Vil du vide mere om vores kurser, forløb og uddannelser med biopsykologi? Overvejer du en karriere som psykoterapeut og master coach?
Deltag i et af vores kommende informationsmøder og få indsigt i vores unikke uddannelseskoncept, der kombinerer biopsykologi med effektive teknikker fra både coaching og psykoterapi.
Møderne foregår i København, og de er gratis og helt uforpligtende.
Tilmeld dig via formularen - vi glæder os til at møde dig!
Vi har p.t. ingen ledige datoer. Kontakt
Skolen har eneret til biopsykologi og kan derfor tilbyde uddannelser med afsæt i menneskets adfærdsbiologi.
Vil du have en coach uddannelse, som er andet end blot et punkt på et CV?
Markedet for coaching uddannelser er noget blandet, og består for det meste af korterevarende kurser med et ret begrænset fagligt indhold, uden dybde i den praktiserendes selvudvikling.
Interesserede skal således se sig godt for, fordi det er nemt at erhverve et certifikat som coach efter blot nogle få ugers kursus, endog med "international certificering".
Dette kendetegner vores Psykoterapeut og Master Coach uddannelse, og adskiller den fra alle andre coach-uddannelser:
- At den indeholder en bredde og dybde i teori, praktisk træning og teknikker, samt 2000 studietimer fordelt over 4 studieår, som gør det det til en grundig og seriøs længerevarende uddannelse, ikke blot nogle ugers eller måneders kursus.
- At der arbejdes med en tværfaglighed af de bedst egnede teknikker fra både coaching og psykoterapi, som træner både den enkeltes personlighed og den adfærd som skaber resultater.
- At den er baseret på viden om menneskets adfærdsbiologi, hvor der anvendes en biopsykologisk model, som giver coachingen markant øget præcision og målretning.
- At det er selve håndværket i faget, der trænes, på små hold og med personlig undervisning.
- At den indeholder intensiv selvudvikling som base for at træne andre.
Vælg Coach & Psykoterapeut Skolen:
- Hvis du vil have en coachuddannelse med et seriøst og bredt fagligt indhold.
- Hvis du vil have en uddannelse i personlig udvikling med biopsykologi, der tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden om menneskets adfærdsbiolog.
- Hvis du vil have en uddannelse, som vægter etikken i det personlige udviklingsarbejde, herunder en varighed og dybde i de studerendes egen selvudvikling som base for at træne andre.
- Hvis du vil arbejde med coaching i emotionel intelligens og personligt lederskab, fuldt dækkende alle menneskets livsområder, kognitive og emotionelle evner, følelser og adfærdsformer.
- Hvis du vil have en coachuddannelse med et indhold, en længde og et timetal, som giver en moden integration af de håndværksmæssige færdigheder i faget.
Uddannelsen henvender sig til personer, der er villige til at investere såvel tid som personligt engagement for at kunne mestre et eksklusivt håndværk fuldt og helt. Den er for dem, som ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten, blot for at få et certifikat til deres CV, og derfor er villige til at yde både den nødvendige involvering og indsats som en seriøs coachinguddannelse fordrer. Du får en coach-uddannelse, som er uden sidestykke i Danmark.
Et informationsmøde er en mulighed, hvis du vil lære Skolen lidt at kende, høre om uddannelseskonceptet og den adfærdsbiologiske model, men du kan også tilmelde dig et weekendkursus, hvor du kan prøve nogle af teknikkerne på egen krop og psyke og få et personligt indblik i, hvordan der arbejdes med selvudvikling på studiet. Kursets pris refunderes, hvis du efterfølgende starter på studiet.
Uddannelsesforløbet
2 + 1 + 1 = 4
- De første to år af uddannelsen sætter fokus på den studerendes egen personlige udvikling og emotionelle intelligens, som udgør grundstenen i den håndværksmæssige kompetence som coach og psykoterapeut. Samtidig sikres ansvarlig etik i klientarbejde med psykisk udvikling af andre mennesker.
- Dette sker sideløbende med indlæring af biopsykologisk teori og værktøjer til personlig udvikling, samt praktisk træning af teknikker fra både coaching og psykoterapi.
- På uddannelsens tredje år påbegyndes træningen i integrerede udviklingsforløb, hvor der udvides med klientforløb i egenpraksis under supervision. Som afslutning er der mulighed for at blive eksamineret som Stresscoach.
- På uddannelsens fjerde år trænes fuld integration af de tværfaglige færdigheder, med coaching i emotionel intelligens og udvikling af personlige kompetencer både på job og privat, fuldt dækkende alle menneskets livsområder, kognitive evner, følelser og adfærdsformer. Der gennemføres hele klientforløb, hvor der arbejdes både selvstændigt og under supervision.
Nogle af vores studerende får den fulde uddannelse betalt af arbejdspladsen, andre har en bruttolønsordning, og vi har også studerende, der finansierer deres uddannelse på egen hånd.
Bruttolønsordningen
Hvis du går et beløb svarende til studiegebyret på kr. 41.000 ned i løn om året, i den periode du går på Coach & Psykoterapeut Skolen, vil din arbejdsgiver kunne bruge de 41.000 kr. på din uddannelse. Du slipper dermed for at betale skat af det beløb, der anvendes på din uddannelse.
Det er en betingelse, at det er arbejdspladsen, der stiller uddannelsen til rådighed. Medarbejderen må gerne vælge uddannelsen selv, så længe det er arbejdspladsen, der indgår aftalen med uddannelsesstedet og afholder alle udgifterne.
Læs mere på Skats hjemmeside.
Valget af uddannelse afhænger naturligvis af, hvad du ønsker at bruge den til:
Hvis du vil arbejde med personlig udvikling, som giver ambitiøse mennesker øget livskvalitet og mental sundhed både på job og privat, så er dette netop formålet med Coach & Psykoterapeut Skolens koncept. Vores fagområde er at uddanne psykoterapeuter med speciale i biopsykologi og mental sundhed, med tværfaglighed i metoder og teknikker fra både coaching og psykoterapi, så de færdiguddannede kan varetage en forsvarlig udvikling af raske menneskers livskvalitet og følelsesliv.
Hvis du vil arbejde med behandling af psykiske lidelser eller dybe menneskelige problemer, skal du vælge det offentliges forskellige uddannelser, f.eks. til psykolog og pædagog. Vær i den forbindelse opmærksom på, at der ikke findes nogen offentlig godkendelse af psykoterapeut uddannelser.
Fravælg udbydere hvor det ikke fremgår tydeligt, om uddannelsen er beregnet til behandling af raske eller syge, da det er to vidt forskellige fag, som kræver vidt forskellige kompetencer.
Krav til indhold i en psykoterapeut uddannelse til arbejde med personlig udvikling
I et koncept til arbejdsprocesser med personlig udvikling for psykisk raske, som gerne vil have optimal livskvalitet både på job og privat, anvendes psykoterapi med adfærd som formål. Undersøgelsen af klientens historie (tillærte følelser, tanker, modstande og overlevelsesstrategier) har således, ligesom forløsning af fortrængte følelser som forhindrer rationel problemløsning, et klart fremadrettet og resultatorienteret formål, nemlig udvikling af den/de adfærdsform/er, som kan give klienten en udvikling og tillægge læring af både forandrede følelser og selvforståelse. Det handler om klientens evne til at genkende gamle/tillærte mønstre i dagligdagen, for at kunne skelne fortid fra nutid, mens det ønskede livsindhold og følelsesliv formes. Klienten lærer at tage ansvar for sin egen adfærd og tanker, for at træne ny adfærd og derigennem aktivt at forme sit følelsesliv.
En kompetent terapeutuddannelse til at arbejde med psykisk raske mennesker må indeholde en bredde i teknikker, der uddanner psykoterapeuten så han/hun kan formidle en integreret personlig udviklingsproces - dækkende menneskets vigtigste fysiske, kognitive og emotionelle evner:
- mærkesans
- synssans
- høresans
- følelser
- adfærd
- tanke
Samtidig bør en integreret proces dække alle menneskets væsentligste livsområder:
- emotionel intelligens og personligt lederskab
- fysisk sundhed/helbred
- krop og seksualitet
- familie
- parforhold
- børn
- arbejdsliv
- venner
- samfund og fællesskab
- viden
- hjemmet
- økonomi
- fritidsinteresser
Inden for de psykoterapeutiske teknikker er hverken psykoanalyse, samtaleterapi, gestaltterapi eller kropsterapier den eneste rigtige psykoterapeutiske teknik. Der findes en række teknikker, der på forskellig vis er helt nødvendige for, at psykoterapeuten kan udføre et seriøst arbejde med at udvikle alle klientens fysiske, kognitive og emotionelle evner.
De oprindelige samtaleformer er stadig særdeles effektive, samtidig med at der er udviklet betydeligt flere samtaleteknikker. For at være en effektiv psykoterapeut inden for samtaleterapi, skal terapeuten mestre mindst seks til syv typer samtale. Som et vigtigt redskab i al form for psykoterapi bør der anvendes analyse baseret på en videnskabelig klassifikation af adfærd og følelser med viden om samspillet mellem menneskets adfærdsbiologi og -psykologi.
Det er indlysende at samtale er velegnet til anvendelse i forbindelse med arbejdet med mange af menneskets fysiske, kognitive og emotionelle evner. Men f.eks. i forbindelse med træning af adfærd, overlevelsesstrategier og mærkesansen vil der være brug for andre teknikker.
De fleste kender gestaltterapi, mange kender psykodrama og oplevelsesorienterede øvelser af forskellig karakter. Denne gruppe er eksempler på såkaldte psykodynamiske teknikker, der også rummer NLP og mindfulness, der stort set er prøvede teknikker i "nyt tøj", med bl.a. meditative redskaber som værktøj.
For at løse op for modstande, fortrængninger og blokeringer, der har påvirket f.eks. vore muskler og nerveforbindelser, er det nødvendigt med kropsdynamiske terapiteknikker.
For de kropsdynamiske såvel som for de psykodynamiske teknikker gælder, at de ikke kan stå alene uden effektiv samtaleterapi.
Tværfaglighed i metoder og teknikker bør vægtes, hvilket kan opsummeres således: psykoterapeuten skal kunne anvende en relevant bredde af teknikker, der dækker alle menneskets fysiske, kognitive og emotionelle evner, og samtidig kan tilpasses den enkelte klients situation og personlighed. Dette betegnes som tværfaglighed. Den samme psykoterapeut skal kunne dække både psyke og krop med sit tværfaglige virke, og dermed føre sin klient gennem en hel og fuldt integreret læreproces.
Uddannelsen bør indeholde praktisk træning i en mængde og længde, som muliggør moden integration af de håndværksmæssige kompetencer som psykoterapeut, hvor den studerende tillige får erfaring med, hvordan teknikkerne virker på egen psyke og krop, gennem en dybtgående personlig udviklingsproces igennem hele uddannelsesforløbet.
Hertil kommer den reelle praktiske træning med klienter, der skal ske i både enetimer og i grupper. I begyndelsen bør der trænes med kolleger, til der er opnået en grundlæggende rutine. Herefter skal der trænes i egenpraksis, med klienter i længerevarende udviklingsforløb og under jævnlig supervision i to år. Det bør ske med supervisorer der selv er praktiserende psykoterapeuter "med fingeren på pulsen" i det daglige arbejde, så der kan superviseres på baggrund af personlig praksiserfaring med klienter.
Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen 2024
I løbet af uddannelsen gennemgår den studerende en intensiv personlig udviklingsproces, som base for at kunne træne andre. Den personlige erfaring, med hvordan teknikkerne virker på egen krop og psyke, udgør et grundelement i den håndværksmæssige kompetence.
Der bliver sat fokus på personlige egenskaber, som er vigtige for at kunne lede udviklingsforløb.
Der opnås en selvbevidsthed og emotionel intelligens, der gør, at studerende kan håndtere egne følelser og sidde "solidt i stolen" med en rodfæstet personlig integritet og etik. Samtidig undgås overføringer af coachens/terapeutens (ubevidste) følelser og holdninger på klienten.
Den studerende lærer at "holde sig ude" af klientens følelser, og kan dermed anvende sin indlevelsesevne til at støtte klienten neutralt, uden at blive personligt involveret. At kunne agere empatisk, uden at handle ud fra hverken sympati eller antipati, kræver optræning af kompleks interaktion mellem følelser og tanker.
Enetimerne i selvudvikling er inkluderet i det årlige studiegebyr
Studieinteresserede har mulighed for at anvende Weekendkursus i Emotionel Intelligens til at afprøve nogle af teknikkerne på egen psyke og krop og få et personligt indblik i, hvordan der arbejdes med selvudvikling på studiet.
Per Scheel-Krüger, færdiguddannet psykoterapeut og master coach, fortæller om uddannelsens fokus på den personlige udvikling for de studerende og betydningen heraf.

