”Den moderne livsform er meget krævende, husk på, at vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.” Professor i neuropsykiatri Raben Rosenberg, 2018.

Stress er en medfødt egenskab, som gennem evolutionen har sikret menneskets overlevelse ved at mobilisere ekstra kræfter, energi og årvågenhed i forbindelse med kamp og flugt for overlevelse. Det er den underliggende årsag til, at hjernen, i kombination med den moderne verdens stimuli, kan ende i en kronisk tilstand af hyperaktivitet og alarmberedskab.

Adfærdsbiologisk set er vi mennesker designet til at fungere med masser af plads omkring os, et minimum af forstyrrende lyde og synsindtryk, uden på noget tidspunkt at støde på nogen vi ikke kender, udførende nogle få og relativt enkle opgaver (i urtiden primært forbundet med jagt, indsamling af føde og brænde, vedligeholdelse af jagtredskaber, bopæl og lejr, samt yngelpleje og -oplæring).

Med den moderne verdens kompleksitet, foranderlighed, uforudsigelighed og mængde af stimuli, er vi fra naturens hånd derfor udstyret med en hjerne, som ikke er tilpasset nutidens livsbetingelser og livsform.

Det betyder ikke, at samfundet bør tilpasses stenalderens livsbetingelser. Men - hvis årsagerne til stress skal forstås og bearbejdes - og hvis vi vil udnytte hjernens potentialer i nutidens kultur, uden at den overbelastes af stimuli i et omfang og af en karakter, den ikke fra naturens hånd er gearet til - må der nødvendigvis tages udgangspunkt i, hvad mennesket biologisk er rundet af.

"Årsagen til at flere og flere får stress er fravær af emotionel intelligens. Ubevidste ubalancer i samspillet mellem menneskets adfærdsbiologi og adfærdspsykologi gør, at vi mister overblik og indfølingsevne. Der opstår disharmonier, imellem emotionel biologisk arv og social arv, i vilkårene fra urtid og nutid." Biopsykologisk Institut

Stress har underliggende årsager i form af drifter, følelser, egenskaber og tanker/forestillinger med dybe rødder i menneskets urgamle nedarvede emotionelle biologi og adfærd. Det er derfor i bedste fald nyttesløst, hvis stress reduceres til et problem, der kan løses med en sygemelding, coaching, meditation, mindfulness, work-life balance, eller for den sags skyld et kort stressforløb via en sundhedsforsikring. Sådanne tiltag får ganske enkelt ikke fat i de ubevidste sammenhænge mellem følelser (med udspring i de inderste dele af hjernen) tanker og adfærd, som er den egentlige årsag til en kronisk stresstilstand, eller de omstændigheder i nutidens livsbetingelser, som får de medfødte urbiologiske processer i hjernen til at løbe løbsk.

Først når arbejdet med forebyggelse og håndtering af stress tager udgangspunkt i viden om den indflydelse, menneskets urhjerne har på det moderne menneskes adfærd og følelsesliv, kan der blive tale om reel årsagsbearbejdning. Ellers er det blot være symptombehandling. Enhver kompetent uddannelse til et arbejde med forebyggelse, håndtering og mestring af stress bør tage udgangspunkt i dette. Det samme gælder for de professionelle, som arbejder med stresscoaching og -terapi.

Hvis vi handler IMOD naturens medfødte kræfter, kan vi få stress. Hvis vi handler MED naturens medfødte kræfter, kan vi også få stress. Derfor er stress komplekst. Men - det er ikke kompliceret at gøre noget ved de dele af stress, som er belastende for et menneske.

Det handler om viden - om hvordan stress opstår, og hvordan den skal håndteres. Der er tale om en dybtgående viden, som den enkelte er nødt til at tilegne sig, så der opnås en intelligent erkendelse af de involverede faktorer. Den rummer fire overordnede emner:

• Viden om den biologiske, emotionelle arv mennesket fødes med
• Viden om stupid adfærd, som ikke hører til i et moderne samfund
• Erkendelse af et personligt behov for at lære ny adfærd
• Fremme af adfærd der tilgodeser både arven og nutiden

Med forståelse af de biologiske (medfødte) og psykologiske (tillærte) følelser, som udgør ”benzinen”, som driver de tanker og adfærdsmønstre, som skaber stresstilstanden, bliver det muligt, dels at få reel indflydelse på stressfremkaldende tanker og adfærd, dels at indlære stressforebyggende adfærd. Det er netop en sådan detaljeret, forskningsbaseret viden om menneskets adfærdsbiologi og -psykologi, som udgør det teoretiske grundlag for vores uddannelse til Stresscoach og -terapeut.

Vi har et personligt ansvar for at få handlet på det, som forårsager kronisk stress i vores liv. Lidt forenklet sagt, skyldes stress ofte omstændigheder, vi ikke selv er skyld i, men det er vores eget ansvar at gøre noget ved det.

Vi har ikke kontrol over vores leders eller vores kollegers adfærd og undladte adfærd. Men - vi har både ansvar for og indflydelse på, hvordan vi forholder os andres adfærd og de øvrige betingelser og forhold, som eksisterer omkring os, og for at vælge vores egen adfærd ud fra det. Så - selv hvis lederen er inkompetent, lider af komplet mangel på emotionel intelligens, og ikke varetager sit ansvar for at skabe sammenhæng mellem ressourcer og opgaver, og rammerne for et ikke-skadeligt arbejdsmiljø, påhviler der stadig den enkelte et personligt ansvar for at handle på de forhold, som forårsager stress.

Om det så er at tage konflikten, undlade at være til rådighed efter arbejdstid, sige nej til opgaver, stille betingelser eller krav, bede om hjælp, om nødvendigt forlade et socialt miljø som er skadeligt, eller andre former for adfærd - det afhænger af situationen. Bare der er en adfærd. Alternativet er ”offerpositionen”, som der hverken er ære, stolthed eller værdighed i - kun afmagt, vrede og bitterhed. Den kan virke besnærende, for man slipper for handle, slipper for at gøre noget man har modstand på, en adfærd man måske slet ikke kender (fordi man ikke har lært den i opvækstbetingelserne). Men - det kommer med den pris, at man ikke får indflydelse på hverken sin livssituation eller sit følelsesliv.

Her følger eksempler på, hvordan den underliggende årsag til, at så mange "går ned" med stress, er disharmoni mellem biologisk nedarvede drifter, følelser og egenskaber - en indre natur, vi er født med - og den moderne livsforms betingelser.

Når vi sidder fast i en tilstand af hyperaktivitet, fordi nutidens livsform gør det muligt at aktivere urhjernens driftsrelaterede belønningssystem stort set konstant.
- Tag hensyn til din hjerne, og bliv både skarpere og mere effektiv på jobbet, Politiken, 19/10/2020.

Når frygten for ikke at blive anerkendt som værende betydningsfuld for stammen og lederen - med risiko for at blive udstødt (fyret) - gør at angst bliver en grundtilstand i arbejdslivet, som forsøges overdøvet med resultatskabelse, tempo og præstationer, eller omvendt medfører flugt fra ansvar med stressskabende passivitet, overspringshandlinger, udskydelse af opgaver m.m.
- Frygt og bæven i det professionelle liv, Berlingske, 7/12/2013.

Når vi (ubevidst) fejlanvender vores evne til at tænke ud i fremtiden - en evne andre pattedyr ikke har - til at bekymre os på forhånd om alle u/mulige fremtidige negative scenarier. Det medfører, at hjernens urgamle nedarvede kamp- og flugt-/panikprogrammer konstant er aktiveret, hvorved nervesystemet kronisk overbelastes.
- Høje præstationskrav forstyrrer vores hjerner, Politiken, 1/2/2014.
- Nocebo - placebos alt for bange tvilling.

Når nysgerrighed, kedsomhed, rastløshed og utålmodighed, i en ond kombination med ønsket om at blive accepteret og anerkendt - alt sammen medfødte følelser - gør at vi ikke kan styre forbruget af smartphone, så balancen mellem aktivitet og hvile forstyrres yderligere.
- Smartsphonen trykker på alle de rigtige "knapper" i urhjernen, psykoterapeutskolen.dk, 18/2/2023.
- Stressforsker: Det er vanvid. Vi har ladet digitaliseringen stjæle vores pauser, Politiken, 16/2/2021.
- Internettet giver dig abehjerne, DJØF-bladet, 6/3/2015.
- Angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt), Politiken, 4/11/2014.

Når moderne ledelse fejlanvender psykologiske virkemidler (ofte med gode intentioner), som overstimulerer urhjernens ønske om belønning og anerkendelse, hvilket gør os hypermotiverede, så vi arbejder i et kronisk nedslidende tempo med for mange opgaver.
- Populær ledelsesmetode fremkalder stress, DJØF-bladet, 23/5/2017.
- Performance-kulturen har spillet fallit, Berlingske, 30/8/2015.
- Moderne ledelse er livsfarlig, DJØF-bladet, 22/8/2013.

Når vi multitasker på grund af kompleksiteten og mængden af opgaver og information.
- Vores hjerne er ikke skabt til at multitaske, Ingeniøren, 22/1/2010.

Når kroniske bekymringer vedvarende producerer stresshormoner, beregnet til at mobilisere organismen til at handle lynhurtigt, på trods af at det, vi bekymrer os over, som oftest ikke kræver akut handling.
- Bekymringer er spild af tid, Jyllandsposten, 17/6/2008.

Når skyldfølelse overfor børnene, i kombination med ambitioner om karriere og dårlig samvittighed overfor for kolleger og medarbejdere, resulterer i et stressende følelsesmæssigt krydspres.
- Mor føler mere skyld end far, tv2.dk, 14/3/2012.
- ATP-direktør: Kvinder får hurtigere dårlig samvittighed, Berlingske, 24/3/2015.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret første gang: 23/2/2018

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen 2023