Generelt bukker mange under i vores samfund med lange, omskiftelige arbejdsdage, omskiftelige ydre sociale forhold, to udearbejdende voksne, børn, institutioner og alt muligt. Den moderne livsform er meget krævende, husk på, at vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i neuropsykiatri Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018

stress5

Stress er en medfødt egenskab, som i evolutionen har sikret vores overlevelse ved at mobilisere ekstra styrke og årvågenhed i forbindelse med kamp og flugt for overlevelse. Dette er den grundlæggende biologiske årsag til, at hjernen, i et moderne samfunds hastighed og stimuli, kan "lære" at forblive i en kronisk tilstand af hyperaktivitet og alarmberedskab.

Det bliver forstærket af, at vi er udstyret med en hjerne/bevidsthed, der ikke er tilpasset sociale miljøer i den moderne verden. Biologisk set er vi designet til at fungere med masser af plads omkring vores kropszoner, et minimum af forstyrrende lyde og synsindtryk, uden på noget tidspunkt at støde på mennesker vi ikke har kunnet genkende, udførende nogle få og relativt enkle opgaver (i urtiden primært forbundet med jagt, indsamling af føde og brænde, vedligeholdelse af jagtredskaber, bopæl og lejr, samt yngelpleje og -oplæring). Dette matcher selvsagt ikke livsbetingelserne i nutidens særdeles komplekse samfunds-, familie- og arbejdsliv.

Her følger en række eksempler på, hvordan medfødte drifter i de indre dele af hjernen, er grundlag for, at så mange bliver ramt af stress:

Når vi bruger vores fantastiske evne til at tænke ud i fremtiden - en evne andre pattedyr ikke har - til at bekymre os på forhånd om alle u/mulige fremtidige negative scenarier. Det medfører, at hjernens urgamle nedarvede kamp- og flugt-/panikprogrammer konstant er aktiveret, hvorved nervesystemet kronisk overbelastes.
Høje præstationskrav forstyrrer vores hjerner, Politiken, 1/2/2014.
Nocebo - placebos alt for bange tvilling.

FB stress3

Når moderne ledelse (ofte med de bedste intentioner) fejlanvender psykologiske virkemidler, som overstimulerer urhjernens umodne ønsker om belønning og anerkendelse, hvilket gør os hypermotiverede, så vi arbejder i et kronisk nedslidende tempo med for mange opgaver.
Populær ledelsesmetode fremkalder stress, DJØF-bladet, 23/5/2017.
Performance-kulturen har spillet fallit, Berlingske, 30/8/2015.
Moderne ledelse er livsfarlig, DJØF-bladet, 22/8/2013.

Når den frygten for ikke at blive anerkendt som værende betydningsfuld for stammen og lederen - med risiko for at blive udstødt (fyret) - gør at angst bliver en grundtilstand i arbejdslivet, som forsøges overdøvet med resultatskabelse, tempo og præstationer, eller omvendt medfører flugt fra ansvar med stressskabende passivitet, overspringshandlinger, udskydelse af opgaver m.m.
Frygt og bæven i det professionelle liv, Berlingske, 7/12/2013.

Når nysgerrighed, kedsomhed, rastløshed og utålmodighed, i en ond kombination med ønsket om at blive accepteret og anerkendt - alt sammen medfødte følelser - gør at vi ikke kan styre forbruget af smartphone, så balancen mellem aktivitet og hvile forstyrres yderligere.
Internettet giver dig abehjerne, DJØF-bladet 6/3/2015.
Angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt), Politiken, 4/11/2014.

Når vi multitasker på grund af kompleksiteten og mængden af opgaver og information.
Vores hjerne er ikke skabt til at multitaske, Ingeniøren, 22/1/2010. 

Når kroniske bekymringer vedvarende producerer stresshormoner, beregnet til at mobilisere organismen til at handle lynhurtigt, på trods af at det, vi bekymrer os over, som oftest ikke kræver akut handling.
Bekymringer er spild af tid, Jyllands-posten, 17/6/2008. 

Når skyldfølelse overfor børnene, i kombination med ambitioner om karriere og dårlig samvittighed overfor for kolleger og medarbejdere, resulterer i et stressende følelsesmæssigt krydspres.
Mor føler mere skyld end far, tv2.dk, 14/3/2012.
ATP-direktør: Kvinder får hurtigere dårlig samvittighed, Berlingske, 24/3/2015.

Stress har underliggende årsager i form af følelser, egenskaber og tanker/forestillinger med dybe rødder i menneskets urgamle emotionelle biologi. Det er derfor i bedste fald nyttesløst, i værste fald decideret farligt for stressramte, hvis virksomheder, psykologer og stress coaches/vejledere reducerer stress til et problem, der kan "fikses" med en sygemelding, coaching, mindfulness og en opfordring til at slukke arbejdsmobilen, når man ikke er på arbejde. Ikke at sådanne tiltag er forkerte - de løser bare ikke problemet, fordi der mangler vigtige elementer.

Først når arbejdet med forebyggelse og håndtering af stress tager udgangspunkt i viden om den indflydelse, menneskets urhjerne har på det moderne menneskes adfærd og følelsesliv, kan der blive tale om reel årsagsbearbejdning. Indtil da vil det være symptombehandling, og selvom der fortsat vil blive brugt rigtig mange ressourcer på at gøre noget ved problemet, vil det gradvist blive forværret.

Vi har et personligt ansvar for at få handlet på de ting i vores liv, vi har indflydelse på, som stresser os. Det kan være at skære ned på ambitionerne i forhold til fitness, hjemmebag og børnenes madpakker, sige nej til opgaver og ansvarsområder på jobbet, konsekvent afgrænse arbejds- og privatliv, sige fra overfor chefer der sms’er eller ringer udenfor arbejdstiden, undlade at tjekke arbejdsmail uden for arbejdstid, afvikle tidsrøvende bekendt- og venskaber, undlade at stå betingelsesløst til rådighed for andres behov, reducere den tid og opmærkomhed vi bruger på sociale medier etc. Der kan faktisk være ret mange håndtag at skrue på, når vi først gør os klart, at vi ikke kan alt, og at vi må forenkle vores liv og gå glip af noget, hvis vi vil have maksimal livskvalitet i en kompleks og hastigt accelerende moderne kultur. 

Det er vigtigt at understrege, at stress ikke udelukkende kan betragtes som den stressramtes individuelle ansvar - en fejlopfattelse som blandt andet positivpsykologi og coaching har bidraget til. Der er et magtforhold (med forskellig rang), som indebærer, at ledelse påvirker medarbejderne følelsesmæssigt, og at man ikke altid kan sige fra overfor inkompetent ledelse eller misforhold mellem opgaver og ressourcer, uden at det kan få konsekvenser for karrieren eller ansættelsesforholdet. Stress er derfor også et ledelsesansvar, som alt andet der har med det psykiske arbejdsmiljø at gøre, og det er vigtigt, at der sker en ansvarliggørelse på ledelsesniveau, som supplement til det ansvar, den enkelte har, for at udvikle de personlige kompetencer og den følelsesmæssig intelligens, som er nødvendig for at kunne forebygge og håndtere stress.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 23/2/2018


Coach & Psykoterapeut Skolen tilbyder en StressTerapeut uddannelse, som giver stærke kompetencer til at arbejde med forebyggelse og håndtering af stress, fordi den har biopsykologi som grundlag, og der arbejdes tværfagligt med en bredde af de mest effektive teknikker fra både coaching og psykoterapi.

Udtalelser

postquoteDet har været en spændende og udfordrende rejse. Coach & Psykoterapeut Skolen har udfordret mig på alle niveauer - fagligt, personligt og socialt. Jeg har elsket, og indimellem hadet den, men aldrig været i tvivl om, at jeg har valgt den rigtige uddannelse.
Jo mere jeg følger med i hjerneforskningen og udviklingen indenfor psykologien, jo mere er jeg overbevist om den biopsykologiske analysemodels anvendelighed. 
Lone Dawe