Generelt bukker mange under i vores samfund med lange, omskiftelige arbejdsdage, omskiftelige ydre sociale forhold, to udearbejdende voksne, børn, institutioner og alt muligt. Den moderne livsform er meget krævende, husk på, at vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i neuropsykiatri Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018

stress5

Stress er en medfødt egenskab, som i evolutionen har sikret vores overlevelse ved at mobilisere ekstra styrke og årvågenhed i forbindelse med kamp og flugt for overlevelse. Dette er den grundlæggende biologiske årsag til, at hjernen, i et moderne samfunds hastighed og stimuli, kan "lære" at forblive i en kronisk tilstand af hyperaktivitet og alarmberedskab.

Det bliver forstærket af, at vi er udstyret med en hjerne/bevidsthed, der ikke er tilpasset sociale miljøer i den moderne verden. Biologisk set er vi designet til at fungere med masser af plads omkring vores kropszoner, et minimum af forstyrrende lyde og synsindtryk, uden på noget tidspunkt at støde på mennesker vi ikke har kunnet genkende, udførende nogle få og relativt enkle opgaver (i urtiden primært forbundet med jagt, indsamling af føde og brænde, vedligeholdelse af jagtredskaber, bopæl og lejr, samt yngelpleje og -oplæring). Dette matcher selvsagt ikke livsbetingelserne i nutidens særdeles komplekse samfunds-, familie- og arbejdsliv.

Her følger en række eksempler på, hvordan medfødte drifter i de indre dele af hjernen, er grundlag for, at så mange bliver ramt af stress:

FB stress3

Når moderne ledelse (ofte med de bedste intentioner) fejlanvender psykologiske virkemidler, som overstimulerer urhjernens umodne ønsker om belønning og anerkendelse, hvilket gør os hypermotiverede, så vi arbejder i et kronisk nedslidende tempo med for mange opgaver.
Populær ledelsesmetode fremkalder stress, DJØF-bladet, 23/5/2017.
Performance-kulturen har spillet fallit, Berlingske, 30/8/2015.
Moderne ledelse er livsfarlig, DJØF-bladet, 22/8/2013.

Når frygten for ikke at blive anerkendt som værende betydningsfuld for stammen og lederen - med risiko for at blive udstødt (fyret) - gør at angst bliver en grundtilstand i arbejdslivet, som forsøges overdøvet med resultatskabelse, tempo og præstationer, eller omvendt medfører flugt fra ansvar med stressskabende passivitet, overspringshandlinger, udskydelse af opgaver m.m.
Frygt og bæven i det professionelle liv, Berlingske, 7/12/2013.

Når vi bruger vores fantastiske evne til at tænke ud i fremtiden - en evne andre pattedyr ikke har - til at bekymre os på forhånd om alle u/mulige fremtidige negative scenarier. Det medfører, at hjernens urgamle nedarvede kamp- og flugt-/panikprogrammer konstant er aktiveret, hvorved nervesystemet kronisk overbelastes.
Høje præstationskrav forstyrrer vores hjerner, Politiken, 1/2/2014.
Nocebo - placebos alt for bange tvilling.

Når nysgerrighed, kedsomhed, rastløshed og utålmodighed, i en ond kombination med ønsket om at blive accepteret og anerkendt - alt sammen medfødte følelser - gør at vi ikke kan styre forbruget af smartphone, så balancen mellem aktivitet og hvile forstyrres yderligere.
Internettet giver dig abehjerne, DJØF-bladet 6/3/2015.
Angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt), Politiken, 4/11/2014.

Når vi multitasker på grund af kompleksiteten og mængden af opgaver og information.
Vores hjerne er ikke skabt til at multitaske, Ingeniøren, 22/1/2010. 

Når kroniske bekymringer vedvarende producerer stresshormoner, beregnet til at mobilisere organismen til at handle lynhurtigt, på trods af at det, vi bekymrer os over, som oftest ikke kræver akut handling.
Bekymringer er spild af tid, Jyllands-posten, 17/6/2008. 

Når skyldfølelse overfor børnene, i kombination med ambitioner om karriere og dårlig samvittighed overfor for kolleger og medarbejdere, resulterer i et stressende følelsesmæssigt krydspres.
Mor føler mere skyld end far, tv2.dk, 14/3/2012.
ATP-direktør: Kvinder får hurtigere dårlig samvittighed, Berlingske, 24/3/2015.

Stress har underliggende årsager i form af følelser, egenskaber og tanker/forestillinger med dybe rødder i menneskets urgamle emotionelle biologi. Det er derfor i bedste fald nyttesløst, i værste fald decideret farligt for den stressramte, hvis stress reduceres til et problem, der kan løses med en sygemelding, coaching, mindfulness og en opfordring til at slukke arbejdsmobilen, når man ikke er på arbejde. Ikke at sådanne tiltag er forkerte - de løser bare ikke problemet, fordi der mangler vigtige elementer.

Først når arbejdet med forebyggelse og håndtering af stress tager udgangspunkt i viden om den indflydelse, menneskets urhjerne har på det moderne menneskes adfærd og følelsesliv, kan der blive tale om reel årsagsbearbejdning. Indtil da vil det blot være symptombehandling.

Med en forståelse af de biologiske (medfødte) og psykologiske (tillærte) følelser, som udgør den ”benzin”, som driver de tanker og adfærdsmønstre, hvormed vi selv kreerer stresstilstanden, bliver det muligt at få varig indflydelse på de strategier, som skaber stressen, og få stoppet dem, samt lære ny adfærd og tænkning, som reducerer stress.

Det kunne f.eks. være at få indflydelse på strategier som:

  • bekymringer og andre unødvendige forestillinger om fremtiden
  • grublen over løsninger på problemer eller mulige fejltrin i afsluttede sociale situationer
  • at stå ubetinget til rådighed for andres behov
  • at give for at få
  • vurderinger af hvad andre tænker og føler
  • overansvarlighed og overhjælpsomhed i forhold til familie, venner og kolleger
  • unødvendig kontroladfærd
  • ørkesløse diskussioner, skænderier og konflikter

Og derefter optræne evnen til f.eks.:

  • flytte opmærksomheden fra tanker til sanserne, når der er "tankemylder", og være "tilstede i nuet" med fuld opmærksomhed
  • sænke ambitionerne i forhold til fitness, rengøring, kostsammensætning, hjemmebag samt børnenes madpakker, tøjsammensætning, frisurer etc.
  • erkende egne behov, være ærlig overfor dem, udtrykke og forsøge at dække dem
  • afgrænse arbejds- og privatliv, sige fra overfor chefer og kolleger der sms’er eller ringer udenfor arbejdstiden og undlade at tjekke arbejdsmail uden for arbejdstiden
  • afvikle tidsrøvende bekendt- og venskaber, som ikke længere giver mening
  • reducere den tid og opmærksomhed, der anvendes på sociale medier
  • stille krav om sammenhæng mellem opgaver og ressourcer på arbejdspladsen
  • sige nej til opgaver og ansvarsområder på jobbet, hvis tiden eller kompetencerne ikke rækker, eller stille betingelser for at tage en ny opgave ind
  • tage de konklikter, som skal tages
  • lave aftaler og være konsekvent
  • tage beslutninger og være konsekvent
  • lære af erfaringer, med ydmyghed, i stedet for "på den hårde måde"
  • sænke præstationskravene
  • accept af fejl
  • kunne gå glip af noget - med glæde - i erkendelse af, at man ikke kan alt i en moderne verden

Vi har et personligt ansvar for at få handlet på de ting i vores liv, som stresser os. Vi må selv sørge for at skubbe gang i relevant adfærd, der reducerer og forebygger stress, hvis vi vil have maksimal livskvalitet i en kompleks og hastigt accelererende moderne kultur.

På arbejdspladsen påhviler der desuden ledelsen et ansvar, som med alt andet der har med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø at gøre. Det er derfor vigtigt, at der sker en ansvarliggørelse på ledelsesniveau, som supplement til det grundlæggende ansvar, den enkelte har, for at udvikle de personlige kompetencer, det personlige lederskab og den følelsesmæssig intelligens, som er nødvendig for at kunne forebygge og håndtere stress.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 23/2/2018


Coach & Psykoterapeut Skolen tilbyder en StressTerapeut uddannelse, som giver stærke kompetencer til at arbejde med forebyggelse og håndtering af stress, fordi den har biopsykologi som grundlag, og der arbejdes tværfagligt med en bredde af de mest effektive teknikker fra både coaching og psykoterapi.

Der er også mulighed deltagelse i et weekendkursus i følelsesmæssig intelligens, som giver mulighed for at komme i gang med udvikling af de personlige kompetencer og det personlige lederskab, som er nødvendig i forbindelse med forebyggelse og håndtering af stress.