Generelt bukker mange under i vores samfund med lange, omskiftelige arbejdsdage, omskiftelige ydre sociale forhold, to udearbejdende voksne, børn, institutioner og alt muligt. Den moderne livsform er meget krævende, husk på, at vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i neuropsykiatri Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018

stress5

Læs mere ...

Vil man have de bedste kort på hånden, når man dater, gælder det om at vide, hvad man har med sig af både social og urbiologisk arv, og hvordan det kan komme i konflikt med de normer, vi har i dag.

Kørekort til kærligheden

Vores hjerne har gennem evolution udviklet sig over tusindvis af år for at sikre vores overlevelse og videreførelse af vores gener. Men alligevel har den ikke helt fulgt med udviklingen og det kan godt komme på tværs, når vi dater. Her kan det fx betale sig at vide, hvordan urhjernen forholder sig til sådan noget som kønsroller, som ikke rigtigt er blevet opdateret til ligestilling anno 2018.

Ifølge urhjernen er der nemlig helt klare kønsrollefordelinger, når vi dater. Manden er den der jager, og kvinden er den der vælger. Det har den biologiske funktion, at han under jagten kan nå at få opbygget den cocktail af hormoner og neurotransmittere, der skal til for hos ham at udløse en forelskelse. Jagt over længere tid, giver ham desuden mulighed for at vise hende, at han er klar til at forpligte sig i forhold til afkom. Urhjernen er nemlig fuldstændig gået glip af nyheden om prævention og derfor er børn og deres opvækstbetingelser en stor del af ligningen, når det gælder valg af partner.

Læs mere ...

”Der er forskel på at optræde som en autoritet og at være autoritær. Der skal være en autoritet. Der skal være én, der flyver maskinen. Vi er nødt til at uddelegere ansvaret, og vi er nødt til at have respekt for nogen, der ved noget og kan noget. Og det er noget andet, end at ligge på maven for dem. Uden autoriteter kan vi ikke leve.”  Johannes Møllehave

Opgaven forbundet med oplæring og opdragelse af børn må være at skabe selvstændige og selvhjulpne voksne mennesker, der kan tage ansvar for såvel deres eget liv som forskellige typer af fællesskaber i samfundet, på jobbet, i parforhold og familieliv.

Parenting01Til det formål har børn brug for en barndom med voksne, som tager aktivt del i deres liv og ansvar for, at de lærer normer, regler og kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere og bidrage i et komplekst moderne samfund. Alderssvarende krav, opgaver og pligter hører med til det. De har brug for voksne, som, udover at give ubetinget omsorg og lege med dem, tør bestemme - til nytte for dem - med kærlig, guidende og anerkendende støtte i læringsprocesserne - og den rette balance mellem konsekvens og fleksibilitet. Forældrene er barnets naturlige ledere - det er en del af vores medfødte biologi.

For meget hjælp, overbeskyttelse, forkælelse og inkonsekvens er ansvars- og omsorgssvigt, fordi det resulterer i børn, som kræver opmærksomhed, ikke lærer at udsætte deres behov, ikke kan udholde at gå glip af noget, som er kronisk misundelige og jaloux, går i magtkamp, angler efter ros og anerkendelse, ikke lærer at tage ansvar for aftaler, regler, opgaver og pligter, og som derfor ikke opdrages og oplæres til at kunne tage et voksent ansvar for hverken dem selv eller andre.

Læs mere ...

"Vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden".  Professor Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018.

"Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer".  Professor Anders Klostergaard Petersen, i Weekendavisen, 29/1/2016.

FB FI og BIHer beskrives kort, hvad biopsykologi er, samt historien bag udviklingen af den biopsykologiske analysemodel, som Coach og Psykoterapeut Skolen har eneret på. Mere udførlig information kan findes på Biopsykologisk Institut. Nederst på siden findes links og henvisninger til diverse TV/videoartikler og litteratur.

Biopsykologi er - når biologi, med evolutionen af både hjernen og kroppen, er fundament for psykologi - og giver os viden om udviklingen af menneskets følelsesliv, dels som en biologisk arv og dels som en social arv. Den sociale (psykologiske) bygger på den biologiske (fysiologiske), og vi er helt og ubetinget afhængige af den urgamle arv.

Fordi der i denne arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, beskæftiger biopsykologi sig med forståelsen af samspillet mellem medfødt biologisk arv og social arv, for at vi kan udvikle det moderne menneskes følelsesliv mest hensigtsmæssigt.

Læs mere ...

"Følelsesmæssig intelligens er en absolut forudsætning for lederskab. Uden den kan en person have en uddannelse i verdensklasse, en skarpsindig, analytisk hjerne og en endeløs række af begavede idéer, men han vil stadig ikke være nogen fantastisk leder".  Daniel Goleman, 2017.

FB lederskab

Det er mere relevant end nogensinde, at den moderne leder tilegner sig viden om: hvordan ledelse påvirker medarbejderne følelsesmæssigt, hvordan lederens egne følelser påvirker udøvelsen af ledelse, og hvordan menneskets biologiske arv (i form af medfødte drifter) konflikter med livsbetingelserne i moderne organisationer.

Der findes flere gode bøger og interessante artikler om emnet:

Bøger

Læs mere ...

"Uden vrede ville ingen af os være her. Alle mennesker - og de fleste dyr - fødes med anlæg for vrede, og aggressiv adfærd har spillet en central rolle for arternes overlevelse og udvikling gennem evolutionen. Også i dag kan der være betydelige positive effekter af vrede, som kan være lige netop det skud energi, der skal til, for at vi bliver i stand til at handle konstruktivt på tingenes tilstand". Fra "Vrede" af Thomas Nielsen.

"I neurobiologisk forstand er der ingen følelser der er forkerte eller negative; tværtimod spiller de alle en vigtig rolle i et evolutionært perspektiv, fordi følelser giver os vigtig information om, hvilke former for handlinger, det vil være mest hensigtsmæssigt at iværksætte i relation til mellem-menneskelige forhold." Fra “Det personlige lederskab” af Inge Schützach Holm.

Biologisk tilskynder både dårlige og gode følelser til adfærd, for at sikre overlevelse. Ovenstående citat illustrerer, at det i særlig grad gælder de dårlige følelser.

Vrede tilskynder til at kæmpe for at overleve i kamp med en fjende samt angribe og slå ihjel for at skaffe føde. Tilsvarende er kedsomhed og rastløshed følelser, der tilskynder os til at være fysisk aktive, mens utålmodighed får os fra punkt A til B hurtigst muligt. 

Utilfredshed og misundelse tilskynder os til at skaffe os det vi har brug for, så vi kan blive tilfredse, mens følelser som afvist, forkert, udenfor og ensomhed tilskynder os på forskellig måde til, at vi tilpasser os de sociale normer i de fællesskaber, vi ønsker at være en del af.

Afmagt er en af flere følelser, som tilskynder os til at træne, så vi kan mestre en kompetence, og føle selvtillid og stolthed ved det. Og dårlig samvittighed tilskynder os til at tage ansvar for de opgaver, aftaler og mennesker vi har forpligtet os til.

fg2

Læs mere ...

Dit liv følger lige nu nogle spor, du ikke selv har lagt. Du tror, at det er dig der bestemmer, hvordan dit liv skal udvikle sig, men virkeligheden er en anden. Du har langt mindre indflydelse, end du tror. Det er ikke fordi, der er noget galt med dig, men fordi det er vores natur at gøre, hvad andre har lært os. 

Inspirationen til dette indlæg er Morten Albæks bog: ”Ét liv, én tid, ét menneske”. Med undertitlen: ”Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv”. I bogen konkluderer han bl.a.: ”Vi skal skynde os som ind i helvede. Ingen ved helt hvorfor. Mens teknologien buldrer afsted, får vi det mentalt dårligere og dårligere. Vi er ved at tabe meningen med livet.”

Hvordan kan det være, at vi er kommet så langt ud? Svaret er i virkeligheden ret enkelt: Vi har ingen indflydelse over vores adfærd – vi kan ikke styre, det vi gør. Hvis vi havde indflydelse over os selv, ville 500.000 danskere så føle sig udbrændte pga. stress? Ville 51% af danskere være moderat til svært overvægtige? Ville 46,75% have været igennem en skilsmisse? Ville 14.000 personer om året dø for tidligt alene på grund af rygning?

Veteranbil 3Enten er rigtig mange drevet af et ønske om at dø, eller også er forklaringen, at vi ikke har indflydelse over os selv, og det vi gør. Vi lever vores liv, som de børn der kører veteranbiler i Tivoli. Vi har fat i rattet på bilen, og vi tror, at det er os der styrer. Men virkeligheden er, at den bil vi sidder i, kører af spor som allerede er lagt. Vi kan dreje nok så meget på rattet, vi kommer igen og igen forbi den samme destination.

Hvis du kender til at skifte chef, arbejdsplads eller partner i håb om at dit liv vil blive bedre, men venter du stadig på forbedringen, så ved du, hvad jeg taler om. Hvilke destinationer kører dit liv forbi igen og igen?

Læs mere ...

FB Darwin"Darwins undersøgelser af evolutionen af emotionelle udtryk og ansigtsudtryk hos mennesker og dyr gav den dybe evolutionære indsigt, at emotioner tillader en organisme at tilpasse sig bedst muligt til væsentlige stimuli i omgivelserne og dermed forbedre organismens chancer for at overleve."
Morten Kringelbach i Følelser og Kognition, 2007.

Hvem vil ikke gerne leve et indrestyret liv, frigjort fra bekymringer om omgivelsernes reaktion på de indrestyrede valg. Problemet er bare, at det er ikke noget vi er født til - rent biologisk. Det skal læres i social arv.

Vi er født til at forholde os til omgivelserne, før vi reagerer. Det er der ikke noget i vejen med. Sådan er vi skabt. Det giver os mulighed for at tilpasse os til det, vi forestiller os om omgivelserne. 

For det enkelte menneske gælder det, i de første år af opvæksten, i særlig grad om at tilpasse sig til sine forældre, som det er fuldstændig afhængig af for at kunne overleve. Instinktivt gør vi tilsvarende alt for at undgå at føle os afvist/udstødt af de sociale fællesskaber, som senere bliver en del af vores livsbetingelser. Dette er samtidig grundlaget for at vi (ofte ubevidst) bruger så mange mentale kræfter på at vurdere, hvad andre tænker og føler.

Forholde os til omgivelserne - det er vi født til. Forholde os til os selv - det har vi ikke lært ret meget om. Vi må derfor tage stilling til, om vi vil fortsætte med (ubevidst) at tilpasse os som voksne. Og hvis vi ikke vil det, så optræne indrestyrethed.

Weekendkursus i Følelsesmæssig Intelligens giver mulighed for at komme i gang med en udviklingsproces, der gør det muligt at blive "leder i eget liv". Coach & Psykoterapeut Skolens 4-årige uddannelse er designet til at lære at træne andre i at blive det.

Vi er ikke født til at leve et indrestyret liv, men vi har heldigvis en bevidsthed, der giver os mulighed for at lære det.

Nocebo4Placebo er den positive effekt af, at vi kan forestille os, hvad der kan ske i fremtiden. Hvis vi f.eks. tror på virkningen af en behandling, så påvirkes kroppens fysiske tilstand positivt.

Tilsvarende er nocebo den negative effekt af, at vi i hjernen kan danne billeder af, hvad der kan ske i fremtiden. Derfor kan vi, hvis vi får at vide, noget kan gøre os syge, og vi tror på det, rent faktisk blive syge af det.

"I daglig tale siger vi, at man kan blive "syg af bekymring" eller "dø af skræk", og netop de bange forudanelser er kernen i nocebobegrebet. Forskningen viser, at negative forventninger kan skade vores helbred og forværre vores symptomer. Med andre ord: Hvis vi frygter at blive syge, så risikerer vi at blive det. I ekstreme tilfælde kan frygten endog slå os ihjel. Negative forventninger skaber bekymring, og bekymring påvirker igen forskellige processer i hjernen." Illustreret Videnskab nr. 13/2010.

Læs mere ...

Døden og Livet.jpgBiologisk er vi født med frygten for døden. Den har vi ikke lært at håndtere, så vi fortrænger, at vi en dag skal dø. Den kraft, der ligger i viljen til at overleve, fordi vi har en instinktiv dødsfrygt, den fjernes, så vi er uopmærksomme på, at der er en ende.

Hvad vi vil med vores liv, inden vi dør, det forsvinder. Vi gør os ikke klart, hvad vi vil bruge livet til. Hvad vil jeg have gjort den dag "klokken ringer"?

Vi handler måske ud fra vores forestilling om, hvad andre ønsker, uden at tage hensyn til, hvad vi selv ønsker. Hensynet til andre gør, at vi mister fokus på, hvad vi selv vil. Og med det ebber vores egen livsvilje ud. 

Paradoksalt nok er det ofte mennesker, som har fået konstateret en livstruende sygdom, eller har overlevet den, som får livsvilje til at leve et liv på fuld blus, hvor hver enkelt dag tæller. Men hvorfor ikke lære at tænde op under livsviljen, mens vi har vores helbred intakt?

Det handler om at leve et liv, som vi selv påvirker med vores vilje, frem for at leve som et snefnug, der påvirkes at tilfældige udefrakommende omstændigheder. Det jeg vil, det gør jeg - det jeg ikke vil, det gør jeg ikke.

Føl dødsfrygten, livets skrøbelighed og kroppens sårbarhed, og brug det til at leve et liv helt ud! Erkend og accepter, at man kan dø fra sine nære, hver dag det skal være, og brug det til at leve med vilje og kærlighed til dem.

Spørg når du vågner:
”hvis denne dag
er den sidste dag i livet,
hvad vil jeg da gøre”?

Spørg før du sover:
”hvis denne dag
var den sidste dag i livet,
gjorde jeg da, hvad jeg ville”?

Du får travlt den første tid,
men du får indflydelse
på resten af livet
og kan en skønne dag
sove ind - mæt af dage

Fra ”Ordet der blev væk”, forfatter Allan Bansholm Nilsson

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 12/1/2016