”Generelt bukker mange under i vores samfund med lange, omskiftelige arbejdsdage, omskiftelige ydre sociale forhold, to udearbejdende voksne, børn, institutioner og alt muligt. Den moderne livsform er meget krævende, husk på, at vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i neuropsykiatri Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018. 

"Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer".  Professor Anders Klostergaard Petersen, i Weekendavisen, 29/1/2016.

"Vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden".  Professor Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018.

Her beskrives kort, hvad biopsykologi er, samt historien bag udviklingen af den biopsykologiske analysemodel, som Coach og Psykoterapeut Skolen har eneret på. Mere udførlig information kan findes på Biopsykologisk Institut. Nederst på siden findes links og henvisninger til diverse TV/video, artikler og litteratur.

Biopsykologi er - når biologi, med evolutionen af både hjernen og kroppen, er fundament for psykologi - og giver os viden om udviklingen af menneskets følelsesliv, dels som en biologisk arv og dels som en social arv. Den sociale (psykologiske) bygger på den biologiske (fysiologiske), og vi er helt og ubetinget afhængige af den urgamle arv.

Fordi der i denne arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, beskæftiger biopsykologi sig med forståelsen af samspillet mellem medfødt biologisk arv og social arv, for at vi kan udvikle det moderne menneskes følelsesliv mest hensigtsmæssigt.

”Der er forskel på at optræde som en autoritet og at være autoritær. Der skal være en autoritet. Der skal være én, der flyver maskinen. Vi er nødt til at uddelegere ansvaret, og vi er nødt til at have respekt for nogen, der ved noget og kan noget. Og det er noget andet, end at ligge på maven for dem. Uden autoriteter kan vi ikke leve.”  Johannes Møllehave

Opgaven forbundet med oplæring og opdragelse af børn må være at skabe selvstændige og selvhjulpne voksne mennesker, der kan tage ansvar for såvel deres eget liv som forskellige typer af fællesskaber i samfundet, på jobbet, i parforhold og familieliv.

Til det formål har børn brug for en barndom med voksne, som tager aktivt del i deres liv og ansvar for, at de lærer normer, regler og kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere og bidrage i et komplekst moderne samfund. Alderssvarende krav, opgaver og pligter hører med til det. De har brug for voksne, som, udover at give ubetinget omsorg og lege med dem, tør bestemme - til nytte for dem - med kærlig, guidende og anerkendende støtte i læringsprocesserne - og den rette balance mellem konsekvens og fleksibilitet. Forældrene er barnets naturlige ledere - det er en del af vores medfødte biologi.

For meget hjælp, overbeskyttelse, forkælelse og inkonsekvens er ansvars- og omsorgssvigt, fordi det resulterer i børn, som kræver opmærksomhed, ikke lærer at udsætte deres behov, ikke kan udholde at gå glip af noget, som er kronisk misundelige og jaloux, går i magtkamp, angler efter ros og anerkendelse, ikke lærer at tage ansvar for aftaler, regler, opgaver og pligter, og som derfor ikke opdrages og oplæres til at kunne tage et voksent ansvar for hverken dem selv eller andre.

"Følelsesmæssig intelligens er en absolut forudsætning for lederskab. Uden den kan en person have en uddannelse i verdensklasse, en skarpsindig, analytisk hjerne og en endeløs række af begavede idéer, men han vil stadig ikke være nogen fantastisk leder".  Daniel Goleman, 2017.

Den afgørende kompetence hos en følelsesmæssigt intelligent leder er viden om, hvordan adfærd og følelser spiller sammen. Det gælder både på et personligt plan og når det kommer til at lede mennesker som skal løfte i flok.

Mennesker er født til at lede og samarbejde. Født til at følge og nægte, født til at kunne trodse og gå i magtkamp. Alle eksempler på biologisk medfødt adfærd, nedarvet gennem årtusinder, som spiller en afgørende rolle i det moderne arbejdsliv. Hver eneste dag går mennesket på arbejde i selskab med denne biologiske arv - med vores gamle hjerne - påvirket af adfærd og følelser som er skabt for hundredtusinder år siden, til et liv som både var meget enklere i sin udformning men også langt mere farefuldt. Dette er en arv som på mange måde konflikter med arbejdsbetingelserne i moderne organisationer, hvorfor det er altafgørende for den moderne leder at have en grundlæggende forståelse for dette skisma. Uden forståelse for den emotionelle biologi er der nemlig stor risiko for, at det som lederen selv tror fungerer som effektive, motiverende og resultatskabende redskaber, i stedet fører til magtkampe, mistrivsel og stress.

Den gamle hjerne blev skabt til et enkelt men også farefuldt liv; skabt til at sikre overlevelse i et miljø af vilde dyr og voldsomt vejr. Tænk eksempelvis på jagten af de enorme mammutter i urtiden. Det var dyr der kun kunne nedlægges, hvis det foregik i et tæt samarbejde med tydelige aftaler og konkrete forpligtelser. Et samarbejde hvor den enkeltes opgave var defineret i forhold til hans kompetencer; som eksempelvis den stærke arm til spydkast, den hurtige løber, den med lederevner og overblik osv. Målet om at jage for at sikre tilstrækkeligt med føde til hele klanen var nyttigt for alle involverede, og fordi nytten og værdien var stor, var loyaliteten overfor opgaven det også. Motivation og engagement i top. Følelser som handlekraft, mod, tillid og loyalitet har været afgørende, for at lykkes med den enorme, krævende og farlige opgave det har været at nedlægge så gigantisk et dyr som en mammut.

Når det moderne menneske går på arbejde i dag, er det under indflydelse af de selvsamme følelser og adfærd, som vores forfædre havde. Der er dog tre afgørende forskelle; opgaverne er ikke længere enkle, nytten er ikke længere entydigt den samme for alle, og arbejdet skal ikke længere udføres i et farefuldt og livstruende miljø. Dette udgør en signifikant forskel, der medfører at mange af dagens ledere, som uden kendskab til den biologiske emotionelle arv, oplever et stigende antal medarbejdere bukke under for stress, dalende effektivitet (når nytten og værdien er svær at se), mobning og chikane blandt kollegaer og interne magtkampe. Ydermere er ledere selv i farezonen for mistrivsel, når de ser at resultaterne udebliver, skønt arbejdsindsatsen både er stor og målrettet.

Den moderne leders opgave er at lede gamle hjerner ad nye stier, hvorfor det er afgørende med viden om menneskets medfødte emotionelle biologi og træning i at anvende denne biologi følelsesmæssigt intelligent. Kan lederen det, har medarbejderne adgang til både kompetent og kvalificeret ledelse.

Herunder findes et udvalg af artikler, som henholdsvis konkretiserer ovenstående og problematiserer de udfordringer som moderne ledelse står overfor.

Bøger: 

• Daniel Goleman: Ledelse med følelsesmæssig intelligens.
• Claus Elmholdt og Lene Tanggaard (red): Følelser i ledelse.
• Anette Prehn: Hjernesmart ledelse.
• Malene Jellinggaard og Alexandra Krautwald: Oplagt - at lede adfærd.
• Inge Schützsack Holm: Det personlige lederskab. 
• Christian Ørsted: Livsfarlig ledelse.

Gennem blandt andet natur- og dyreudsendelser har mange efterhånden fået en betydelig øget viden om adfærdsbiologi. Om hvordan individers adfærd i forløbet af årtusinder har tilpasset sig til overlevelsesbetingelser under vidt forskellige klimatiske forhold.

Vi mennesker genkender ofte typer adfærd hos flere dyrearter, i de måder vi selv handler på. Det være sig både på godt og skidt, altså måder vi synes om eller slet ikke synes om. Der eksisterer i dag en almindelig udbredt erkendelse af, at mennesket fødes med egenskaber, som stammer fra tillærte instinkter tilbage i urtiden.

Men der mangler en viden og erkendelse af, at vi ikke kan frasige os denne arv. Mange tror, at det vi lærer i opvæksten, altså vores sociale arv, kan forme os, som vi gerne vil have det. Men dette er ikke tilfældet. Den adfærdsbiologiske arv er permanent, og kan ikke blot sådan ”opereres” ud af menneskets hjerne.

Derfor er væsentlige dele af det, vi forsøger at gøre bedre i et moderne samfund, på forhånd dømt til at mislykkes. Dele af vores medfødte adfærds instinkter/drifter er nemlig umulige at tilpasse i en moderne nutid. Vi kan heller ikke på nogen måde aflære arven.

"Uden vrede ville ingen af os være her. Alle mennesker - og de fleste dyr - fødes med anlæg for vrede, og aggressiv adfærd har spillet en central rolle for arternes overlevelse og udvikling gennem evolutionen. Også i dag kan der være betydelige positive effekter af vrede, som kan være lige netop det skud energi, der skal til, for at vi bliver i stand til at handle konstruktivt på tingenes tilstand". Fra "Vrede" af Thomas Nielsen.

"I neurobiologisk forstand er der ingen følelser der er forkerte eller negative; tværtimod spiller de alle en vigtig rolle i et evolutionært perspektiv, fordi følelser giver os vigtig information om, hvilke former for handlinger, det vil være mest hensigtsmæssigt at iværksætte i relation til mellem-menneskelige forhold." Fra “Det personlige lederskab” af Inge Schützach Holm.

Biologisk tilskynder både dårlige og gode følelser til adfærd, for at sikre overlevelse. Ovenstående citat illustrerer, at det i særlig grad gælder de dårlige følelser.

Vrede tilskynder til at kæmpe for at overleve i kamp med en fjende samt angribe og slå ihjel for at skaffe føde. Tilsvarende er kedsomhed og rastløshed følelser, der tilskynder os til at være fysisk aktive, mens utålmodighed får os fra punkt A til B hurtigst muligt. 

Utilfredshed og misundelse tilskynder os til at skaffe os det vi har brug for, så vi kan blive tilfredse, mens følelser som afvist, forkert, udenfor og ensomhed tilskynder os på forskellig måde til, at vi tilpasser os de sociale normer i de fællesskaber, vi ønsker at være en del af.

Afmagt er en af flere følelser, som tilskynder os til at træne, så vi kan mestre en kompetence, og føle selvtillid og stolthed ved det. Og dårlig samvittighed tilskynder os til at tage ansvar for de opgaver, aftaler og mennesker vi har forpligtet os til.

Yngelplejeinstinktet (omsorgsdriften), er medfødt som en biologisk nedarvet adfærd hos mennesket. Det er velkendt, at dette instinkt er stærkere hos et hunkøn end et hankøn. Det gælder for langt de fleste arter på jorden.

Der er mange politiske meninger om, hvordan en forældreorlov skal fordeles mellem kønnene. Generelt er der enighed om, at kvinden skal have den længste del af en orlov. Men hvor stor en del skal være til mænd, og skal den del af orloven være frivillig? Skal kvinden kunne overtage mandens del?

Adfærdsbiologisk set har politikerne et "medfødt problem" hos mennesket. Det vi kalder naturen er skabt så hunkønnet bærer instinktet, medens hankønnet kun har det i ringe grad. Langt de fleste kvinder er altså født og skabt instinktivt til yngelpleje, men det er langt de fleste mænd ikke.

Det er vigtig viden, for både mødre og fædre, hvordan den nedarvede adfærdsbiologi fungerer. Mødre skal vide, at fædre ikke kan føle den ømhed og tilknytning til spædbarnet, som de selv kan via bl.a. fødsel og amning.

Skyldfølelse er en biologisk set hensigtsmæssig arv, der tilskynder moderen til at yde en ubetinget omsorg. Fædre skal vide, at de ikke er biologisk født til at yde denne ubetingede omsorg og føle skyld. Hvis fædre vil opleve en maskulin ømhed og tilknytning, skal disse følelser og adfærdsmåder derfor opbygges socialt gennem intelligent, valgt træning i omsorgsadfærd sammen med spædbarnet.

Vil man have de bedste kort på hånden, når man dater, gælder det om at vide, hvad man har med sig af både social og urbiologisk arv, og hvordan det kan komme i konflikt med de normer, vi har i dag.

Vores hjerne har gennem evolution udviklet sig over tusindvis af år for at sikre vores overlevelse og videreførelse af vores gener. Men alligevel har den ikke helt fulgt med udviklingen og det kan godt komme på tværs, når vi dater. Her kan det fx betale sig at vide, hvordan urhjernen forholder sig til sådan noget som kønsroller, som ikke rigtigt er blevet opdateret til ligestilling anno 2018.

Ifølge urhjernen er der nemlig helt klare kønsrollefordelinger, når vi dater. Manden er den der jager, og kvinden er den der vælger. Det har den biologiske funktion, at han under jagten kan nå at få opbygget den cocktail af hormoner og neurotransmittere, der skal til for hos ham at udløse en forelskelse. Jagt over længere tid, giver ham desuden mulighed for at vise hende, at han er klar til at forpligte sig i forhold til afkom. Urhjernen er nemlig fuldstændig gået glip af nyheden om prævention og derfor er børn og deres opvækstbetingelser en stor del af ligningen, når det gælder valg af partner.

Placebo er den positive effekt af, at vi kan forestille os, hvad der kan ske i fremtiden. Hvis vi f.eks. tror på virkningen af en behandling, så påvirkes kroppens fysiske tilstand positivt.

Tilsvarende er nocebo den negative effekt af, at vi i hjernen kan danne billeder af, hvad der kan ske i fremtiden. Derfor kan vi, hvis vi får at vide, noget kan gøre os syge, og vi tror på det, rent faktisk blive syge af det.

"I daglig tale siger vi, at man kan blive "syg af bekymring" eller "dø af skræk", og netop de bange forudanelser er kernen i nocebobegrebet. Forskningen viser, at negative forventninger kan skade vores helbred og forværre vores symptomer. Med andre ord: Hvis vi frygter at blive syge, så risikerer vi at blive det. I ekstreme tilfælde kan frygten endog slå os ihjel. Negative forventninger skaber bekymring, og bekymring påvirker igen forskellige processer i hjernen." Illustreret Videnskab nr. 13/2010.

Ligesom alle andre pattedyr er vi født med en medfødt drift til at lege. Tænk på løveunger, der leger. Det ser jo morsomt ud. Men de gør det ikke for sjovs skyld. Opvæksten er én lang træningslejr, der skal ruste dem til livet som voksne. Legen udvikler ungernes muskler, øger indlæringen af færdigheder (f.eks. jage og dræbe byttet) og lærer dem at begå sig i løveklanens hierarki. Det samme gælder for menneskebarnet, hvor legen skal give en gradvis tilpasning til fødegrundlag, livtrusler samt forskellige typer af sociale miljøer med og uden rangorden.

Gennem leg lægges fundamentet for, hvordan hjernen kommer til at fungere, herunder indlevelsesevnen, evnen til at reflektere og mentalisere, samt evnen til at indlære sociale, faglige og praktiske færdigheder. Når omsorgspersonen leger med barnet, dannes der forbindelser imellem hjernens indre og ydre dele, imellem urhjernens medfødte drifter og emotioner og den nye hjernes kognitive og emotionelle intelligenser. Legen er med til at udvikle og klargøre alt og er dermed helt afgørende for børns kropslige og psykiske udvikling.