”Vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i Neuropsykiatri Raben Rosenberg, i Politiken, 10/3/2018.

”Du er en abe. Din pels er ikke så synlig. Men den er der. Du er også et pattedyr. Hunnerne blandt os føder levende unger, og babyerne drikker mælk hos deres mor, ligesom hos flagermus, vildsvin og delfiner. Og så er du et hvirveldyr. Du har en rygrad, der starter ved halebenet og går hele vejen op til dit hoved.”  Fra Familien af Professor i Evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard.

Menneskets hjerne har udviklet sig fra de første hvirveldyr, som opstod i naturen for mange millioner år siden, over fisk og padder, til primitive pattedyr og, langt senere i evolutionen, aberne og de tidlige homonoider for ca. 2 millioner år siden, frem til homo sapiens, som opstod for ca. 100.000 år siden.

Udviklingen til menneskehjerne er ikke foregået ved at hjernen er blevet genopfundet, hver gang den har fået en ny egenskab. Hver gang hjernen på denne lange evolutionære rejse har fået en ny egenskab, så er det sket ud fra det forhånd værende søms princip - ved at der er lagt et modul oven på grundpakken.

Ikke blot fødes vi mennesker fødes derfor med drifter, instinkter og funktioner i hjernen, som vi har tilfælles med aberne. Dele af vores medfødte emotionelle biologi har evolutionære aner helt tilbage til primitive pattedyr og fisk/padder.

Disse urgamle nedarvede drifter og instinkter er naturligvis slet ikke tilpasset livsbetingelserne i en moderne verden. Dette er grundlaget for, at vi lever i en verden med utroskab, voldtægt, aggressive handlinger, panik og paralysering, stress, snyd, bedrageri og løgne, grådighed, territorialkrige, racisme, dominans, mobning, brutale magtkampe og -krige, tortur, hævndrab, kynisk hersken over og udnyttelse af andre mennesker - alt sammen fordi vi alle fødes med anlæg for disse adfærdsformer, og fordi der, i fravær af en intelligent social arv de første leveår, ikke er noget i menneskets medfødte biologiske arv, der kan dæmpe eller bremse det.

Erkendelse af, at mennesket fødes med egenskaber, som stammer fra drifter og instinkter tilbage i urtiden, bliver heldigvis mere og mere udbredt. Og fordi der i denne biologiske arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, er det vigtigt at forstå samspillet mellem medfødt biologisk arv og tillært social arv, for at vi kan udvikle det moderne menneskes følelsesliv mest hensigtsmæssigt.

Dette er biopsykologiens felt: når biologi, med evolutionen af både hjernen og kroppen, er fundament for psykologi - når udviklingen af menneskets følelsesliv betragtes, dels som en biologisk arv og dels som en social arv. Den sociale (psykologiske) bygger på den biologiske (fysiologiske), og vi er helt og ubetinget afhængige af vores adfærdsbiologiske arv.

“At vores biologi og psykologi i vid udstrækning er udviklet og optimeret i forhold til livet som jægere og samlere i fortiden, indebærer... at vi har en række genetiske dispositioner, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i forhold til det liv vi har etableret os med i et moderne samfund. Hjernen er opbygget af delprogrammer, der på mange måder er i konflikt med hinanden...” Professor Hans Henrik Knoop i artiklen "Evolution, mening og moral" fra "Et nyt læringslandskab", 2005.

"Det moderne liv er helt fremmed for det miljø og den livsstil, mennesket levede under i den fjerne fortid, da vores neurale kredsløb tog form og blev skærpet." Neuroforsker R. Douglas Fields, University of Maryland, i Weekendavisen den 2/8/2019.

Læs mere...

”Generelt bukker mange under i vores samfund med lange, omskiftelige arbejdsdage, omskiftelige ydre sociale forhold, to udearbejdende voksne, børn, institutioner og alt muligt. Den moderne livsform er meget krævende, husk på, at vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i neuropsykiatri Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018.

Læs mere...

Placebo er den positive effekt af, at vi kan forestille os, hvad der kan ske i fremtiden. Hvis vi f.eks. tror på virkningen af en behandling, så påvirkes kroppens fysiske tilstand positivt.

Tilsvarende er nocebo den negative effekt af, at vi i hjernen kan danne billeder af, hvad der kan ske i fremtiden. Derfor kan vi, hvis vi får at vide, noget kan gøre os syge, og vi tror på det, rent faktisk blive syge af det.

Læs mere...

”Der er forskel på at optræde som en autoritet og at være autoritær. Der skal være en autoritet. Der skal være én, der flyver maskinen. Vi er nødt til at uddelegere ansvaret, og vi er nødt til at have respekt for nogen, der ved noget og kan noget. Og det er noget andet, end at ligge på maven for dem. Uden autoriteter kan vi ikke leve.”  Johannes Møllehave

Opgaven forbundet med oplæring og opdragelse af børn må være at skabe selvstændige og selvhjulpne voksne mennesker, der kan tage ansvar for såvel deres eget liv som forskellige typer af fællesskaber i samfundet, på jobbet, i parforhold og familieliv.

Til det formål har børn brug for en barndom med voksne, som tager aktivt del i deres liv og ansvar for, at de lærer normer, regler og kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere og bidrage i et komplekst moderne samfund. Alderssvarende krav, opgaver og pligter hører med til det. De har brug for voksne, som, udover at give ubetinget omsorg og lege med dem, tør bestemme - til nytte for dem - med kærlig, guidende og anerkendende støtte i læringsprocesserne - og den rette balance mellem konsekvens og fleksibilitet. Forældrene er barnets naturlige ledere - det er en del af vores medfødte biologi.

Læs mere...

Vil man have de bedste kort på hånden, når man dater, gælder det om at vide, hvad man har med sig af både social og urbiologisk arv, og hvordan det kan komme i konflikt med de normer, vi har i dag.

Vores hjerne har gennem evolution udviklet sig over tusindvis af år for at sikre vores overlevelse og videreførelse af vores gener. Men alligevel har den ikke helt fulgt med udviklingen og det kan godt komme på tværs, når vi dater. Her kan det fx betale sig at vide, hvordan urhjernen forholder sig til sådan noget som kønsroller, som ikke rigtigt er blevet opdateret til ligestilling anno 2018.

Ifølge urhjernen er der nemlig helt klare kønsrollefordelinger, når vi dater. Manden er den der jager, og kvinden er den der vælger. Det har den biologiske funktion, at han under jagten kan nå at få opbygget den cocktail af hormoner og neurotransmittere, der skal til for hos ham at udløse en forelskelse. Jagt over længere tid, giver ham desuden mulighed for at vise hende, at han er klar til at forpligte sig i forhold til afkom. Urhjernen er nemlig fuldstændig gået glip af nyheden om prævention og derfor er børn og deres opvækstbetingelser en stor del af ligningen, når det gælder valg af partner.

Læs mere...

"I neurobiologisk forstand er der ingen følelser der er forkerte eller negative; tværtimod spiller de alle en vigtig rolle i et evolutionært perspektiv, fordi følelser giver os vigtig information om, hvilke former for handlinger, det vil være mest hensigtsmæssigt at iværksætte i relation til mellem-menneskelige forhold." Fra “Det personlige lederskab” af Inge Schützach Holm.

"Uden vrede ville ingen af os være her. Alle mennesker - og de fleste dyr - fødes med anlæg for vrede, og aggressiv adfærd har spillet en central rolle for arternes overlevelse og udvikling gennem evolutionen. Også i dag kan der være betydelige positive effekter af vrede, som kan være lige netop det skud energi, der skal til, for at vi bliver i stand til at handle konstruktivt på tingenes tilstand". Fra "Vrede" af Thomas Nielsen.

Biologisk tilskynder både dårlige og gode følelser til adfærd, for at sikre overlevelse. Det i særlig grad gælder de dårlige følelser.

Læs mere...

"Følelsesmæssig intelligens er en absolut forudsætning for lederskab. Uden den kan en person have en uddannelse i verdensklasse, en skarpsindig, analytisk hjerne og en endeløs række af begavede idéer, men han vil stadig ikke være nogen fantastisk leder".  Daniel Goleman, 2017.

Den afgørende kompetence hos en følelsesmæssigt intelligent leder er viden om, hvordan adfærd og følelser spiller sammen. Det gælder både på et personligt plan og når det kommer til at lede mennesker som skal løfte i flok.

Mennesker er født til at lede og samarbejde. Født til at følge og nægte, født til at kunne trodse og gå i magtkamp. Alle eksempler på biologisk medfødt adfærd, nedarvet gennem årtusinder, som spiller en afgørende rolle i det moderne arbejdsliv. Hver eneste dag går mennesket på arbejde i selskab med denne biologiske arv - med vores gamle hjerne - påvirket af adfærd og følelser som er skabt for hundredtusinder år siden, til et liv som både var meget enklere i sin udformning men også langt mere farefuldt.

Læs mere...

Ytringsfrihed er blevet et nøgleord i kampen mod diktatur og religiøs indoktrinering. Vores nye moral er ytringsfrihed. Den er baseret på retten til at sige hvad som helst. Desværre med en ubetinget ret til at udtrykke kritik af alt og alle. I ytringsfrihedens navn skabes derfor for megen intolerance, som på sigt kan vise sig ødelæggende for demokratiet.

En personlig etik for hvordan det enkelte menneske taler, kunne påvirke både vores måder at tænke på, og vores måder at tale og handle på i en positiv retning. 

Læs mere...

"Darwins undersøgelser af evolutionen af emotionelle udtryk og ansigtsudtryk hos mennesker og dyr gav den dybe evolutionære indsigt, at emotioner tillader en organisme at tilpasse sig bedst muligt til væsentlige stimuli i omgivelserne og dermed forbedre organismens chancer for at overleve."
Morten Kringelbach i Følelser og Kognition, 2007.

Hvem vil ikke gerne leve et liv fri for automatiske negative forestillinger om, hvordan omgivelserne vil reagere, på det vi siger og det vi gør? Et liv som vi former med vores egen fri vilje, frem for et liv styret af vores (ofte ubevidste) forestillinger om, hvad andre ønsker vi skal sige og gøre, og hvor vi blot påvirkes at tilfældige udefrakommende omstændigheder?

Problemet er blot, at den form for indrestyrethed ikke er noget vi er født til - rent biologisk. Det skal læres i social arv.

Læs mere...

Ligesom alle andre pattedyr er vi født med driften til at lege. Tænk på løveunger, der leger. Det ser jo morsomt ud. Men de gør det ikke for sjovs skyld. Opvæksten er én lang træningslejr, der skal ruste dem til livet som voksne. Legen udvikler ungernes muskler, øger indlæringen af færdigheder (f.eks. jage og dræbe byttet) og lærer dem at begå sig i løveklanens hierarki. Det samme gælder for menneskebarnet, hvor legen skal give en gradvis tilpasning til fødegrundlag, livtrusler samt forskellige typer af sociale miljøer med og uden rangorden.

Gennem leg lægges fundamentet for, hvordan hjernen kommer til at fungere, herunder indlevelsesevnen, evnen til at reflektere og mentalisere, samt evnen til at indlære sociale, faglige og praktiske færdigheder. Når omsorgspersonen leger med barnet, dannes der forbindelser imellem hjernens indre og ydre dele, imellem urhjernens medfødte drifter og emotioner og den nye hjernes kognitive og emotionelle intelligenser. Legen er med til at udvikle og klargøre alt og er dermed helt afgørende for børns kropslige og psykiske udvikling.

Læs mere...

Gennem blandt andet natur- og dyreudsendelser har mange efterhånden fået en betydelig øget viden om adfærdsbiologi. Om hvordan individers adfærd i forløbet af årtusinder har tilpasset sig til overlevelsesbetingelser under vidt forskellige klimatiske forhold.

Vi mennesker genkender ofte typer adfærd hos flere dyrearter, i de måder vi selv handler på. Det være sig både på godt og skidt, altså måder vi synes om eller slet ikke synes om. Der eksisterer i dag en almindelig udbredt erkendelse af, at mennesket fødes med egenskaber, som stammer fra tillærte instinkter tilbage i urtiden.

Men der mangler en viden og erkendelse af, at vi ikke kan frasige os denne arv. Mange tror, at det vi lærer i opvæksten, altså vores sociale arv, kan forme os, som vi gerne vil have det. Men dette er ikke tilfældet. Den adfærdsbiologiske arv er permanent, og kan ikke blot sådan ”opereres” ud af menneskets hjerne.

Derfor er væsentlige dele af det, vi forsøger at gøre bedre i et moderne samfund, på forhånd dømt til at mislykkes. Dele af vores medfødte adfærds instinkter/drifter er nemlig umulige at tilpasse i en moderne nutid. Vi kan heller ikke på nogen måde aflære arven.

Læs mere...

Biologisk er vi født med frygten for døden. Den har vi ikke lært at håndtere, så vi fortrænger, at vi en dag skal dø. Den kraft, der ligger i viljen til at overleve, fordi vi har en instinktiv dødsfrygt, den fjernes, så vi er uopmærksomme på, at der er en ende.

Hvad vi vil med vores liv, inden vi dør, det forsvinder. Vi gør os ikke klart, hvad vi vil bruge livet til. Hvad vil jeg have gjort den dag "klokken ringer"?

Vi handler måske ud fra vores forestilling om, hvad andre ønsker, uden at tage hensyn til, hvad vi selv ønsker. Hensynet til andre gør, at vi mister fokus på, hvad vi selv vil. Og med det ebber vores egen livsvilje ud. 

Paradoksalt nok er det ofte mennesker, som har fået konstateret en livstruende sygdom, eller har overlevet den, som får livsvilje til at leve et liv på fuld blus, hvor hver enkelt dag tæller. Men hvorfor ikke lære at tænde op under livsviljen, mens vi har vores helbred intakt?

Det handler om at leve et liv, som vi selv påvirker med vores vilje, frem for at leve som et snefnug, der påvirkes at tilfældige udefrakommende omstændigheder. Det jeg vil, det gør jeg - det jeg ikke vil, det gør jeg ikke.

Føl dødsfrygten, livets skrøbelighed og kroppens sårbarhed, og brug det til at leve et liv helt ud! Erkend og accepter, at man kan dø fra sine nære, hver dag det skal være, og brug det til at leve med vilje og kærlighed til dem.

Spørg når du vågner:
”hvis denne dag
er den sidste dag i livet,
hvad vil jeg da gøre”?

Spørg før du sover:
”hvis denne dag
var den sidste dag i livet,
gjorde jeg da, hvad jeg ville”?

Du får travlt den første tid,
men du får indflydelse
på resten af livet
og kan en skønne dag
sove ind - mæt af dage

Fra ”Ordet der blev væk”, forfatter Allan Bansholm Nilsson

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 12/1/2016