”Vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i Neuropsykiatri Raben Rosenberg, i Politiken, 10/3/2018.

Menneskets hjerne har udviklet sig fra de første hvirveldyr, som opstod i naturen for mange millioner år siden, over fisk og padder, til primitive pattedyr, aberne, de tidlige homonoider for ca. 2 millioner år siden, frem til homo sapiens, som opstod for ca. 100.000 år siden.

Udviklingen til menneskehjerne er ikke foregået ved at hjernen er blevet genopfundet, hver gang den har fået en ny egenskab. Hver gang hjernen på denne lange evolutionære rejse har fået en ny egenskab, så er det sket ud fra det forhånd værende søms princip - ved at der er lagt et modul oven på grundpakken. Ikke blot fødes vi mennesker derfor med drifter, instinkter og funktioner i hjernen, som vi har tilfælles med stenaldermennesket. Dele af vores nedarvede emotionelle biologi har endnu dybere evolutionære aner.

”Generelt bukker mange under i vores samfund med lange, omskiftelige arbejdsdage, omskiftelige ydre sociale forhold, to udearbejdende voksne, børn, institutioner og alt muligt. Den moderne livsform er meget krævende, husk på, at vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i neuropsykiatri Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018.

Vil man have de bedste kort på hånden, når man dater, gælder det om at vide, hvad man har med sig af både social og urbiologisk arv, og hvordan det kan komme i konflikt med de normer, vi har i dag.

Vores hjerne har gennem evolution udviklet sig over tusindvis af år for at sikre vores overlevelse og videreførelse af vores gener. Men alligevel har den ikke helt fulgt med udviklingen og det kan godt komme på tværs, når vi dater. Her kan det fx betale sig at vide, hvordan urhjernen forholder sig til sådan noget som kønsroller, som ikke rigtigt er blevet opdateret til ligestilling anno det 21. århundrede.

"Når et drengefoster omkring sjette fosteruge begynder at pumpe testosteron fra testiklerne, sker der en gennemgribende ombygning af hjernen, som ikke forekommer hos pigefostre. Hormonbadet udvirker ikke bare strukturelle forskelle, men også forskelle, som sætter sig igennem psykologisk. En af dem viser sig i helt små børns (og abeungers) legeadfærd. Drenge har et højere energiniveau og bevæger sig mere, og når det kommer til at skulle vælge, hvad man leger og beskæftiger sig med, optræder… forskellen mellem præferencen for henholdsvis ting/systemer og mennesker/sociale interaktioner. Enhver pige adskiller sig ikke fra enhver dreng, men gennemsnittet i normalfordelingen for de to køn er forskudt for hinanden. Disse forskydninger kan øges eller mindskes, men ikke forklares via opdragelse og socialisering, og de holder sig livet ud." Fra artiklen Vi binder os på mund og ånd af videnskabsjournalisten Lone Frank, Weekendavisen den 18/8/2017.

Der findes hunner og hanner hos alle pattedyr. Og der er forskelle i hunners og hanners medfødte artsprogrammer hos alle pattedyr. Det gælder også for mennesket, som dog, i øvrigt som den eneste art på Jorden, i nogen grad kan sætte sig udover sin biologiske kodning, ikke mindst fordi vi er født til at lære at tilpasse os sociale ritualer, normer, hierarkier og regelsystemer. Derfor vil kønsidentiteten og holdninger til, hvad det vil sige at være ”en mand” og ”en kvinde” være en kombination af biologisk og social arv.

Placebo er den positive effekt af, at vi kan forestille os, hvad der kan ske i fremtiden. Hvis vi f.eks. tror på virkningen af en behandling, så påvirkes kroppens fysiske tilstand positivt.

Tilsvarende er nocebo den negative effekt af, at vi i hjernen kan danne billeder af, hvad der kan ske i fremtiden. Derfor kan vi, hvis vi får at vide, noget kan gøre os syge, og vi tror på det, rent faktisk blive syge af det.

’’Jo stærkere vi føler, at noget er rigtigt, jo dybere har det rod i vores fortid’’. Dette citat stammer fra bogen Evolution og Adfærdspsykologi, en ny (udgivet september 2020) dansk introduktion til et af de områder indenfor psykologien som har udviklet sig mest indenfor de seneste 30 år. 

En personlig etik for hvordan det enkelte menneske taler, kunne påvirke både vores måder at tænke på, og vores måder at tale og handle på i en positiv retning. Vi kan skabe en intelligent moral, uafhængig af religiøse og politiske standpunkter, ved at have personligt valgte holdninger, som skaber etik i brug af ordet.

Mennesket er den mest unikke skabning på jorden. Det skyldes i høj grad, at vi har et sprog. Vi kan både anvende ord og tal til at udtrykke os med.

Vi har udviklet et avanceret matematisk sprog, som gør det muligt at skabe f.eks. fantastiske byggeprojekter og kemisk forskning i vores sundhed. Det matematiske sprog er ufravigeligt defineret, og hver enhed har en eksakt betydning. Uanset hvor i verden er 4=4 og altid ens, og uden blot den ringeste mulighed for fejlfortolkning. 

Sådan er det ikke med vores egentlige sprog, det skrevne og talte ord. Det kan fortolkes på forskellige måder, hvilket åbner for nuancerede og kreative meningsdannelser, men samtidig er betydeligt mindre eksakte, så vi også kan misforstå en betydning. Der findes ydermere mange forskellige sprog verden over, som vi ikke forstår. Vi kan dog tolke os til en forståelse. Men selvom vi en dag talte det samme sprog over hele verden, ville der altid være en fundamental forskel på tal og ord.

»Enhver tilsigtet krænkelse er utilladelig, men hvor vil vores liv blive kedeligt, hvis vi ikke må spille det spil, der er blevet spillet i millioner af år, og som vi er bygget til at spille«. Fra kronikken ”Sexchikane blandt mennesker er bagateller i forhold til, hvad dyr må finde sig i”, Politiken den 22/10/2020.

Den ret heftige debat om sexisme og #metoo illustrerer meget godt, at hvis vi ikke lærer at styre udrifterne, så kan vi få problemer - personligt, kulturelt og samfundsmæssigt.

"Darwins undersøgelser af evolutionen af emotionelle udtryk og ansigtsudtryk hos mennesker og dyr gav den dybe evolutionære indsigt, at emotioner tillader en organisme at tilpasse sig bedst muligt til væsentlige stimuli i omgivelserne og dermed forbedre organismens chancer for at overleve."
Morten Kringelbach i Følelser og Kognition, 2007.

Hvem vil ikke gerne leve et liv fri for automatiske negative forestillinger om, hvordan omgivelserne vil reagere, på det vi siger og det vi gør? Et liv som vi former med vores egen fri vilje, frem for et liv styret af vores (ofte ubevidste) forestillinger om, hvad andre ønsker vi skal sige og gøre, og hvor vi blot påvirkes at tilfældige udefrakommende omstændigheder?

Problemet er blot, at den form for indrestyrethed ikke er noget vi er født til - rent biologisk. Det skal læres i social arv.

Kunsten at tænke klart er titlen på en samling korte tekster skrevet af den schweiziske forfatter Rolf Dobelli. Skønt titlen har fokus på evnen til at tænke, så er omdrejningspunktet i høj grad også vores følelser. Dog ikke dem vi er bevidste om men i stedet vores ubevidste medfødte følelser; menneskets følelsesmæssige biologi. Hvis det umiddelbart lyder lidt tungt og akademisk, så er bogen alt det modsatte.