"Biologisk arv og social arv er lige vigtige for vores udvikling. Men at arbejde med det sociale, uden at tage udgangspunkt i det biologiske, er metaforisk sagt, som at prøve at få en båd til at sejle uden vand. Uden at kende det “farvand”, biologiens dybder rummer, sejler udøvere af både coaching og psykoterapi kun overfladisk rundt... Når mennesket reelt styres af urgammel adfærdsbiologisk arv, kan et professionelt arbejde, uden adfærdsbiologi, kun blive til symptom bearbejdning." Biopsykologisk Institut

”Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer." Professor Anders Klostergaard Petersen, 2016.

 

biopsyk 6

 

Menneskets hjerne har udviklet sig fra de første hvirveldyr, som opstod i naturen for mange millioner år siden, over fisk og padder, til primitive pattedyr, aberne, de tidlige homonoider for ca. 2 millioner år siden, frem til homo sapiens, som opstod for ca. 100.000 år siden.

Udviklingen til menneskehjerne er ikke foregået ved at hjernen er blevet genopfundet, hver gang den har fået en ny egenskab. Hver gang hjernen på denne lange evolutionære rejse har fået en ny egenskab, så er det sket ud fra det forhånd værende søms princip - ved at der er lagt et modul oven på grundpakken. Ikke blot fødes vi mennesker derfor med drifter, instinkter og funktioner i hjernen, som vi har tilfælles med stenaldermennesket. Dele af vores nedarvede emotionelle biologi har endnu dybere evolutionære aner.

Disse medfødte drifter og instinkter er naturligvis slet ikke tilpasset livsbetingelserne i en moderne verden. Og det er grundlaget for, at vi oplever en verden med aggressive handlinger, stress, utroskab, snyd og bedrag, racisme, mobning, brutale magtkampe og krige, magtmisbrug og kynisk udnyttelse af andre mennesker. Alt sammen fordi mennesket fødes med anlæg for disse adfærdsformer, og fordi der, i fravær af en hensigtsmæssig social arv de første leveår ikke er noget i vores biologiske arv, der kan dæmpe eller bremse det.

Erkendelsen af at mennesket fødes med egenskaber, som stammer fra drifter og instinkter tilbage i urtiden, bliver heldigvis mere og mere udbredt. Og fordi der i denne biologiske arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, er det vigtigt at forstå samspillet mellem medfødt biologisk arv og tillært social arv, for at vi kan få reel indflydelse på den måde, den medfødte urhjerne påvirker vores tanker, følelser, beslutninger og adfærd i dagligdagen.

“At vores biologi og psykologi i vid udstrækning er udviklet og optimeret i forhold til livet som jægere og samlere i fortiden, indebærer... at vi har en række genetiske dispositioner, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i forhold til det liv vi har etableret os med i et moderne samfund. Hjernen er opbygget af delprogrammer, der på mange måder er i konflikt med hinanden...” Professor Hans Henrik Knoop i artiklen "Evolution, mening og moral" fra "Et nyt læringslandskab", 2005.

Forskningen i biopsykologi

I 1985 blev adfærdsbiologen Paul D. MacLean indstillet til Nobelprisen for et mangeårigt forskningsarbejde på National Institute of Mental Health i USA. Igennem mere end femten års forskning havde instituttets forskergruppe identificeret syv drifter, placeret i menneskets inderste hjernedele, benævnt som henholdsvis det limbiske system, tilhørende udviklingen hos pattedyr, og det reptile system fra stadier før, der såvel tilskynder som styrer menneskets adfærd. Disse syv biologisk nedarvede, medfødte drifter er: aggressions-, frygt-, seksual-, territorie-, ritual-, rangordens- og omsorgsdriften.

For første gang blev det videnskabeligt dokumenteret, hvad vores emotionelle biologiske arv reelt indeholder, og hvordan de nedarvede drifter danner base for et menneskes følelsesliv, i en udvikling der begynder i fosterstadiet, fortsætter resten af livet, og former de individuelle personer vi hver især er. En biologisk arv der er grundlaget for al den emotionelle indlæring, der sker i vores sociale arv.

På basis af McLeans forskning udviklede Allan Bansholm Nilsson i løbet af 90'erne den dansksprogede psykoanalytiske model, der fungerer som et grundlæggende redskab i al anvendelse af metoder og teknikker på Coach & Psykoterapeut Skolen.

Senere forskning har udvidet og udviklet videre på forståelsen af hjernen, samtidig med at den har understøttet og dokumenteret de biologisk nedarvede egenskaber, instinkter og drifter, som MacLean fandt, at menneskets adfærd bygger på, og som i dag er alment kendte. Og MacLeans adfærdsbeskrivelser er fortsat særdeles effektive til brug ved personlig udvikling.

"Biopsykologi blotlægger ubevidste typer af adfærd, eller undladelse af adfærd, som bl.a. er den dybere årsag til at vores bedste intentioner og ønsker, ikke kan blive virkeliggjort. Urgammel adfærdsbiologi forhindrer os i at få vores ønsker opfyldt. En biopsykologisk analyse vil anvise den adfærd, der opfylder klientens ønske om en løsning eller en forandring. Det effektive ved analyse af drifterne og deres samspil med forholdene i en given situation er, at den anvendelige adfærd, som kan gavne processen, fremstår klart. Den relevante adfærd, der kan give personen en udvikling, og kan tillægge læring af både forandrede følelser og selvforståelse." Biopsykologisk Institut

Nederst findes henvisninger til bøger og artikler omhandlende forskellige aspekter af menneskets nedarvede emotionelle biologi og adfærd.

De medfødte drifter i den moderne verden

I et moderne samfund giver dele af de følelser, egenskaber og adfærd, som de medfødte drifter rummer, flere problemer end fordele.

"Det moderne liv er helt fremmed for det miljø og den livsstil, mennesket levede under i den fjerne fortid, da vores neurale kredsløb tog form og blev skærpet." Neuroforsker R. Douglas Fields, University of Maryland, i Weekendavisen den 2/8/2019.

"Det er drifterne, der er den fremaddrivende kraft i ethvert hvirveldyr. Drifterne er livsnødvendige, men de kan også skabe problemer i ethvert menneskeliv. De repræsenterer alt det, vi inderst inde har lyst til, alt det, som ikke er styret af fornuften. Trangen til søde sager, misbrug og ukontrolleret vold kan alt sammen henføres til drifternes spil i vores menneskehjerne." Fra "Frihedens pris" af Peter Lund Madsen

Vores medfødte biologi, nedarvet igennem evolutionen, er som illustreret af billedet øverst på siden. Menneskets urhjerne (urdrifterne) er styrende for det moderne menneskes følelsesliv og adfærd uden på nogen måde at være tilpasset nutidens livsbetingelser. Det er derfor essentielt, at vi lærer at blive bevidste om, og få indflydelse på, medfødte følelser som kedsomhed, utålmodighed, vrede, frygt, nysgerrighed, begær, utilfredshed, grådighed, krænket, uretfærdighed, intolerance, utryghed, jalousi, afvist, ensomhed, mistillid, udstødt, tomhed, magt, magtesløshed, skam, dårlig samvittighed og skyld. Ellers er der ret stor risiko for at vi, før eller siden, kommer til at sidde fast i uhensigtsmæssige mønstre, i de måder vi relaterer til os selv og andre mennesker på.

Vi bør tage stilling til, hvordan vi vil bruge, og ikke bruge, de egenskaber som de medfødte drifter indeholder - hvilke af urdrifternes egenskaber vi synes er hensigtsmæssige, i forhold til den kultur og det samfund vi lever i, og hvilke vi synes er mindre brugbare. Vi kan lære de adfærdsformer, der kan kompensere for urhjernes mangler, fremme deres humane sider og hæmme deres negative egenskaber. 

"Hvis du vender ryggen til dine medfødte artsprogrammer, driver de deres spil med dig... Det kan godt være, at det er naturligt for vores art at føre krig. Men først når vi gør os det klart, har vi muligheden for at stille spørgsmålet: Hvad kan vi som individer og kultur gøre for at holde de impulser i ave?… Ved at blive bevidst om sin kodning, kan man få mulighed for at træffe et andet valg i stedet for bare blindt at følge sine impulser." Professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen i Politiken den 18/7/2020.

"Jo mere det moderne samfund udvikler sig, jo større bliver afstanden, mellem arv og miljø. Jo vigtigere bliver det, at et samfund erkender og tager ansvar for, at mennesket lærer at håndtere urtidens drifter." Biopsykologisk Institut

Personlig udvikling af emotionel intelligens

Biopsyk 1Vi skal have gamle drifter i de indre hjernedele til at samarbejde på en intelligent måde med de ydre hjernedele, for at vi kan forme en emotionel, intelligent social arv.

Dette kan naturligvis ikke indlæres ved at læse om det. Læsning kan forhåbentlig motivere til at tilegne sig kompetencer og mestring, men for at få integreret emotionel intelligens i både tanker, tale og adfærd, skal der logisk set en træning og indlæring til.

Coach & Psykoterapeut Skolen tilbyder forskellige indgange til en sådan personlig udvikling:

Mere viden om biopsykologi

En biopsykologisk klassifikation kan findes i bogen: “Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson. Bogen indeholder desuden et skema, som giver et godt overblik over menneskets 7 medfødte drifter. Skemaet kan også findes på Biopsykologisk Institut, hvor der tillige findes udførlig beskrivelse af forskningen i biopsykologi.

Weekendkursus i Følelsesmæssig Intelligens giver mulighed for at få et både et teoretisk og personligt indblik i drifterne, herunder belysning af sammenhænge mellem menneskets biologiske arv og egen sociale arv.

Der undervises i biopsykologi på alle moduler af Coach & Psykoterapeut Skolens 4-årige uddannelse.

Blog-indlæg med biopsykologisk indhold:

Video:

  • Dannelsesrejse - om racisme. DR2-program med Peter Lund Madsen, dom giver en indsigt i, hvordan urhjernen kan styre mennesket ind i destruktive typer af adfærd. Her er emnet racisme, som imidlertid blot er et enkelt eksempel på menneskehjernens mørke kræfter.
  • Genetic me. Lone Frank dokumentar som viser betydningen af medfødt biologi, og samspillet mellem biologiske arv (genetisk kodning) og social arv (opvækstbetingelserne), for dannelsen af menneskets personlighed
  • You aren't at the mercy of your emotions - your brain creates them. Hjerneforskeren Lisa Feldman Barrett fortæller om, hvordan følelser opstår som en konsekvens af de (ofte ubevidste) forestillinger om fremtiden, vores hjerne kreerer.

Bøger

  • Biopsykologi, Coach & Psykoterapeut Skolen 2022, red. Michael Nilsson og Allan Nilsson
  • Menneskedyret, Lindhardt og Ringhof 2022, forfatter Thomas Thaulov Raab
  • Når flokdyret fejler, Gyldendal, 2022 forfatter Henrik Tingleff
  • Meningen med livet, Lindhardt og Ringhof 2021, forfatter Anders Kofoed
  • Evolution og adfærdspsykologi, Plurafutura 2020, red. Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard
  • Frihedens pris, Lindhardt og Ringhof 2018, forfatter Peter Lund Madsen
  • Sapiens, Lindhardt og Ringhof 2015, forfatter Yuval Noah Harari
  • At tænke - hurtigt og langsomt, Lindhardt og Ringhof 2013, forfatter Daniel Kahneman
  • Følelser og kognition, Museum Tusculanum 2007, red. Thomas Wiben Jensen og Martin Skov
  • Ordet - der blev væk, Wiboltts Forlag 2004, forfatter Allan Nilsson
  • Hjernerum - den følelsesfulde hjerne, People’s Press 2004, forfatter Morten Kringelbach
  • Dyret i dit spejl, Gyldendal 2003, forfatter Bent Jørgensen
  • Den bio-logiske bevidsthed, forlag Fremad 2000, forfatter Theresa Schilhab
  • Følsom og voksen, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson

Artikler:

Skribent: Michael Nilsson
Sidst revideret: 31/7/2022

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen 2022