Nogle af vores studerende får den fulde uddannelse betalt af arbejdspladsen, andre har en bruttolønsordning, og vi har også studerende, der finansierer deres uddannelse på egen hånd.

Bruttolønsordningen

Hvis du går et beløb svarende til studiegebyret på kr. 41.000 ned i løn om året, i den periode du går på Coach & Psykoterapeut Skolen, vil din arbejdsgiver kunne bruge de 41.000 kr. på din uddannelse. Du slipper dermed for at betale skat af det beløb, der anvendes på din uddannelse. 

Det er en betingelse, at det er arbejdspladsen, der stiller uddannelsen til rådighed. Medarbejderen må gerne vælge uddannelsen selv, så længe det er arbejdspladsen, der indgår aftalen med uddannelsesstedet og afholder alle udgifterne. 

Læs mere på Skats hjemmeside.

Udtalelse

  • At gennemføre uddannelsen på Coach & Psykoterapeut Skolen har uden tvivl været blandt de bedste beslutninger i mit liv. Fagligheden blandt skolens lærere er på et yderst højt niveau, og herigennem har jeg tilegnet mig nogle brugbare værktøjer, som jeg både kan anvende i min egen videre udvikling samt i mit klientarbejde. Derudover arbejdes der gennem alle 4 år med ens egen selvudviklingsproces. Dette har gjort, at jeg har opnået en langt større livskvalitet, end jeg turde drømme om inden jeg startede på skolen, hvilket jeg er så taknemmelig og glad for. Jeg vil varmt anbefale skolen til dem, der ønsker en psykoterapeutisk uddannelse, hvor fagligheden er i top! Julie Hocheim