Publiceret den 23/2/2018
af Michael Nilsson
”Der er forskel på at optræde som en autoritet og at være autoritær. Der skal være en autoritet. Der skal være én, der flyver maskinen. Vi er nødt til at uddelegere ansvaret, og vi er nødt til at have respekt for nogen, der ved noget og kan noget... Uden autoriteter kan vi ikke leve.” Johannes Møllehave
Opgaven forbundet med oplæring og opdragelse af børn må være at skabe selvstændige og selvhjulpne voksne mennesker, der kan tage ansvar for såvel deres eget liv som forskellige typer af fællesskaber i samfundet, på job, i parforhold, familie etc.
Til det formål har børn brug for en barndom med voksne, som tager aktivt del i deres liv og ansvar for, at de lærer normer, regler og kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere og bidrage i en avanceret kultur og et komplekst moderne samfund. Alderssvarende krav, opgaver og pligter hører med til det. De har brug for voksne, som, udover at give ubetinget omsorg, tør bestemme - til nytte for dem - med kærlig, guidende og anerkendende støtte i læringsprocesserne - og den rette balance mellem konsekvens og fleksibilitet.
”Langt de fleste forskere regner den autoritative opdragelse for den metode, der skaber de mest harmoniske og bedst fungerende børn… De autoritative forældre omfavner deres børn med masser af kærlighed, interesse og respekt, men sørger samtidig for at sætte grænser og stille krav. De skælder sjældent ud, men gør konsekvent deres børn opmærksomme på, hvis de har opført sig dårligt, og bruger tid på at forklare dem, hvorfor deres opførsel ikke er acceptabel. På den måde forstår børnene, hvad de har gjort forkert, og er derfor mere motiverede til at opføre sig bedre. De autoritative forældre lytter også til deres børn og giver børnene flere muligheder (aldersvarende ansvar, red.)... Børn, som er opdraget på denne måde, udvikler typisk bedre sociale relationer, gennemfører længere uddannelser, har færre psykiske problemer og klarer sig i det hele taget bedre i livet sammenlignet med andre børn.” Illustreret Videnskab, 30/7/2002
For meget hjælp, overbeskyttelse, forkælelse og inkonsekvens resulterer ofte i børn, som kræver opmærksomhed, ikke lærer at udsætte deres behov, ikke kan udholde at gå glip af noget, som er kronisk misundelige og jaloux, går i magtkamp, angler efter ros og anerkendelse, ikke lærer at tage ansvar for aftaler, regler, opgaver og pligter, og som derfor ikke opdrages og oplæres til at kunne tage et voksent ansvar for hverken dem selv eller andre. Forældrene skaber i så fald det stik modsatte af, hvad de egentlig ønsker: impulsive, egoistiske, nydelsessyge, selvoptagede, selvhævdende og uansvarlige "voksne", som ingen fornuftige mennesker bryder sig om, og som derfor risikerer et ensomt, tomt og kærlighedsløst liv.
Omvendt må opdragelsen ikke blive autoritær, hvor den voksne dominerer barnet og bestemmer for hårdt og for meget. En sådan opdragelsesstil, styret af den voksnes utålmodighed, irritation, vrede og mangel på ydmyghed, og deraf følgende for høje krav, skældud og straf, kan have negative effekter på udviklingen af barnets følelsesliv. Det kan vokse op og føle sig forkert, ikke god nok, afvist og udstødt, ligesom både selvværdet og selvtilliden kan tage skade. Det kan blive kronisk ængstelig eller, for at undgå angst og sårbarhed, helt lukke af til krop og følelser.
En forudsætning for at kunne være en tålmodig, blid, rolig og ydmygt støttende autoritet i sit barns liv er, at man som forælder ikke er bange for barnets reaktioner og det følelsesmæssige ubehag, de kan fremkalde i en selv. Børn kan f.eks. blive meget utilfredse og føle sig uretfærdigt behandlet, komme i afmagt, blive vrede og rasende etc. Netop der er det afgørende, hvordan de voksne har det med egne dårlige følelser, så de ikke (ubevidst) prøver at styre børnene uden om deres dårlige følelser ved at give efter. Det er at gøre dem en bjørnetjeneste. Forældrene formår muligvis at dæmpe barnets dårlige følelser i situationen, men det kommer med en pris. Barnet vil med stor sandsynlighed få det skidt med at lave fejl og være dårligt rustet til at tackle modgang, nederlag og kriser, hvilket kan danne grundlag for passivitet, forvirring, stress, afmagt, opgivenhed, hjælpeløshed og depression senere i livet. Samtidig kan det få sociale udfordringer pga. umodne forventninger og krav til omgivelserne.
Barnet har med andre ord brug for at blive set, der hvor det er, med de følelser det er i, men uden at den voksne og giver efter og fralægger sig lederskabet. I den forbindelse er den autoritet, som den voksne udviser og optræder med, ofte vigtigere end de ord, der siges, eftersom voksne i mange situationer kommer til at tale et voksensprog, som børn slet ikke forstår. Kropssproget vil derfor mere afgørende end talen. At tie med at tale, og stedet ”tale” med en udstråling af stille karismatisk autoritet. Den autoritetsværdighed som en voksen bør have i samvær med børn. At være der for dem, med sin merviden, uden at gøre denne merviden gældende, eller kræve at børn forstår den, men først og fremmest optræde, så barnet føler sig set, på det niveau barnet er. Det er ikke, hvad vi siger, men hvad vi gør - vores adfærd - som er med til at skabe læring og adfærdsændring hos børnene.
Hvis børn vedvarende går i magtkamp, kan det skyldes, at forældrene ikke påtager sig lederskabet. Men - det er værd at bemærke, at i en del tilfælde, når små og mindre børn ikke kan sidde stille, bliver rasende, strides om ting og forældrenes opmærksomhed, ikke vil dele, lyver eller afviser hinanden, så skyldes det ikke dårlig opdragelse, men derimod medfødte drifter og instinkter, som børn først har mulighed for at lære at håndtere, og som voksne først (nænsomt) kan påvirke med omsorg, oplæring og opdragelse i takt med de ydre hjernedeles biologiske modningsforløb. Dette er desværre ikke alment kendt, og forældre får derfor, ofte uretfærdigt, skylden for børns adfærd, selvom den dybere årsag er biologisk arv.
"Teorien om familielivet som årsag til social arv er i dag er så godt som forladt indenfor psykiatrien, hvor den tidligere stod stærkt. Tidligere fik kølige mødre skylden for, at deres sønner blev autister. For slappe forældre medførte adfærdsvanskeligheder og for skrappe ditto gav lavt selvværd eller anoreksi. Så godt som alle disse teorier er i dag forladt. En af grundene til dette skift er resultaterne fra tvillinge- og adoptionsstudier, der netop tillader, at man kan opdele påvirkningen fra forældre i en genetisk og en miljødel. De viser ganske entydigt, at der faktisk ingen eller kun yderst minimal effekt kommer fra familiens indre miljø, mens gener ofte spiller en betydelig rolle sammen med andre miljøfaktorer... Familier er i adfærdsbiologisk perspektiv ikke harmoniske enheder. Børn kan ikke automatisk regne 100 pct. med deres forældre. Forældre gør biologisk klogt i at satse på alle deres nuværende og potentielt kommende børn, mens det enkelte barn i biologisk forstand kun er halvt beslægtet med sine helbrødre eller -søstre. Lidt forenklet mener et barn at kagen skal skæres med to tredjedele til sig selv og en tredjedel til sin (hel)søskende - mens forældrene mener kagen skal deles ligeligt. De børn der har evnet at presse lidt mere til sig selv har overlevet lidt oftere. Det evolutionære resultat er dagens børn. De er udstyret med massive og effektive midler til at styre deres forældre lige fra at være uimodståeligt søde til at udøve deres 'pester-power'." Forskningschef Anders Hede i Samfundsøkonomen nr. 6, December 2007.
Et eksempel på, at børn fra naturens hånd kan være forskelligt biologisk/genetisk kodet i de medfødte drifter, samt at dette faktum kræver en fleksibel og ydmyg tilgang til børneopdragelse, kan findes i artiklen Er du også forælder til en lille kriger? Den handler om børn, som er født med ekstra stærk nysgerrighed, vilje, vrede og selvstændighed.
Den moderne verden er grundlæggende kompleks, uoverskuelig og uforudseelig for den biologisk ufærdige urhjerne. Det gælder både mængden og karakteren af stimuli, ikke mindst dem børn eksponeres for i skolen, både socialt og fagligt. Dette kan i særlig grad give problemer for børn med neuroatypiske hjerner som ADHD, ADD og autisme, fordi deres hjernes neuroreceptorer ikke kan skelne vigtige stimuli fra uvæsentlige, og fordi dens neurokemi ikke giver mulighed for impulsstyring og dæmpning af de medfødte urdrifter. De vil derfor ikke kunne lære sociale kompetencer og følelsesmæssig regulering i samme hastighed som neurotypiske børn og kan reagere med modstand, kravafvisning og "nedsmeltninger" på forældrenes forsøg på at opdrage dem. Deres adfærd er ikke udtryk for dårlig opdragelse, men symptom på at deres hjerner er ved at "brase sammen". De bør derfor eksponeres for regler og krav i et noget reduceret tempo.
Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen
INDGANGE TIL MERE VIDEN
Om menneskets medfødte drifter (biopsykologi)
- Tilknytning, adskillelse og børns start i institution
- Biologiske kønsforskelle
- Den stressede urhjerne i nutidens verden
- Menneskets medfødte sociale drifter og instinkter
- Personlig udvikling med biopsykologi
Disse artikler rummer, sammen med indholdet hos Biopsykologisk Institut, gode eksempler på den forskningsbaserede viden om menneskets adfærdsbiologi og -psykologi, som udgør det teoretiske grundlag for vores 4-årige uddannelse til Psykoterapeut og Master Coach
Om opdragelse af børn
- Inspiration kan findes rigtig mange steder på Nettet, f.eks. hos Nordic Parenting.
- Børn gør det faktisk, så godt de kan.
Om autoritær opdragelse
- Guide til opdragelse: Hårde ord nedbryder hjernen - Illustreret Videnskab, 30/7/2022:
”I 2021 skannede canadiske forskere hjernerne hos 94 børn, som var blevet autoritært opdraget i forskellig grad. Skanningerne afslørede, at jo strengere og mere disciplinært børnene var blevet opdraget, desto mindre var størrelsen af deres frontale pandelapper. Disse hjerneområder spiller en afgørende rolle for personligheden og evnen til at tænke, planlægge, lægge bånd på sig selv og vurdere, hvad der er godt og skidt. Også hjerneregionen amygdala, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsreaktioner, var mindre hos børnene med meget autoritære forældre. Derudover viste psykologiske undersøgelser, at disse børn udviste tegn på angst.”
”I det hele taget har forskerne fundet stærke beviser for, at en autoritær opdragelse er skadelig. Børnene er ofte aggressive og kan ikke kontrollere deres vrede i pressede situationer, har lavt selvværd, klarer sig dårligt i skolen og har vanskeligt ved at knytte relationer til andre mennesker. Derudover er de i forhøjet risiko for at ende i misbrugsproblemer, udvikle depression og begå selvmord.”
Om undladt opdragelse
- Alt for mange forældre er bange for at opdrage deres børn og vil hellere være søde og hygge end at stille krav - Politiken, 26/11/2017:
”Hvis vi viser vores børn, at deres egne behov altid kommer først, lærer de ikke at indgå i en større sammenhæng.
”Mange forældre har misforstået, hvor afgørende det er, at vores børn møder modstand.
"Hvis man vil have et simpelt princip, er det dette: Hvis børnene godt selv kan, er der absolut ingen grund til at gøre det for dem.” - Vi opdrager børn til at blive narcissister - Kristeligt Dagblad, 22/3/2014:
”Inkluderende børneopdragelse kommer for eksempel til udtryk, når forældre under påskud af at ville opdrage deres børn til demokrati foregiver at være lige med deres børn, ja, at være deres venner. Det betyder, at de i realiteten opgiver at være forældre."
”Forældre skader deres børn ved at overforkæle dem... De udvikler den slags træk, som i middelalderen blev kaldt for de syv dødssynder: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede og ladhed."
- Guide til opdragelse: Hårde ord nedbryder hjernen - Illustreret Videnskab, 30/7/2022:
”Flere undersøgelser viser, at curlingopdragelse ikke er optimal; fx har børnene sværere ved at håndtere konflikter, og de har forhøjet risiko for at blive selvoptagede eller deprimerede. Og i en svensk undersøgelse fra 2015 viste forskerne, at teenagere, som var opdraget af eftergivende forældre, var mere tilbøjelige til at begynde at drikke alkohol end dem, som var opdraget efter den autoritative metode. Børnene med de eftergivende forældre blev desuden oftere rygere og eksperimenterede mere med hash og andre illegale stoffer. Forklaringen er formentlig, at børnene mangler selvdisciplin, stiller urealistiske krav og føler sig usikre, når de skal stå på egne ben.”
- ADD/ADHD | What Is Attention Deficit Hyperactivity Disorder? -
- Mange børn og unge ved godt selv, hvordan de fungerer og lærer bedst - men vi lytter ikke til dem. Politiken, 27/1/2023:
"En autist tænker typisk mere konkret. Så hvis man for eksempel har ’oplevelsesmatematik’, hvor man skal gætte på, hvor stort et bord er, så vil autismeeleven egentlig bare blive stresset af det. De har brug for at blive stillet en konkret opgave, hvor de kan måle bordet op med en lineal. Typisk vil autismeeleverne også have nogle andre sensoriske indtryk. Det kan være, at de egentlig godt kan følge det faglige, men at alt udenom forstyrrer dem... Og alle de sensoriske indtryk kan være med til at udtrætte en autistisk hjerne. Hvis de konstant stresses og forstyrres, så ender de i en tilstand af mistrivsel, hvor de ikke er i stand til at lære."
"Et menneske med autisme og ADHD har sværere ved at klare sig i skolesystemet i dag, og diagnoserne træder derfor i højere grad frem i adfærden, end de ville have gjort tidligere… I dag opdages langt flere børn med autisme og ADHD , fordi systemet i højere grad forsøger at få dem til at passe ind i konventionelle rammer, der ikke stemmer overens med måden, de tænker på... Når man putter børn med særlige behov ind i et miljø, hvor der ikke tages hensyn til de særlige behov, de skal have opfyldt for at være i trivsel, så ender man i stedet med at ekskludere dem. Og det er det, der er sket. Grundlæggende er inklusionen mislykkedes." - Simon Baron Cohen og Thomas Werge om autisme - "Autisme er ikke en psykisk sygdom, men et eksempel på neurodiversitet. Ikke alle hjerner er ens - der findes mange slags hjerner i naturen. Dette nye syn på autisme betyder, at vi ikke skal se autisme som en sygdom eller en lidelse, men som en forskellighed, som kan resultere i et handicap."
"Genetikken har haft enorme landvindinger indenfor det sidste ti år med hensyn til en masse biologi, vi er begyndt at forstå. Den allerstørste gavn vi har af det lige pt., er det forhold, at vi kan gentænke psykiatri og psykisk sygdom, som en del af en total normalitet."
"Hvis vi pillede al genetikken for autisme ud af menneskehedens arvemasse, hvad ville vi så have tilbage? Ville vi have et menneske vi ville være? Nej, fordi vi ville pille al genetikken for vores intelligens og vores evne til at tænke analytisk ud. Vi ville også pille vores kreativitet ud. Så du kan sige, at der er ikke noget mere intimt menneskeligt, end det vi i dag taler om som psykisk sygdom."
