”Der er forskel på at optræde som en autoritet og at være autoritær. Der skal være en autoritet. Der skal være én, der flyver maskinen. Vi er nødt til at uddelegere ansvaret, og vi er nødt til at have respekt for nogen, der ved noget og kan noget... Uden autoriteter kan vi ikke leve.”  Johannes Møllehave

Opgaven forbundet med oplæring og opdragelse af børn må være at skabe selvstændige og selvhjulpne voksne mennesker, der kan tage ansvar for såvel deres eget liv som forskellige typer af fællesskaber i samfundet, på job, i parforhold, familie etc.

Parenting01Til det formål har børn brug for en barndom med voksne, som tager aktivt del i deres liv og ansvar for, at de lærer normer, regler og kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere og bidrage i en avanceret kultur og et komplekst moderne samfund. Alderssvarende krav, opgaver og pligter hører med til det. De har brug for voksne, som, udover at give ubetinget omsorg, tør bestemme - til nytte for dem - med kærlig, guidende og anerkendende støtte i læringsprocesserne - og den rette balance mellem konsekvens og fleksibilitet.

”Langt de fleste forskere regner den autoritative opdragelse for den metode, der skaber de mest harmoniske og bedst fungerende børn… De autoritative forældre omfavner deres børn med masser af kærlighed, interesse og respekt, men sørger samtidig for at sætte grænser og stille krav. De skælder sjældent ud, men gør konsekvent deres børn opmærksomme på, hvis de har opført sig dårligt, og bruger tid på at forklare dem, hvorfor deres opførsel ikke er acceptabel. På den måde forstår børnene, hvad de har gjort forkert, og er derfor mere motiverede til at opføre sig bedre. De autoritative forældre lytter også til deres børn og giver børnene flere muligheder (aldersvarende ansvar, red.)... Børn, som er opdraget på denne måde, udvikler typisk bedre sociale relationer, gennemfører længere uddannelser, har færre psykiske problemer og klarer sig i det hele taget bedre i livet sammenlignet med andre børn.” Illustreret Videnskab, 30/7/2002

For meget hjælp, overbeskyttelse, forkælelse og inkonsekvens resulterer ofte i børn, som kræver opmærksomhed, ikke lærer at udsætte deres behov, ikke kan udholde at gå glip af noget, som er kronisk misundelige og jaloux, går i magtkamp, angler efter ros og anerkendelse, ikke lærer at tage ansvar for aftaler, regler, opgaver og pligter, og som derfor ikke opdrages og oplæres til at kunne tage et voksent ansvar for hverken dem selv eller andre. Forældrene skaber i så fald det stik modsatte af, hvad de egentlig ønsker: impulsive, egoistiske, nydelsessyge, selvoptagede, selvhævdende og uansvarlige "voksne", som ingen fornuftige mennesker bryder sig om, og som derfor risikerer et ensomt, tomt og kærlighedsløst liv.

Omvendt må opdragelsen ikke blive autoritær, hvor den voksne dominerer barnet og bestemmer for hårdt og for meget. En sådan opdragelsesstil, styret af den voksnes utålmodighed, irritation, vrede og mangel på ydmyghed, og deraf følgende for høje krav, skældud og straf, kan have negative effekter på udviklingen af barnets følelsesliv. Det kan vokse op og føle sig forkert, ikke god nok, afvist og udstødt, ligesom både selvværdet og selvtilliden kan tage skade. Det kan blive kronisk ængstelig eller, for at undgå angst og sårbarhed, helt lukke af til krop og følelser.

En forudsætning for at kunne være en tålmodig, blid, rolig og ydmygt støttende autoritet i sit barns liv er, at man som forælder ikke er bange for barnets reaktioner og det følelsesmæssige ubehag, de kan fremkalde i en selv. Børn kan f.eks. blive meget utilfredse og føle sig uretfærdigt behandlet, komme i afmagt, blive vrede og rasende etc. Netop der er det afgørende, hvordan de voksne har det med egne dårlige følelser, så de ikke (ubevidst) prøver at styre børnene uden om deres dårlige følelser ved at give efter. Det er at gøre dem en bjørnetjeneste. Forældrene formår muligvis at dæmpe barnets dårlige følelser i situationen, men det kommer med en pris. Barnet vil med stor sandsynlighed få det skidt med at lave fejl og være dårligt rustet til at tackle modgang, nederlag og kriser, hvilket kan danne grundlag for passivitet, forvirring, stress, afmagt, opgivenhed, hjælpeløshed og depression senere i livet. Samtidig kan det få sociale udfordringer pga. umodne forventninger og krav til omgivelserne.

Barnet har med andre ord brug for at blive set, der hvor det er, med de følelser det er i, men uden at den voksne og giver efter og fralægger sig lederskabet. I den forbindelse er den autoritet, som den voksne udviser og optræder med, ofte vigtigere end de ord, der siges, eftersom voksne i mange situationer kommer til at tale et voksensprog, som børn slet ikke forstår. Kropssproget vil derfor mere afgørende end talen. At tie med at tale, og stedet ”tale” med en udstråling af stille karismatisk autoritet. Den autoritetsværdighed som en voksen bør have i samvær med børn. At være der for dem, med sin merviden, uden at gøre denne merviden gældende, eller kræve at børn forstår den, men først og fremmest optræde, så barnet føler sig set, på det niveau barnet er. Det er ikke, hvad vi siger, men hvad vi gør - vores adfærd - som er med til at skabe læring og adfærdsændring hos børnene.

Hvis børn vedvarende går i magtkamp, kan det skyldes, at forældrene ikke påtager sig lederskabet. Men - det er værd at bemærke, at i en del tilfælde, når små og mindre børn ikke kan sidde stille, bliver rasende, strides om ting og forældrenes opmærksomhed, ikke vil dele, lyver eller afviser hinanden, så skyldes det ofte ikke dårlig opdragelse, men derimod medfødte drifter og instinkter, som børn først har mulighed for at lære at håndtere, og som voksne først (nænsomt) kan påvirke med omsorg, oplæring og opdragelse i takt med de ydre hjernedeles biologiske modningsforløb. Dette er desværre ikke alment kendt, og forældre får derfor, ofte uretfærdigt, skylden for børns adfærd, selvom den dybere årsag er biologisk arv.

Parenting05Et eksempel på, at børn fra naturens hånd kan være forskelligt biologisk/genetisk kodet i de medfødte drifter, samt at dette faktum kræver en fleksibel og ydmyg tilgang til børneopdragelse, kan findes i artiklen Er du også forælder til en lille kriger? Den handler om børn, som er født med stærke emotioner i form af vilje, nysgerrighed, utilfredshed, vrede, selvstændighed og selvtillid.

"Måske har I slet ikke fejlet. Måske er I blot forældre til et lille menneske med en helt særlig power… Helt kort kan man sige, at viljestærke børn kommer til verden som krigere og kæmper for det, der er vigtigt for dem... De har typisk en opførsel, der er let at mistolke som uopdragen, fordi de står så fast på det, de vil og ikke vil. Men ser vi lidt nærmere på barnet, vil vi meget ofte opdage, at det er alt andet end uvornt. Det har bare en meget stærk fornemmelse for sine behov og en vilje til at sætte dem igennem".

Den moderne verden er grundlæggende kompleks, uoverskuelig og uforudseelig for den biologisk ufærdige urhjerne. Det gælder både mængden og karakteren af stimuli, ikke mindst dem børn eksponeres for i skolen, både socialt og fagligt. Dette kan i særlig grad give problemer for børn med neurodivergente hjerner som ADHD, ADD og autisme, fordi deres hjernes neurokemi ikke kan impulsstyre og dæmpe de medfødte urdrifter. De vil derfor ikke kunne lære sociale kompetencer og følelsesmæssig regulering i samme hastighed som neurotypiske børn og kan reagere med modstand, kravafvisning og "nedsmeltninger" på forældrenes forsøg på at opdrage dem. Deres adfærd er ikke udtryk for mangelfuld opdragelse, men er symptomer på at deres hjerner er ved at "brase sammen". De bør eksponeres for regler og krav i reduceret tempo.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 23/2/2018

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen 2022


INDGANGE TIL MERE VIDEN

Om menneskets medfødte drifter (biopsykologi)

Om opdragelse af børn

Om autoritær opdragelse

Guide til opdragelse: Hårde ord nedbryder hjernen Illustreret Videnskab, 30/7/2022:

  • ”I 2021 skannede canadiske forskere hjernerne hos 94 børn, som var blevet autoritært opdraget i forskellig grad. Skanningerne afslørede, at jo strengere og mere disciplinært børnene var blevet opdraget, desto mindre var størrelsen af deres frontale pandelapper. Disse hjerneområder spiller en afgørende rolle for personligheden og evnen til at tænke, planlægge, lægge bånd på sig selv og vurdere, hvad der er godt og skidt. Også hjerneregionen amygdala, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsreaktioner, var mindre hos børnene med meget autoritære forældre. Derudover viste psykologiske undersøgelser, at disse børn udviste tegn på angst.”

  • ”I det hele taget har forskerne fundet stærke beviser for, at en autoritær opdragelse er skadelig. Børnene er ofte aggressive og kan ikke kontrollere deres vrede i pressede situationer, har lavt selvværd, klarer sig dårligt i skolen og har vanskeligt ved at knytte relationer til andre mennesker. Derudover er de i forhøjet risiko for at ende i misbrugsproblemer, udvikle depression og begå selvmord.”

Om undladt opdragelse

Alt for mange forældre er bange for at opdrage deres børn og vil hellere være søde og hygge end at stille krav - Politiken, 26/11/2017:

  • ”Hvis vi viser vores børn, at deres egne behov altid kommer først, lærer de ikke at indgå i en større sammenhæng."

  • ”Mange forældre har misforstået, hvor afgørende det er, at vores børn møder modstand.”

  • "Hvis man vil have et simpelt princip, er det dette: Hvis børnene godt selv kan, er der absolut ingen grund til at gøre det for dem.”

Forældre skal have mod til at opdrage - Berlingske, 8/3/2014:

  • ”Forældre vil gerne undgå konflikter, for vi vil jo gerne have vores travle hverdag til at fungere…. Men vi kan ikke undgå konflikter og dilemmaer i en opdragelse”.

  • ”Helt konkret skal man have nogle rammer i en familie, som alle skal leve op til. Det kan være omkring mad og måltider, tidspunkter, hvor man gør bestemte ting, hvor meget man hjælper til. Alt det på det lavpraktiske plan. Men det kan også være krav, man stiller til sit eget liv, og hvordan man omgås ting og hinanden.”

  • ”Den moderne forhandlingsopdragelse er misforstået demokrati… Inddragelsen skal i stedet bestå i at overdrage barnet et vist ansvar, som det skal leve op til.”

Vi opdrager børn til at blive narcissister - Kristeligt Dagblad, 22/3/2014:

  • ”Inkluderende børneopdragelse kommer for eksempel til udtryk, når forældre under påskud af at ville opdrage deres børn til demokrati foregiver at være lige med deres børn, ja, at være deres venner. Det betyder, at de i realiteten opgiver at være forældre."

  • ”Forældre skader deres børn ved at overforkæle dem... De udvikler den slags træk, som i middelalderen blev kaldt for de syv dødssynder: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede og ladhed."

Forældre skal turde bestemme - Vores Børn, 7/10/2010:

  • ”Et liv med børn er et liv med konflikter! Men alt for mange forældre vil så gerne have, at børnene er glade i den korte tid, familien er sammen i hverdagen. Derfor forsøger forældre i dag at undgå konflikter med deres børn. I stedet for at sætte hælene i, sætter mor sig på hug, så hun er i øjenhøjde med lille Emil, mens hun møjsommeligt forklarer ham, hvorfor han nok kan forstå, at han skal holde i hånden, når man går over den store vej. Men det kan Emil IKKE forstå. Det skal han heller ikke kunne. Han skal bare lære, at sådan er det! Når vi skal over vejen, skal han holde en voksen i hånden. Basta!"

Guide til opdragelse: Hårde ord nedbryder hjernen Illustreret Videnskab, 30/7/2022:

  • ”Flere undersøgelser viser, at curlingopdragelse ikke er optimal; fx har børnene sværere ved at håndtere konflikter, og de har forhøjet risiko for at blive selvoptagede eller deprimerede. Og i en svensk undersøgelse fra 2015 viste forskerne, at teenagere, som var opdraget af eftergivende forældre, var mere tilbøjelige til at begynde at drikke alkohol end dem, som var opdraget efter den autoritative metode. Børnene med de eftergivende forældre blev desuden oftere rygere og eksperimenterede mere med hash og andre illegale stoffer. Forklaringen er formentlig, at børnene mangler selvdisciplin, stiller urealistiske krav og føler sig usikre, når de skal stå på egne ben.”

Om neurodiversitet