”Der er forskel på at optræde som en autoritet og at være autoritær. Der skal være en autoritet. Der skal være én, der flyver maskinen. Vi er nødt til at uddelegere ansvaret, og vi er nødt til at have respekt for nogen, der ved noget og kan noget. Og det er noget andet, end at ligge på maven for dem. Uden autoriteter kan vi ikke leve.”  Johannes Møllehave

Opgaven forbundet med oplæring og opdragelse af børn må være at skabe selvstændige og selvhjulpne voksne mennesker, der kan tage ansvar for såvel deres eget liv som forskellige typer af fællesskaber i samfundet, på jobbet, i parforhold og familieliv.

Parenting01Til det formål har børn brug for en barndom med voksne, som tager aktivt del i deres liv og ansvar for, at de lærer normer, regler og kompetencer, som er nødvendige for at kunne fungere og bidrage i et komplekst moderne samfund. Alderssvarende krav, opgaver og pligter hører med til det. De har brug for voksne, som, udover at give ubetinget omsorg og lege med dem, tør bestemme - til nytte for dem - med kærlig, guidende og anerkendende støtte i læringsprocesserne - og den rette balance mellem konsekvens og fleksibilitet. Forældrene er barnets naturlige ledere - det er en del af vores medfødte biologi.

For meget hjælp, overbeskyttelse, forkælelse og inkonsekvens er ansvars- og omsorgssvigt, fordi det resulterer i børn, som kræver opmærksomhed, ikke lærer at udsætte deres behov, ikke kan udholde at gå glip af noget, som er kronisk misundelige og jaloux, går i magtkamp, angler efter ros og anerkendelse, ikke lærer at tage ansvar for aftaler, regler, opgaver og pligter, og som derfor ikke opdrages og oplæres til at kunne tage et voksent ansvar for hverken dem selv eller andre.

Forældrene skaber altså det stik modsatte af, hvad de egentlig ønsker: impulsive, egoistiske, nydelsessyge, selvoptagede, selvhævdende og uansvarlige "voksne". En opdragelse som med andre ord forstærker nogle af de mest uheldige sider af menneskets urgamle nedarvede drifter.

En forudsætning for at kunne være en blid, rolig og ydmygt støttende autoritet i sit barns liv er, at man som forælder kan være med det følelsesmæssige ubehag, der kan opstå i en selv, på grund af barnets reaktioner. Børn kan f.eks. blive meget utilfredse og føle sig uretfærdigt behandlet, komme i afmagt, blive vrede og rasende etc. Netop der er det afgørende, hvordan de voksne har det med egne dårlige følelser, så de ikke (ubevidst) prøver at styre børnene uden om deres dårlige følelser ved at give efter. Det er at gøre dem en bjørnetjeneste.

Det kan godt være, at forældrene formår at dæmpe børnenes dårlige følelser i situationen, men de vil med stor sandsynlighed få det skidt med at lave fejl og være dårligt rustet til at tackle modgang, nederlag og kriser, hvilket er grundlag for passivitet, forvirring, stress, opgivenhed, hjælpeløshed og depression senere i livet. Samtidig vil de få svært ved at fungere i sociale sammenhænge på grund af umodne forventninger og krav til omgivelserne. Når vi (i den bedste mening) beskytter vores børn mod dårlige følelser, gør vi dem med andre ord mindre robuste.

Hvis du ønsker at udvikle dine personlige kompetencer, som grundlag for kunsten at opdrage børn, kan Wekendkursus i Følelsesmæssig Intelligens anbefales.

Der er god inspiration og værktøjer til opdragelse hos Nordic Parenting samt i Annette Kast-Zahns bog Alle børn kan lære regler.

Udvalgte citater fra artikler (diverse skribenter):

Parenting02Alt for mange forældre er bange for at opdrage deres børn og vil hellere være søde og hygge end at stille krav - Politiken, 26/11/2017:

  • ”... Mange forældre er bange for at stille krav og have forventninger til deres børn. De er kort sagt bange for at opdrage. Og ja, det er da rart at være den søde forælder, der giver barnet lov til at spise slik torsdag aften eller få iPadden med på restaurant, men det giver ikke fællesskabsorienterede, empatiske børn, der kan begå sig i familien og skolen.”
  • ”... Hvis vi viser vores børn, er, at deres egne behov altid kommer først, lærer de ikke at indgå i en større sammenhæng."
  • ”Mange forældre har misforstået, hvor afgørende det er, at vores børn møder modstand.”
  • "Mange af os bærer tasken for vores børn, vi løser pligter for dem, som egentlig var deres, vi lader dem vinde i spil. Men det er simpelthen en misforstået opdragelse... Hvis man vil have et simpelt princip, er det dette: Hvis børnene godt selv kan, er der absolut ingen grund til at gøre det for dem.”

Psykolog om børns adfærd: 'Vi står med hidtil usete vanskeligheder' - BT, 13/8/2018:

  • "Efter min opfattelse er der ingen tvivl om, at man i skolen i dag står med hidtil usete vanskeligheder i mødet med mange børns adfærd... I mange tilfælde er der tale om, at børnene er svære at have med at gøre, fordi forældrene mere eller mindre har undladt at opdrage deres børn, ja fordi mange forældre simpelthen ikke tager aktivt del børnenes liv."

Hvem bestemmer? - Berlingske, 11/3/2006:

  • "Det er først og fremmest forældrene, der har ansvaret for at opdrage deres børn. Det ligger i biologien, at forældrene er barnets naturlige ledere. Svigtet opstår, når forældrene ikke vedkender sig deres magt og i stedet gør barnet til en ligestillet. Eller overlader opdragelse til børnehaven, skolen eller… politiet."

Børnelæge: Det er bindegalt at tro, at vi skal være venner med vores børn - dr.dk, 15/8/2017:

  • "Der er en voldsom tendens til at forældre skal være venner med deres børn. ’Vil du have madpakke med, hvad for noget tøj vil du have på, vil du i skole i dag?’ Det er bindegalt. Man har ikke forstået ansvaret for at drage omsorg for sine børn, ansvaret for at sætte dagsordenen."
  • "Tanken om, hvordan du kan imødekomme dit barn, dur ikke. Du skal skubbe dit barn ud over kanten. Der skal være en risiko for, at barnet møder nederlag og fejler. Hvis du forkæler dit barn, får det aldrig muligheden for at udvikle sig alderssvarende, og det er det ultimative svigt."

Familieforsker: Vores generations største problem er, at vi ikke har magtet at stille krav til vores børn Berlingske, 29/5/2017:

  • "Hvis vores børn skal rustes til at klare fremtidens udfordringer, skal vi forvente noget mere af dem. Forældre har i alt for høj grad forsømt at stille krav til deres børn om at bidrage, og det er på tide at tage et opgør."
  • "Vi har ikke evnet at ruste dem til at blive gode samfundsborgere, der tager ansvar for sig selv og for det samfund, de lever i." 

Vi opdrager børn til at blive narcissister - Kristeligt Dagblad, 22/3/2014:

  • ”Inkluderende børneopdragelse kommer for eksempel til udtryk, når forældre under påskud af at ville opdrage deres børn til demokrati foregiver at være lige med deres børn, ja, at være deres venner. Det betyder, at de i realiteten opgiver at være forældre.” 
  • ”… Moderne curlingforældre er bange for at optræde som autoriteter. I stedet ser de det som deres opgave at servicere deres børn. Men derved opnår de i virkeligheden det modsatte af, hvad der forventes af en demokratisk indstillet person: Man bliver ikke fri af at blive opdraget som en konge. Man bliver tværtimod indesluttet og forstår ikke, hvad der foregår omkring én. Man får en manglende empati.”
  • ”Forældre skader deres børn ved at overforkæle dem… De udvikler de den slags træk, som i middelalderen blev kaldt for de syv dødssynder: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede og ladhed. Det er slående, i hvor høj grad middelalderen er vendt tilbage.”

Når forældre curler, svigter de barnet - Berlingske, 3/12/2017:

  • Ønskebørn, projektbørn, curlingbørn og forhandlerbørn dækker alle over det samme fænomen, nemlig de særligt irriterende børn, der opdrages i den overbevisning, at de er noget helt enestående og dermed ikke behøver at indordne sig synderligt efter almenmenneskelige og evigtgyldige etiske og solidariske værdisæt."
  • "Børn, der bæres i guldstol og ikke opdrages til nogen form for naturlig respekt for andre mennesker eller med en indbygget autoritetstro, som de undervejs kan læne sig op ad, slår sig alvorligt på andre mennesker og på autoriteter, der selvsagt ikke gider at bære rundt på dem og bære over med dem. ... Jo flere afvisninger, de får på deres iøjnefaldende og frie opførsel og personlighed, jo mere paniske og umulige bliver de. Når fællesskabet, med god grund, ikke længere kan udholde dem, så står de børn ladt alene tilbage med en umulig opgave, og den løsning, som de er udstyret med hjemmefra, er at gøre endnu mere opmærksom på sig selv.”

Curlingbarn1Forældre skal have mod til at opdrage - Berlingske, 8/3/2014:

  • ”Forældre vil gerne undgå konflikter, for vi vil jo gerne have vores travle hverdag til at fungere….  Men vi kan ikke undgå konflikter og dilemmaer i en opdragelse”.
  • ”Det helt centrale er, at forældre mangler modet til at opdrage. Helt konkret skal man have nogle rammer i en familie, som alle skal leve op til. Det kan være omkring mad og måltider, tidspunkter, hvor man gør bestemte ting, hvor meget man hjælper til. Alt det på det lavpraktiske plan. Men det kan også være krav, man stiller til sit eget liv, og hvordan man omgås ting og hinanden.”
  • ”Den moderne forhandlingsopdragelse er misforstået demokrati… Vi tror, vi giver børnene det bedste ved at give dem lige det, de peger på…. Inddragelsen skal i stedet bestå i at overdrage barnet et vist ansvar, som de skal leve op til.”

Danske børn er små konger og kontorcheferBerlingske, 9/2/2014:

  • ”Hvad vil du have på i dag? Hvad vil du lave i morgen, når vi har fri? Hvad skal vi lave på lørdag? Hvad vil du gerne gå til? Hvilket legetøj vil du have? Hvad skal vi se i TV? Hvad vil du gerne have til morgenmad? Hvem skal hente dig? ... Fra morgen til aften spørger vi de små mennesker om alle mulige ting, vi gerne vil have deres mening om. Og fra morgen til aften træder vi et skridt væk fra autoriteten som forældre og forærer en stor del af den til vores børn sammen med madpakken, aftensmaden og kakaomælken og alt det andet, vi ellers laver til dem. Noget vi må stoppe med. Som i fuldt stop.” 
  • ”Vi får nogle børn, der når de bliver 20 år, skal følges ind til universitetet. De skal have deres forældre til at skrive ansøgninger og tager dem med til samtale. Der er nødt til at komme en modtendens, hvor man igen tør være en autoritet over for sine børn.”
  • ”Forældrene skal begynde at tage autoriteten på sig og lade børnene mærke, at her er en myndighed. Der skal være en legitim magt i ethvert hjem, og den skal være hos mor og far. Det er noget, som mange moderne forældre ikke kan. Vi lader børnene få deres vilje og møder dem med eftergivenhed. Mange curlingbørn bliver umiddelbart selvsikre og dominerende, men indadtil fulde af angst og tvivl.”

Forældre skal turde bestemmeVores Børn, 7/10/2010:

  • ”Et liv med børn er et liv med konflikter! Men alt for mange forældre vil så gerne have, at børnene er glade i den korte tid, familien er sammen i hverdagen. Derfor forsøger forældre i dag at undgå konflikter med deres børn. I stedet for at sætte hælene i, sætter mor sig på hug, så hun er i øjenhøjde med lille Emil, mens hun møjsommeligt forklarer ham, hvorfor han nok kan forstå, at han skal holde i hånden, når man går over den store vej. Men det kan Emil IKKE forstå. Det skal han heller ikke kunne. Han skal bare lære, at sådan er det! Når vi skal over vejen, skal han holde en voksen i hånden.”
  • ”Et barn kan ikke forstå, hvorfor det er et problem, at han eller mor kommer for sent. Han hygger sig så fint i nattøjet derhjemme. Netop derfor kan det være en god idé på forhånd at beslutte sig for, hvor mange gange man gider sige tingene, og så stå ved det. Ja, det kan godt være, at han så græder, når I går ud ad døren, og stadig hyler, når I kommer frem til børnehaven, men det sker der altså ikke noget ved.”

De små konger er blevet teenagere - metroXpress, 24/8/2009:

  • "Fraværet af lederskab hævner sig nu, hvor børnene er blevet teenagere, og fagfolk er begyndt at tale om 'eksplosive børn'. Det er de børn, der ikke mødte grænser (regler og konsekvens, red.) som små, der nu er vokset op. De bruger både fysisk og verbal magt og skaber angst i familien."
  • "Mange forældre forklarer og forsvarer i stedet for at dirigere. De tør ikke gå ind og sige 'sådan er det, fordi jeg siger det. De tager ikke lederskab... og så forsvinder respekten."

Magtbalancen - Berlingske, 1999:

  • "Når børn begynder at tyrannisere deres forældre, er det fordi forældrene ikke tager lederskabet. Børnenes urimelige opførsel er ikke udtryk for magtsyge. Den er udtryk for smerten over at få lagt et for stort ansvar på sig."

* Artiklens pointer gælder for børn i det såkaldte normalområde. Børn med arveligt betingede emotionelle og kognitive udfordringer, f.eks. indenfor autismespekteret eller ADHD, har brug for individuel støtte og vil typisk skulle opdrages i noget langsommere tempo.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 23/2/2018