Publiceret den 7/9/2024
af Michael Nilsson
Artiklen Derfor rammer ’Gift ved første blik' sjældent plet fra videnskab.dk (link nederst) illustrerer meget godt, hvordan vi kan få skabt problemer for os selv (og nogle gange også dem vi holder af), hvis vi ikke kender til forskellen på forelskelse og kærlighed, ikke kan skelne mellem forskellige former for kærlighed, og mangler emotionel indsigt i vores biologiske arv.
Forelskelse er en emotionel eksplosion, som omdanner menneskehjernen til en tilstand, der mest af alt minder om OCD, med en total frakobling af fornuft og rationale, og et ubetinget fysisk begær efter den person, som forelskelsen er rettet mod. Forelskelsen opstår i det ubevidste som et resultat af sansernes vurdering (primært synssansen, men alle sanser indgår potentielt i den seksuelle udvælgelse) af den udkårnes frugtbarhed og genetiske kvalitet, med deraf følgende kemiske processer (signal- og belønningsstoffer) i de indre dele af hjernen. Forelskelsen opstår således fuldstændig uafhængig af adfærd.
"Umiddelbart skulle man tro, at vi selv var herre over, hvem vi føler os tiltrukket af og bliver forelskede i. Men faktisk har vi ikke noget som helst at skulle have sagt i den sammenhæng. Den beslutning bliver alene taget af den mest primitive del af vores hjerne, urhjernen... De processer kører af sig selv uafhængigt af vores bevidsthed." Neuroforsker Troels W. Kjær, 2008
Kærlighed er til gengæld typer af følelser, der opstår som en effekt af adfærd. For eksempel er kærlighed i parforholdet betinget af et forpligtende samliv, hvor der gradvist opbygges gensidig tillid, loyalitet, og positiv afhængighed gennem aftaler, ansvarsfordeling og pligter, som er til nytte for begge parter.
Den eneste kærlighed, som er medfødt, er den ubetingede kærlighed til egne biologiske børn. Alle andre kærlighedsfølelser skal læres i social arv - gennem adfærd.
Forelskelse er en emotionel kraft, som tilskynder til masser af sex, og som i sin natur er polygam, eftersom den er tidsbegrænset (typisk 8-10 måneder) med mulighed for gentagne forelskelser, der retter den seksuelle energi mod flere sexpartnere over tid.
Kærlighed tilskynder til former for varig tilknytning med forskellige grader af loyalitetskrav.
Man kan derfor også opleve at blive forelsket i en anden, samtidig med at man føler kærlighed for sin nuværende partner. Godt for genetisk variation, hvilket netop er naturens formål med forplantningsdriften, men i en sådan situation knap så godt for kærlighedsfølelsen, der, som en del af det emotionelle styresystem i rangordensdriften, tilskynder til forpligtende, varig og ubrydelig samhørighed i parforhold og familier.
Forplantningsdriftens polygame natur og rangordensdriftens medfødte loyalitetskrav rummer dermed en iboende emotionel konflikt, som en del mennesker kommer til at opleve i løbet af deres liv. Det kan være ganske forvirrende og vanskeligt at forstå sig selv i, samt være årsag til unødvendigt dårlige selvfølelser, hvis man ikke ved, at forelskelse og kærlighed er væsensforskellig emotionel biologi, med evolutionære rødder i vidt forskellige dele af menneskets medfødte instinkter og drifter.
Kulturelt set er forelskelsestilstanden højt værdsat i den vestlige verden - med historiske tråde til den europæiske romantisme i det 19. århundrede, som nutidens kulturbærende populærmusik og film står på skuldrene af. Mange har derfor den holdning, at der må være noget galt med parforholdet, hvis man ikke er forelsket i sin partner, eller hvis man bliver tiltrukket eller forelsket i en anden.
Det behøver dog ingenlunde være tilfældet, og forskningen viser ingen sammenhæng mellem graden af forelskelse og et godt forhold. Det er en romantisk og vestlig konstruktion, at forelskelsen er afgørende for et godt parforhold. Det vil uundgåeligt udfordre accepten og tilfredsheden i parforholdet, når forelskelse og kærlighed opfattes så synonymt og sammenblandet, hvor der i virkeligheden er tale om radikalt forskellig emotionalitet. Mange går derfor fra hinanden på et forkert grundlag.
Det kan være tilsvarende vigtigt at vide, at den seksuelle lyst til ens partner, som mens man er forelsket opstår spontant og kontinuerligt, uden at man behøver at hverken tænke eller gøre noget, helt naturligt vil aftage i takt med forholdets varighed - og det vel og mærke sammenfaldende med, at kærligheden vokser. Årsagen til dette emotionelle krydspres er naturens "mening med livet", som er begrænset til denne ene ting: videreførelsen af gener med så stor DNA-variation som mulig.
Emotionel intelligens er at tage et fælles ansvar for at skabe kærlighedsfølelsen gennem bevidst adfærd, mens man er forelsket, og inden forelskelsen med usvigelig sikkerhed klinger af.
Emotionel intelligens er at bruge sin tiltrækningskraft hjemme og dæmpe den ude, samt at give næring til sexlivet i parforholdet gennem bevidst adfærd, som fremkalder den seksuelle lyst: berøring, flirt, romantik og pirring.
Læs på psyko.dk, hvordan du kan indlære emotionel intelligens, der giver dig indflydelse på urhjernens nedarvede drifter, instinkter og adfærdsformer.
Om menneskets emotionelle biologi: www.biopsykologi.dk
Artikler om forelskelsens biologi:
- Derfor rammer ’Gift ved første blik’ sjældent plet - videnskab.dk, 29/8/2024
- Sandheden om kærlighed: Min hjerne banker kun for dig - Illustreret Videnskab, 21/4/2023
- Med urhjernen på date - psykoterapeutskolen.dk, 17/10/2018
- Min kone er min fortrolige livsledsager og bedste ven. Men jeg er ikke forelsket i hende - Berlingske, 5/5/2018
- Forelskelse er som kokain for hjernen - videnskab.dk, 8/12/2014
- Klarlund: Forelskelse er en tvangstanke, der minder om OCD - Politiken, 5/10/2014
- Kærligheden er ustyrlig - videnskab.dk, 28/12/2008
"Jeg har stor medfølelse for dig (der er forelsket). Mit eneste reelle råd er imidlertid at holde ud og vente på, at det går over igen". Professor Bente Klarlund, 2014
Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen
