Et indblik i to af menneskets medfødte drifter, som udgør det biologiske grundlag for vores (ubevidste) tanker og adfærd i hverdagens sociale situationer.

fallesskab arvagen nysgerrig

Menneskets følelsesliv opbygges fra starten af livet på syv biologisk nedarvede, medfødte drifter: aggressions-, frygt-, seksual-, territorie-, ritual-, rangordens- og omsorgsdriften. Drifterne er beregnet til at overleve i en grum urtid. I et moderne samfund kan dele af de følelser, og dele af den adfærd drifterne skaber, imidlertid være uhensigtsmæssige og give os problemer. Denne artikels emne er de to drifter, som er hovedgrundlaget for vores daglige sociale liv.

Ritualdriften (flokinstinktet) med en emotionel biologi som blandt andet får os til at opsøge fællesskaber (flokke af artsfæller) og (ubevidst) forsøge at afkode og tilpasse os til de sociale normer i disse, så vi kan blive accepteret (undgå afvisning). Ritualer der skaber tryghed gennem genkendelighed er grundlæggende for driften. Eksempler er ceremonier, traditioner, musik, sang og dans - forskellige måder kultur manifesterer sig på, som grundlæggende består af ritualer, der gentages og genkendes i fællesskabet. Det gælder også for sproget som kommunikationsform. Som David Attenborough sagde i et af sine BBC naturprogrammer: ”Det var behovet for at udveksle information i større flokke, som førte til udviklingen af sproget”.

Rangordensdriften (klan- og familieinstinktet) med biologiske kodninger som har med livet i hierarkier at gøre. Medfødte emotioner tilskynder til adfærd, der handler om at blive anerkendt (undgå udstødelse). Eksempler på nedarvet adfærd: at bestemme henholdsvis følge og nægte, organisering og samarbejde i grupper, klaner, stammer og familier (og moderne virksomheder), magtkampe, dominans og underkastelse.

Det er en medfødt biologisk arv, som giver os både ritualdriftens potentiale for empati, tolerance, medmenneskelighed og næstekærlig, samt rangordensdriftens potentiale for tillidsbaseret samarbejde, ydmyghed og evnen til at tage ansvar for os selv, vores familie, børn og andre mennesker som er afhængige af os.

Men - fordi drifterne er beregnet til overlevelse i en grum urtid, om nødvendigt på bekostning af andre, og fordi mange i tillæg lever med en social arv, der har modarbejdet de gode og fremhævet de dårlige evner i menneskets adfærdsbiologi, rummer de også kimen til uhensigtsmæssig adfærd og problemer i det sociale samspil, såvel som i de måder vi forholder os til og behandler os selv på.

Det er således urgammel nedarvet emotionel biologi, som er grundlaget for destruktiv/negativ adfærd i parforhold, familier, på skoler, uddannelser og arbejdspladser, som det kan komme til udtryk i form af f.eks. chikane, mobning, sladder og bagtale, fordomme, intolerance, racisme, nepotisme, social kontrol, nedgøring, bebrejdelser, dominans og ydmygelse, (fysisk) straf, hævn, manipulation, magtmisbrug og kynisk udnyttelse af andre mennesker.

Nogle vokser op og får en social arv, hvor de lærer at rette det dårlige i den biologisk nedarvede adfærd udad. Andre lærer, i tilpasning til opvækstbetingelserne og kulturen, at rette dele af den indad, mod sig selv. Det kan f.eks. resultere i overdreven selvkritik, selvnedvurdering, selvbebrejdelser og selvfordømmelse. Mange lever af den grund med unødvendige dårlige følelser af skam, dårlig samvittighed, ikke god nok, præstationsangst, selvforagt og utilstrækkelighed.

Nedenfor følger en række konkrete eksempler, som udførligt beskriver og dokumenterer forskellige vinkler af menneskets adfærdsbiologiske kodninger. Det er eksempler på viden om vores nedarvede emotionelle biologi og adfærd, som er essentiel, hvis vi personligt vil have indflydelse på vores tanker og adfærd i hverdagens sociale situationer, og hvis vi samfundsmæssigt vil fremme en ændring i menneskets selvforståelse og have styr på de mindre heldige sider af urtidens drifter, hvilket er en forudsætning for at vi kan skabe en mere human nutid.

”Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer.” Professor Anders Klostergaard Petersen, Weekendavisen, 29/1/2016.

”Menneskers sociale kognition kan ikke analyseres og forstås isoleret fra vores biologi.” Professor Michael Bang Petersen, Weekendavisen, 23/11/2015

 

RITUALDRIFT:

  • Han ved mere om menneskets psykologi end de fleste - og han er nået frem til en ubekvem sandhed. Berlingske, 23/4/2022

    ”Vi er langt mere villige til at gå på kompromis med værdier, end vi egentlig vil stå ved. Bare for at blive i flokken.”

    ”Vi vil se os selv som inkluderende og forstående, men det ligger dybt i os at være ekskluderende og nedgørende over for alle dem, der ikke er os.”

  • Du stoler ikke på grimme mennesker. Illustreret Videnskab, 9/12/2021

    ”Hjernecenteret insula, som ligger dybt inde i hjernen, er kendt for at bearbejde væmmelige lugte eller synet af lemlæstelse, dårlig hygiejne og forurening. Centeret bliver også aktiveret, når du ser en person, som både har grimme ansigtstræk og en grim personlighed.”

    ”Hjerneskanninger har afsløret, at hjernens mediale orbitofrontale cortex bliver aktiveret, når vi ser noget smukt, og området har tidligere vist sig at være en vigtig del af hjernens nydelses- og belønningssystem. Et smukt ansigt udløser altså en følelse af nydelse i hjernen. Grimhed giver os til gengæld en helt anden følelse.”

    ”Vi forbinder grimhed og sygdom og undgår grimme mennesker og dyr for at beskytte os selv.. Undersøgelser har afsløret, at smukke mennesker får mere i løn end grimme og samtidig opfattes som mere intelligente, talentfulde og troværdige.”

  • En vindende personlighed er fin nok. Men i sidste ende er det udseendet, der tæller. Berlingske, 29/11/2021

    ”Forskningen taler sit tydelige sprog. Et smukt ydre betyder statistisk set, at man har mere succes på arbejdsmarkedet, tjener mere, og at man har en større sandsynlighed for at blive forfremmet. Derudover har smukke mennesker nemmere ved at få lån i banken... Skulle et smukt menneske 'komme til' at gøre noget kriminelt, så får vedkommende... en lavere straf.”

  • Vi er født med en bias mod det fremmede, det vi ikke kender. Politiken, 20/2/2021

    ”En af de cues, som hjernen først opfatter i mødet med et andet menneske, er farven på deres hud og etnicitet, deres etniske tilhørsforhold. Desuden er mennesker ekstremt observante på det fænomen psykologer kalder for in-group og out-group. Folk, som vi betragter som værende i vores in-group, anser vi for værende klogere, sødere, smukkere og relaterbare, og det stik modsatte gælder for vores out-group. Men, og dette er en ekstremt vigtig pointe, opfattelsen af, hvem der er inde eller ude, er en skiftende og ofte flydende kategori, der kan ændre sig alt efter kontekst. Desværre er etnicitet ofte en afgørende faktor for, hvem vi betragter som værende en del af vores in-group, og hvem der er out-group.”

    ”Der er også studier, der viser, at vi generelt har langt mere empati med folk fra vores egen etnicitet. Hvis du ser en video af en hånd, der stikkes med en nål, får du almindeligvis en isomorphic sensorimotor-respons - din hånd strammes i empati. Og ja, du gættede rigtigt, folk har en større respons, hvis hånden de kigger på, har samme hudfarve som deres egen.”

  • Der er desværre ingen, vi behandler så dårligt som os selv. Berlingske, 30/11/2020

    ”Forskningen viser, at vi mennesker har en klar tendens til at kritisere os selv hårdere, når vi begår fejl eller møder modstand, end vi ville kritisere andre i samme situation. Fordi vi er flokdyr, er det meget vigtigt ikke at falde igennem i forhold til andre. Det ligger dybt i vores DNA, for vi har ganske enkelt ikke råd til at være uden for flokken. Derfor bliver vores tanker frygtbaseret, og vi leder ofte efter noget, der kan gå galt. Frygten redder os i en masse situationer, men ender ofte med en kritisk stemme, som faktisk rigtig gerne vil passe på os, men som gør os triste. Når vi er kritiske over for os selv, aktiverer vi vores trusselssystem, og selvkritik opfattes af din hjerne og din organisme som lige så stor trussel som kritik fra andre”

  • Sådan styrer dit indre menneskedyr hvad du tænker, føler og jagter i livet. Politiken, 18/7/2020

    ”I et forsøg anbragte man nogle mennesker i et venteværelse. Nogle med briller, andre uden. Og når der så kom nogen ind, som selv bar briller, var de faktisk mere tilbøjelige til at tage plads ved siden af nogen, som også bar briller. Jo mere vi ligner hinanden, jo mere trygge er vi åbenbart ved hinanden… Det skyldes, at vi er udstyret med denne her gamle hjerne, som er tilbøjelig til at tænke, at det, der ligner mig, er jeg nok nærmere beslægtet med.”

    ”At vi gerne vil se andre og selv ses, kan ligefrem aflæses på, hvilke borde i en restaurant der først bliver taget. Nemlig dem ved vinduerne med udsigt til mylderet ude på gaden.”

    ”… Det, der begyndte som natur - en praktisk måde at identificere den rette partner og det rette levested på - udviklede sig med tiden til en central drivkraft i udviklingen af det, vi kalder vores civilisation og kultur. Menneskets tilbøjelighed til - med alle sanser - ikke alene at forholde sig æstetisk til verden omkring sig, men også til selv at udtrykke sig æstetisk om oplevelsen af at være menneske. I det, vi kalder kunst.”

  • Sladrer du også? Bare rolig, det har vi gjort siden stenalderen. dr.dk, 12/4/2020

    ”Mennesker har et dybtliggende behov for at drage sammenligninger med andre. Hvis man møder en gammel skolekammerat, så analyserer man instinktivt også, hvordan deres liv ser ud i forhold til ens eget. Simpelthen fordi vi er i stand til at tænke så abstrakt som art, siger hun og forklarer, hvordan sammenligninger med andre fungerer som en form for social lim: Hvis vi kan sladre eller positionere os i fællesskab med andre, tjener det den funktion, at vi får det godt ved ikke at være som dem, vi snakker om. Man får konsolideret det, man har sammen og bliver enige om, at man selv har fat i den lange ende. Der er intet, der binder os så godt sammen som det at have en fælles fjende."

    "Vi ser det hos alle gruppedannende primater. De er intrigante og sladrer og mobber... Man (har) for eksempel hos rhesusaber set slægter, hvor der er bygget stridigheder op gennem generationer. Og de kan jo ikke tale med hinanden. Så nogle af de yngre "teenageaber" ved måske ikke engang, hvorfor de er uvenner. De ved bare, at der engang var en eller anden, der gjorde et eller andet. Når man ser det hos chimpanser og rhesusaber, så kan man nok godt forvente, at det også er noget, vores menneskeforfædre har gjort.”


  • Retorisk intelligens - i tanke og tale. psykoterapeutskolen.dk, 27/8/2019

    ”Vi har fået øget viden om hjernens udvikling, og vi ved, at vi inderst inde har en såkaldt urhjerne - også kendt som krybdyrhjernen - som desværre, tilsyneladende stadig styrer verden. Ord vækker følelser, og vores følelsesliv er baseret på udviklingen af hjernen. Rent emotionelt er vi derfor stærkt retorisk påvirkelige, hvilket i høj grad hæmmer vores evne til at indlære, hvordan vi taler bedst.”

    ”Alt for mange mennesker forbinder ubevidst ord med følelser. Årsagen er ritualdriften, som i urtiden sørgede for at urmennesket kunne skelne, surt fra sødt, lugt fra duft og ven fra fjende. Tolerance og intolerance giver en evne til at skelne, hvad vi synes om og ikke synes om, hvad vi kan lide og ikke kan lide. Ven og fjende. MEN - intolerance overfor ord er uintelligent. Jo større ordforråd vi har, jo bedre. Intolerance eller fordomme mod ord vil kun indskrænke vores retoriske intelligens.”

  • Butikkerne taler til vores indre urmenneske, når de vil have os til at købe deres varer. dr.dk, 22/11/2018

    ”Går vi nu glip af noget, som flokken deltager i? Og er vi så udenfor? Den følelse reagerer vores hjerner voldsomt på, fortæller han. Hjernen opfatter faktisk følelsen af at gå glip af noget på linje med smerte. Det ligner simpelthen smerte i hjernen. Og det er en stærk følelse, der driver os mod Black Friday.”

    ”Ved at gøre det samme som first moverne og dem, der har høj status, så håber man, det kan smitte af på ens egen status.”

  • Derfor falder folk for konspirationsteorier. videnskab.dk, 13/11/2017

    ”Det lader til, at vores behov for struktur og evne til at genkende mønstre kan være en smule overaktive, hvilket kan resultere i, at vi ser mønstre - eksempelvis skyer, der ligner hunde, eller vacciner, der er skyld i autisme - der faktisk ikke eksisterer. Evnen til at se mønstre var uden tvivl vigtig for vores forfædres overlevelse. Det er trods alt bedre at se lidt for mange spor efter rovdyr end at overse spor efter et stort, sultent kattedyr. Men når vi overfører denne tendens til vores over-informerede nutid, er der risiko for, at det resulterer i, at vi ustandseligt ser ikke-eksisterende sammenhænge mellem årsag og effekt og konspirationsteorier.”

    ”Endnu en årsag til, at vi er så villige til at tro på konspirationsteorier, er, at vi er sociale dyr, og vores samfundsstatus er (fra et evolutionært synspunkt) meget vigtigere end at have ret. Derfor sammenligner vi konstant vores egne handlinger og overbevisninger med vores ligemænds - og så ændrer vi dem for at passe ind. Det betyder, at hvis vores socialgruppe eller omgangskreds mener og tror ét eller andet, følger vi sandsynligvis med flokken.”

    ”…Vi er irrationelt stærkt dragede af informationer, som bekræfter det synspunkt, vi allerede har. Vi ser lige dét, vi leder efter og ignorerer informationer, der modsiger vores overbevisninger, og det er noget, vi alle gør. Vi leder efter 'fakta', der stemmer overens med vores overbevisning… For at gøre det hele værre, kan man ved at præsentere korrigerende informationer for en gruppe personer med faste overbevisninger faktisk styrke deres overbevisninger, på trods af at de nye informationer undergraver den. Men i stedet for at ændre vores overbevisning har vi en tendens til at påberåbe os selvretfærdiggørelse og en endda stærkere modvilje mod modstridende teorier, som kan gøre os mere forankrede i vores synspunkter.”

  • Du vælger fakta, der bekræfter dine holdninger. Zetland, 23/6/2017

    ”Den massive forskning på området viser en række interessante ting. Kort fortalt er vi konstant forudindtagede, selv når vi forsøger at tænke systematisk og rationelt. Og jo mere intelligente vi er, des mere forudindtagede er vi. Det er et problem, når vi som samfundsborgere skal forholde os til så følsomme emner som køn, islam, klima, vaccineprogrammer, omskæring af drengebørn, eller hvad det nu er. Hvis man har en klar holdning til et af disse emner, er man ofte ikke i stand til at forholde sig til viden, der peger i en anden retning, eller at forstå argumenterne hos dem, der mener noget andet.”

    ”Vi er generelt ret forudindtagede, viser utallige undersøgelser. Vores hjerne er ikke indrettet til at vurdere kompleks viden, men til at overleve og fungere socialt. Vi rummer utallige bias, og de har alle sammen navne i den kognitive psykologi. Den måske vigtigste hedder bekræftelsesbias (engelsk: confirmation bias). Den går ud på, at hvis vi har en klar mening om noget, og endnu mere, hvis vi også har følelser bundet til emnet, så sorterer vi i fakta og viden og vælger det ud, som støtter vores synspunkt.”

  • Derfor har vi ikke samme medfølelse med fremmede. Videnskab.dk, 25/2/2015

    ”Resultatet bekræfter, som mange andre undersøgelser, at stressreaktionen ved synet af fremmede indeholder nogle fysiologiske og basale kognitive mekanismer, som vi deler med andre dyrearter... Stress er jo oprindeligt udviklet som en form for alarmberedskab, der også hjælper os med at være opmærksomme på eventuelle trusler i omgivelserne. Derfor giver det god mening, at både mus og mennesker reagerer med en smule mere agtpågivenhed, når vi sidder overfor fremmede, end når vi sidder overfor venner. Det kunne jo være en potentiel fjende eller konkurrent, der sidder overfor os.”

    ”Det har været smart for vores forfædre at være opmærksomme og bekymrede om deres gruppemedlemmers velbefindende, da det har hjulpet dem til at holde sammen. Så de mennesker med gener, der gjorde, at de havde evnen til at føle empati med vennerne, havde altså større chancer for at klare sig og overleve. Derfor er de blevet vores forfædre og givet denne evne videre... Der er ikke uanede ressourcer i naturen, og vores forfædre har ofte skullet konkurrere med andre fremmede grupper om føden. De har derfor ikke kunnet tillade sig at være lige så medfølende med fremmede, som dem fra deres egen gruppe.”

  • Så meget påvirker ansigtstræk din dømmekraft. Videnskab.dk, 11/1/2015

    ”Menneskers ansigter afslører information, som kan være relevante, såsom en persons køn, alder, etnicitet, charme og følelsesmæssige tilstand. Men forskningen viser, at vores vurderinger af andre menneskers ansigtskarakteristikker ikke stopper her: Vi danner også holdninger til deres bagvedliggende karaktertræk, som hvor kompetente, politisk konservative eller pålidelige de er. Disse logiske slutninger påvirker vores beslutninger om andre, og ikke bare trivielle valg i dagligdagen (som hvorvidt man skal sidde ved siden af passageren med det mærkelige udseende i bussen eller finde en anden plads). Sociale attributter fra ansigter har vist sig at påvirke beslutninger, som har vigtige samfundsmæssige konsekvenser.”

  • Sådan vurderer din hjerne, hvem du skal være venner med. Videnskab.dk, 20/11/2014

    ”Vi har udviklet os, i stor lighed med primater, til at finde accept og tilhørsforhold i sociale grupper, så vi kan videregive vores genetiske materiale til fremtidige generationer. Mennesker har søgt accept inden for grupper i millioner af år, og denne vægt på sociale alliancer gennem vores evolutionære historie har været med til at forme vores hjerner.”

    ”Et studie fra 2009 undersøgte hjernemekanismerne bag førstehåndsindtryk. De opdagede aktivitet i hjernen, der havde med ældgamle neurale mekanismer at gøre... som er udviklet til at hjælpe os til at træffe hurtige beslutninger om mennesker... Med hjælp fra disse to regioner i hjernen, danner vi... førstehåndsindtryk inden for 30 sekunders møde.”

    ”Den behagelige følelse, vi oplever, når vi konverserer med andre mennesker på studenterforeningens bar, skyldes ikke kun den anden fadøl, vi skyllede ned, men stammer fra vores hjerners jagt på social accept.”

  • Du er et politisk dyr. Berlingske, 31/10/2015

    ”Vi er - og nogle mere end andre - evolutionært udviklet til at være på vagt over for det ’afvigende’: andre hudfarver, modermærker, overvægt, bylder eller sår. Nogle er sågar så fintfølende, at en fremmedartet mimik sætter os i alarmberedskab. Den afstandtagen til det fremmede har været afgørende for vores evolutionære overlevelse, fordi den har sat os på vagt over for infektioner. Vi kan ikke se, om der hopper mikrober rundt på en anden; kun symptomer fortæller os, om der er infektionsfare. Derfor er vi formodentligt - nogle mere end andre - psykologisk bygget til at være ekstremt opmærksomme på, at alle afvigelser fra ’normalen’ kan udgøre en infektionsrisiko.”

  • Mød monsteret bag Se og Hør-skandalen. Politiken, 5/5/2014

    ”I langt det meste af menneskehedens historie har vi levet som jægere og samlere... Og for de små omvandrende flokke på den afrikanske savanne var det afgørende for overlevelse og forplantning at vide, hvem der var uvenner, hvem der havde sex med hvem, og hvem der havde snydt hinanden… Vores forfædre var evigt opmærksomme på, hvem der kunne være en konkurrent. Eller allieret. Hvem der dannede par. Eller gik fra hinanden."

    "At hengive sig til sladder om kendisser aktiverer tre systemer i hjernen, som har at gøre med parring. Det ene kontrollerer vores seksuelle drift, det andet romantisk kærlighed og det tredje følelsen af tilknytning og tryghed. Og fordi der undervejs frigøres dopamin, mener nogle forskere, at man ligefrem kan tale om afhængighed af sladder.”


    ”På den afrikanske savanne var det typisk de dygtigste jægere, der blev efterlignet. Men vores forfædre nøjedes ikke med at kopiere deres jagtkundskaber… De efterabede hele deres adfærd. Hvis en succesfuld jæger før jagten fremsagde en besværgelse og berørte pilespidsen med fingeren, kunne også det danne skole. Og den tilbøjelighed forklarer vores interesse for, hvordan sportsstjerner og sangere klæder sig, hvilke biler de kører i, og hvor de shopper.”

  • Derfor kan Jesus' ansigt dukke op på din pizza. Kristeligt Dagblad, 8/10/2013

    ”Vores hjerner er særligt indrettet til at få øje på ansigter. Også selvom der faktisk ikke er ansigter i nærheden af os. Fra vi er helt små er det vigtigt, at vi kan orientere os i forhold til ansigter for at overleve. Vi har altid været omgivet af ansigter, og de er meget vigtige for vores sociale liv. Derfor er vores hjerner indstillet på at få øje på ansigter”

    ”Vi mennesker har sandsynligvis gennem evolutionen udviklet evnen til at ordne verdens utallige synsindtryk i vores hjerner. Nogle synsindtryk lægger vi automatisk særligt mærke til for eksempel ansigter. Andre frasorterer vi automatisk. Det er den proces, der gør verden overskuelig for os”

  • Børn ned til et halvt år bider mærke i hudfarveforskel. Politiken, 10/9/2009

    ”De fleste forældre vil gerne have, at deres børn er hudfarveblinde, men det er de ikke. Børnene ser, at andre børn har en anden farve end dem selv. Når forældre ikke taler om den åbenlyse forskel, så finder børnene selv deres egne tolkninger, og de bliver ofte fordomsfulde.”

    ”Det ligger i menneskets natur at kategorisere de mennesker, det møder. Børn gør det også, og hvis deres forældre ikke selv fortæller om og introducerer børnene til folk med andre hudfarver, så finder de små deres egne, ofte [negativt ladet], måder at opfatte de andre på. Det viser ny amerikansk forskning.”

 

RANGORDENSDRIFT:

  • Han ved mere om menneskets psykologi end de fleste - og han er nået frem til en ubekvem sandhed. Berlingske, 23/4/2022

    ”Vi undlader at gribe ind (tage ansvar, red.). Bare for ikke selv at tabe ansigt (blive gjort ansvarlig, be/dømt og risikere udstødelse, red.). Vi er mere passive, end vi tror. Og vi lader i højere grad stå til. Man kigger på #metoo-skandalerne og peger fingre ad dem, der ikke greb ind, men man ser bare, hvordan mennesker er. Der er ikke noget i vejen med dem, der ikke greb ind. De reagerer, som mennesker gør.”

    ”Vi er parate til at hade og diskriminere dem, der ikke er en del af vores egen gruppe...”

  • Mænd og kvinder bliver jaloux af forskellige grunde. Illustreret Videnskab, 14/4/2022

    ”Jalousi skal evolutionært føre til handlinger, der tjener to formål: at holde mulige rivaler væk fra din partner og at sikre, at din partner bliver sammen med dig i stedet for at stikke af med en anden person. Derfor er vi ofte aggressive over for andre mulige rivaler, og vi gør, hvad vi kan for fysisk at fastholde partneren eller fjerne rivaler.”

  • Diktatorfælden. Weekendavisen, 5/4/2022

    ”Det er svært at undslippe den indflydelse, magt ser ud til have på vores hjerner... Vi render stadig rundt med reaktionsmønstre, der ikke har udviklet sig i flere hundrede tusinde år... Vores stenalderhjerner får os til at give magt til alle de forkerte mennesker, nemlig mænd - og gerne de mest højlydte af slagsen.”

  • Magt ændrer din hjerne - og personlighed. Illustreret Videnskab, 27/2/2022

    ”...Magt kan i nogle tilfælde kan få mennesker til at opføre sig på samme måde, som hvis de havde fået en hjerneskade i frontallapperne: De bliver fx mere impulsive og får sværere ved at se verden fra andre menneskers synsvinkel.”

    ”Mennesker får tit magt ved at arbejde for det fælles bedste gennem værdier som empati og samarbejdsvillighed, men mister de selvsamme egenskaber, så snart de får magten.”

    ”Selv en smule magt kan ændre dine personlighedstræk drastisk og gøre dig selvisk fra det ene øjeblik til det andet.”

  • At opdrage en fascist. Weekendavisen, 1/10/2021

    ”Det ser snarere ud til at være folks gener end deres oplevelser tidligt i livet, der kan forklare autoritære tilbøjeligheder og ønsket om at dominere andre.”

  • Sådan styrer dit indre menneskedyr hvad du tænker, føler og jagter i livet. Politiken, 18/7/2020

    ”Vi overlever jo gennem hinanden. Så også offervilje er der selekteret for. De flokke (klaner, red.), vores forfædre samledes i på den afrikanske savanne, bestod typisk af 60-70 individer. Blev de flere, delte gruppen sig. Og i sådan en stamme rygtes det hurtigt, hvis nogen pjækker fra de fælles opgaver eller på anden vis snyder. Og så bliver det påtalt og sanktioneret... Det er nu ikke alle mennesker, vi er lige parate til at ofre os for. Vores egne slægtninge og allierede kommer først. Dernæst følger resten af stammen. Og så er der dem fra andre stammer, som måske bare er ude efter vores mad, vores mage eller territorium, og som vi derfor møder med et vist forbehold.”

    ”I det moderne massesamfund er det lettere ustraffet at unddrage sig pligter og snyde sig til fordele, fordi vi sjældnere møder de samme mennesker igen og igen. Men uroen for at blive opdaget og straffet sidder fortsat i os. Hvilket eksempelvis afslører sig, når man i sociale sammenhænge stiller en kasse øl frem, hvor man frit kan tage og bare lige selv skal huske at læge 10 kroner. Og den slags selvadministrerede ølregnskaber går jo aldrig op! Men maler man et par øjne over pengekassen, sker der noget. Så stemmer regnskabet pludselig bedre. Vi bliver mindet om, at der kunne være nogen, der så, hvad vi gør. Og alene det i et øjeblik at træde ud af sit personlige begær og se situationen fra fællesskabets vinkel får os altså til at snyde mindre. En finte, som måske allerede indgår i et andet ølregnskab. Det helt store. I hvert fald tyder noget på, at det har den samme effekt på religiøse menneskers adfærd, at de tror, at en alvidende og dømmende gud holder øje med dem.”

    ”Vi kæmper om at få den øverste plads i den hakkeorden, og sidenhen fordeler vi så de begrænsede ressourcer ud fra den status, vi har i hierarkiet. Synderlig demokratisk og moderne lyder det måske ikke, men sådan slipper hierarkiske dyr for ustandselig at skulle bruge kræfter og risikere liv og helbred på at kæmpe om alting. Der falder ro over flokken (gruppen/klanen/stammen, red.). Lige indtil alfahannen eller -hunnen ikke længere magter at forsvare sin trone. For så skal der kæmpes om alle de positioner, der åbner sig.”

  • Buksevand og øgenavne: Vi har arvet mobning fra aberne. dr.dk, 29/9/2019

    ”Mobning (magtkamp med bødler og ofre, dominans, ydmygelse og udstødelse, red.) er noget, der findes hos alle sociale dyr, og det er en mekanisme, der er med til at definere et socialt hierarki i en gruppe... Vi sociale dyr har altid kæmpet om at få en højere status, for det giver adgang til flere ressourcer.” ”

    Mennesker kan forsøge at skaffe sig en bedre plads i det sociale hierarki ved at underminere andres plads. Vi går sjældent og slår på hinanden, men vi kan bagtale og sprede sladder, der påvirker konkurrenternes omdømme.”

    ”Vi er i konstant kamp om de ressourcer, vi alle sammen er interesseret i. Der foregår hele tiden en... profilering i forhold til hinanden. Vi har altid kæmpet om at få en højere status, for det giver adgang til flere ressourcer.”

    ”At udpege en syndebuk som skyldig i (ansvarlig for, red.) alle gruppens problemer er også en udbredt strategi hos rhesus-makak-aben. Ifølge Frans de Waal, der forsker i abers adfærd ved Emory University i Georgia, udpeger makakkerne typisk en uheldig abe i bunden af hierarkiet, som de mobber og angriber flere gange om dagen, fortæller han til BBC. Og det viser sig, at “syndebuk-metoden” fungerer som en ventil for de konflikter, der er i toppen af hierarkiet. Det skaber simpelthen ro i gruppen, fortsætter han. Og den samme effekt ses hos mennesker, forklarer Helle Rabøl Hansen, der er postdoc ved Danmarks Pædagogiske Institut...”

    ”Selvom noget forekommer fra naturens side, er det jo ikke nødvendigvis en god ting. Det kalder man også ’The Naturalist fallacy’. Enhver leder har pligt til at få stoppet mobning. Ligesom en alfahan hos chimpanserne skiller de stridende parter. Der vil altid være en kamp om magt. Den kan vi ikke fjerne. Uanset hvor moderne og civiliserede vi er, så kan vi ikke stoppe de her processer. Men vi har alle et ansvar for at afvise dem. De folk, der spiller ufint, må vi sætte på plads.”

  • Du er et politisk dyr. Berlingske, 31/10/2015

    ”Vores politiske holdninger er produkter af et kompliceret sæt fysiologiske og psykologiske systemer. Disse systemer er forskelligt indrettet fra person til person på grund af gener, opvækstbetingelser, fysiologi og meget mere. Det handler ikke om rationelle argumenter...”

    ”I dag ved vi, at urmenneskene jagede i flok (gruppe, red.). De uheldige jægere og de syge og gamle hjemme i grotten måtte forlade sig på, at jægerne var indstillet på at dele ud af kødlunserne, når de kom slæbende hjem med det nedlagte bytte. Den ligelige delen af flokkens (klanens, red.) goder skete ikke ud fra en biologisk installeret blødsødenhed. En sådan besidder vi ikke. Motivationen til at dele var snarere kølig beregning: Jeg deler nu, fordi jeg så kan forvente at få hjælp, når jeg selv kommer i nød.”

    ”Faktisk spiller vores fysiske fremtræden og udseende i høj grad ind på vores holdninger og ageren... Især mænds muskelkraft påvirker tilsyneladende deres grundholdninger. Undersøgelser fra amerikanske fitnesscentre har vist, at jo flere kilo, en mand kan løfte, jo mere tilbøjelig er han til at støtte militære løsninger på konflikter. Forskning, som Michael Bang Petersen selv har foretaget i tre lande, viser, at jo større en mands overarm er, jo mere tilbøjelig er han til at have politiske holdninger, der gavner ham selv økonomisk. Fordi mænds savannehjerne grundlæggende stadig opfatter politiske spørgsmål, som skulle de løses med fysisk magt. Det samme gælder i øvrigt attraktive kvinder.”


    ”En kur mod, at der går savanne-abe eller brunstig søelefant i den politiske diskussion, kan være, at såvel vælgere som politikere minder sig selv om, at vores mavefornemmelser er produkter af en hjerne, der er skabt til at navigere i en fjern fortid, ikke i nutidens komplekse politik. Jo mere vi føler, at en løsning er den helt rigtige, jo mere skeptiske bør vi være over for den, for jo dybere nede fra vores ubevidste programmer kommer den. Man skal aldrig stole på sig selv og egne ideer. Til gengæld kan politikere stole på, at der bliver holdt øje med dem. I menneskelignende abeflokke har forskere iagttaget en hård, intern justits og medfødt retfærdighedssans. Diktatorer, snydepelse og snyltere tolereres ikke, men må med tiden slæbe sig sårede og blødende væk fra flokken, mens nytilkommende hanner og hunner tilraner sig magten.”

  • Mød monsteret bag Se og Hør-skandalen. Politiken, 5/5/2014

    ”Selv blandt de store aber kommer al status i flokken af fysisk styrke, truslen om vold. Kun mennesker kan stige til vejrs på anden vis, nemlig ved sit omdømme. Og ifølge en teori vil ethvert menneske, der udviser et træk, som fremmer dets chance for reproduktion, blive efterlignet af andre. Det er derfor, vi fedter for folk med høj status. Så de tolererer vores tilstedeværelse længe nok til, at vi kan aflure deres tricks."

    "Vi ser nu ikke altid op til vores kendisser. Vi foragter dem også. Og oplever faktisk en endnu større belønning i hjernen, når vi følger deres fald. Sådan var det på savannen. Og sådan er det i det moderne medielandskab. Det har altid været en udsøgt fornøjelse og giver personlig oprejsning at se alfaerne dale ned i øjenhøjde.”


  • Stenalderhjernen styrer vores holdninger. Berlingske, 13/12/2013Berlingske, 13/12/2013

    ”Vi er meget mere primitive, end vi forventer. En stribe nye forskningsresultater tyder på, at vi i høj grad er styret af vores fortid, når vi former vores politiske holdninger. Menneskets psykologi i dag er nemlig stort set den samme som vores forfædres på den østafrikanske savanne, og når vi forholder os til politik, så er vi stadig styret af stenalderpsykologi.”

    ”På samme måde som fisk er skabt til at svømme i vand, og fugle er skabt til at flyve i luft, er mennesket skabt til at navigere i sociale sammenhænge, til at etablere samarbejde med andre og til at indgå i grupper og forholde os til, hvordan vi fordeler ressourcerne i de grupper. Vi er altså biologiske væsner, der er bygget til at håndtere politik... Hvem er med i vores gruppe? Hvem er udenfor vores gruppe? Hvordan skal vi dele ressourcerne i gruppen, og hvad skal vi gøre ved dem, der bryder normerne?”


  • Magt ændrer hjernen. Videnskab.dk, 19/8/2013

    ”Selv den mindste smule magt kan ændre en person. Du har sikkert selv oplevet det. Nogen får en forfremmelse eller en smule berømmelse, og pludselig er de lige lidt mindre venlige over for folk, som er ’under’ dem… Magt ændrede bogstaveligt talt folks evne til at relatere til deres medmennesker.”

  • Der er ikke den store forskel på de magtkampe, der udspiller sig i abeburet i Zoo og på landets rådhuse. Jyllands-Posten, 28/10/2009

    ”Mennesket er den eneste art, der kan erkende og forholde sig til sociale relationer mellem to andre individer i flokken. Den viden gør os i stand til at agere langt mere udspekuleret end andre dyr. Vi kan udnytte vores viden om andre menneskers sociale relationer i et magtspil, der er langt mere subtilt end det, der f.eks. foregår hos chimpanserne, hvor den fysiske magtudøvelse fylder meget.”


For dem, som er interesseret i mere indsigt i menneskets medfødte drifter, har vi Weekendkursus i Emotionel Intelligens, med oplevelsesorienterede øvelser som illustrerer grundlæggende typer af adfærd i de enkelte drifter, og et indhold som giver deltagerne både et teoretisk og personligt indblik i drifterne, herunder belysning af sammenhænge mellem menneskets biologiske arv og egen sociale arv.

Andre Indgange:
Om menneskets emotionelle biologi: www.biopsykologi.dk 
Om indlæring af emotionel intelligens: www.personlig-udvikling.dk
Om uddannelse med biopsykologi: www.psykoterapeutskolen.dk

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 13/7/2022

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen 2022