I løbet af uddannelsen gennemgår den studerende en intensiv personlig udviklingsproces, som base for at kunne træne andre. Den personlige erfaring, med hvordan teknikkerne virker på egen krop og psyke, udgør et grundelement i den håndværksmæssige kompetence.

Der bliver sat fokus på personlige egenskaber, som er vigtige for at kunne lede udviklingsforløb.

Der opnås en selvbevidsthed og emotionel intelligens, der gør, at studerende kan håndtere egne følelser og sidde "solidt i stolen" med en rodfæstet personlig integritet og etik. Samtidig undgås overføringer af coachens/terapeutens (ubevidste) følelser og holdninger på klienten.

Den studerende lærer at "holde sig ude" af klientens følelser, og kan dermed anvende sin indlevelsesevne til at støtte klienten neutralt, uden at blive personligt involveret. At kunne agere empatisk, uden at handle ud fra hverken sympati eller antipati, kræver optræning af kompleks interaktion mellem følelser og tanker.

Enetimerne i selvudvikling er inkluderet i det årlige studiegebyr

Studieinteresserede har mulighed for at anvende Weekendkursus i Emotionel Intelligens til at afprøve nogle af teknikkerne på egen psyke og krop og få et personligt indblik i, hvordan der arbejdes med selvudvikling på studiet.

Per Scheel-Krüger, færdiguddannet psykoterapeut og master coach, fortæller om uddannelsens fokus på den personlige udvikling for de studerende og betydningen heraf.

Udtalelse

  • Faglig undervisning på højt niveau kombineret med praktisk træning i metoder og teknikker og de sidste 2 år med mere end 100 klienttimer under supervision, har gjort, at jeg føler mig sikker i min nye faglighed og klar til at starte som selvstændig psykoterapeut. Den faglige og personlige udvikling, som jeg har gennemgået, har været livsforandrende og jeg kan kun anbefale Coach & Psykoterapeut Skolen! Tine Malmros