Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi støder på hos studerende, kommende studerende og fagpersoner. Dette gælder både for dem, der er nysgerrige omkring psykoterapiens verden og for dem, der overvejer at træde ind i denne givende profession.
1. Hvad koster uddannelsen?
Et studieår koster kr. 41.000. Ved optagelse betales kr. 10.900. Derefter restbeløb senest den 1. oktober 2025. Læs mere.
2. Hvornår er næste studiestart?
Næste studiestart: Mandag den 6. oktober 2025.
3. Hvilket tidsforbrug skal jeg regne med?
Der skal beregnes 1-2 aftener om ugen fra kl. 18:00-22:00, plus 7-8 weekender om året, hvor tiderne er fredag 18:00-22:00, lørdag kl. 10:00-18:30 og søndag kl. 10:00-19:00. Der vil desuden være 1-2 undervisningsgange pr. studieår, som foregår i dagtimerne. Til selvstudium skal der regnes med 5-6 timer pr. uge.
4. Er uddannelsen SU-berettiget?
Uddannelser inden for personlig udvikling sker i den private sektor og er dermed ikke SU-berettiget.
5. Hvad er optagelseskravene?
Adgangskrav:
- Minimum 3 års erhvervs-, professions- eller akademisk uddannelse.
- Minimum 3 års erhvervserfaring.
- Solide danskkundskaber (beregnet til at arbejde i Danmark).
- Minimum 26 år.
6. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke opfylder adgangskravet, hvad angår uddannelse?
Der kan i visse tilfælde gives meritoptagelse uden eksaminer. Det kræver dog, at man besidder en god portion erhvervs- og livserfaring, samt at der i løbet af optagelseskurset udvises "talent for faget", herunder personlig modenhed og evne til involvering i selvudvikling. Læs mere om adgangskrav.
7. Kan man få merit for tidligere uddannelser og springe det første studieår over?
Der gives ikke merit, hvilket der grundlæggende er to årsager til.
For det første er personlig udvikling et håndværk, som skal læres fra bunden, hvor den studerende gennemgår en intensiv selvudvikling fra den første dag på studiet, sideløbende med tilegnelsen af det teoretiske stof, såvel som den praktiske træning.
For det andet udgør den biopsykologiske analysemodel et grundlæggende fagligt værktøj i Coach & Psykoterapeut Skolens koncept, som fundament for anvendelsen af samtlige teknikker fra både coaching og psykoterapi. Undervisningen i biopsykologi påbegyndes den første aften på det første studieår.
Der er således væsentlige studieaktiviteter allerede det første studieår, som det er essentielt at deltage i for at kunne gennemføre studiet og lære håndværket fuldt og helt.
8. Hvor finder jeg et samlet overblik over, hvad I tilbyder?
Du kan finde et overblik over vores 4-årig Psykoterapeut og Master Coach uddannelse, 3-årig Stress-terapeut uddannelse og Emotionel Intelligens weekendkursus i dette overblik.