- Du stoler ikke på grimme mennesker. Illustreret Videnskab, 9/12/2021
”Hjernecenteret insula, som ligger dybt inde i hjernen, er kendt for at bearbejde væmmelige lugte eller synet af lemlæstelse, dårlig hygiejne og forurening. Centeret bliver også aktiveret, når du ser en person, som både har grimme ansigtstræk og en grim personlighed.”
”Hjerneskanninger har afsløret, at hjernens mediale orbitofrontale cortex bliver aktiveret, når vi ser noget smukt, og området har tidligere vist sig at være en vigtig del af hjernens nydelses- og belønningssystem. Et smukt ansigt udløser altså en følelse af nydelse i hjernen. Grimhed giver os til gengæld en helt anden (utryg, red.) følelse.”
”Vi forbinder grimhed og sygdom og undgår grimme mennesker og dyr for at beskytte os selv... Undersøgelser har afsløret, at smukke mennesker får mere i løn end grimme og samtidig opfattes som mere intelligente, talentfulde og troværdige.”
- Vi er født med en bias mod det fremmede, det vi ikke kender. Politiken, 20/2/2021
”En af de cues, som hjernen først opfatter i mødet med et andet menneske, er farven på deres hud og etnicitet, deres etniske tilhørsforhold. Desuden er mennesker ekstremt observante på det fænomen psykologer kalder for in-group og out-group. Folk, som vi betragter som værende i vores in-group, anser vi for værende klogere, sødere, smukkere og relaterbare, og det stik modsatte gælder for vores out-group. Men, og dette er en ekstremt vigtig pointe, opfattelsen af, hvem der er inde eller ude, er en skiftende og ofte flydende kategori, der kan ændre sig alt efter kontekst. Desværre er etnicitet ofte en afgørende faktor for, hvem vi betragter som værende en del af vores in-group, og hvem der er out-group.”
”Der er også studier, der viser, at vi generelt har langt mere empati med folk fra vores egen etnicitet. Hvis du ser en video af en hånd, der stikkes med en nål, får du almindeligvis en isomorphic sensorimotor-respons - din hånd strammes i empati. Og ja, du gættede rigtigt, folk har en større respons, hvis hånden de kigger på, har samme hudfarve som deres egen.”
- Sådan styrer dit indre menneskedyr hvad du tænker, føler og jagter i livet. Politiken, 18/7/2020
”I et forsøg anbragte man nogle mennesker i et venteværelse. Nogle med briller, andre uden. Og når der så kom nogen ind, som selv bar briller, var de faktisk mere tilbøjelige til at tage plads ved siden af nogen, som også bar briller. Jo mere vi ligner hinanden, jo mere trygge er vi åbenbart ved hinanden… Det skyldes, at vi er udstyret med denne her gamle hjerne, som er tilbøjelig til at tænke, at det, der ligner mig, er jeg nok nærmere beslægtet med.”
- Retorisk intelligens - i tanke og tale. psykoterapeutskolen.dk, 27/8/2019
”Vi har fået øget viden om hjernens udvikling, og vi ved, at vi inderst inde har en såkaldt urhjerne - også kendt som krybdyrhjernen - som desværre, tilsyneladende stadig styrer verden. Ord vækker følelser, og vores følelsesliv er baseret på udviklingen af hjernen. Rent emotionelt er vi derfor stærkt retorisk påvirkelige, hvilket i høj grad hæmmer vores evne til at indlære, hvordan vi taler bedst.”
”Alt for mange mennesker forbinder ubevidst ord med følelser. Årsagen er ritualdriften, som i urtiden sørgede for at urmennesket kunne skelne, surt fra sødt, lugt fra duft og ven fra fjende. Tolerance og intolerance giver en evne til at skelne, hvad vi synes om og ikke synes om, hvad vi kan lide og ikke kan lide. Ven og fjende. MEN - intolerance overfor ord er uintelligent. Jo større ordforråd vi har, jo bedre. Intolerance eller fordomme mod ord vil kun indskrænke vores retoriske intelligens.”
- Derfor falder folk for konspirationsteorier. videnskab.dk, 13/11/2017
”…Vi er irrationelt stærkt dragede af informationer, som bekræfter det synspunkt, vi allerede har. Vi ser lige dét, vi leder efter og ignorerer informationer, der modsiger vores overbevisninger, og det er noget, vi alle gør. Vi leder efter 'fakta', der stemmer overens med vores overbevisning… For at gøre det hele værre, kan man ved at præsentere korrigerende informationer for en gruppe personer med faste overbevisninger faktisk styrke deres overbevisninger, på trods af at de nye informationer undergraver den. Men i stedet for at ændre vores overbevisning har vi en tendens til at påberåbe os selvretfærdiggørelse og en endda stærkere modvilje mod modstridende teorier, som kan gøre os mere forankrede i vores synspunkter.”
- Du vælger fakta, der bekræfter dine holdninger. Zetland, 23/6/2017
”Den massive forskning på området viser en række interessante ting. Kort fortalt er vi konstant forudindtagede, selv når vi forsøger at tænke systematisk og rationelt. Og jo mere intelligente vi er, des mere forudindtagede er vi. Det er et problem, når vi som samfundsborgere skal forholde os til så følsomme emner som køn, islam, klima, vaccineprogrammer, omskæring af drengebørn, eller hvad det nu er. Hvis man har en klar holdning til et af disse emner, er man ofte ikke i stand til at forholde sig til viden, der peger i en anden retning, eller at forstå argumenterne hos dem, der mener noget andet.”
”Vi er generelt ret forudindtagede, viser utallige undersøgelser. Vores hjerne er ikke indrettet til at vurdere kompleks viden, men til at overleve og fungere socialt. Vi rummer utallige bias, og de har alle sammen navne i den kognitive psykologi. Den måske vigtigste hedder bekræftelsesbias (engelsk: confirmation bias). Den går ud på, at hvis vi har en klar mening om noget, og endnu mere, hvis vi også har følelser bundet til emnet, så sorterer vi i fakta og viden og vælger det ud, som støtter vores synspunkt.”
- Derfor har vi ikke samme medfølelse med fremmede. Videnskab.dk, 25/2/2015
”Resultatet bekræfter, som mange andre undersøgelser, at stressreaktionen ved synet af fremmede indeholder nogle fysiologiske og basale kognitive mekanismer, som vi deler med andre dyrearter... Stress er jo oprindeligt udviklet som en form for alarmberedskab, der også hjælper os med at være opmærksomme på eventuelle trusler i omgivelserne. Derfor giver det god mening, at både mus og mennesker reagerer med en smule mere agtpågivenhed, når vi sidder overfor fremmede, end når vi sidder overfor venner. Det kunne jo være en potentiel fjende eller konkurrent, der sidder overfor os.”
”Det har været smart for vores forfædre at være opmærksomme og bekymrede om deres gruppemedlemmers velbefindende, da det har hjulpet dem til at holde sammen. Så de mennesker med gener, der gjorde, at de havde evnen til at føle empati med vennerne, havde altså større chancer for at klare sig og overleve. Derfor er de blevet vores forfædre og givet denne evne videre... Der er ikke uanede ressourcer i naturen, og vores forfædre har ofte skullet konkurrere med andre fremmede grupper om føden. De har derfor ikke kunnet tillade sig at være lige så medfølende med fremmede, som dem fra deres egen gruppe.”
- Så meget påvirker ansigtstræk din dømmekraft. Videnskab.dk, 11/1/2015
”Menneskers ansigter afslører information, som kan være relevante, såsom en persons køn, alder, etnicitet, charme og følelsesmæssige tilstand. Men forskningen viser, at vores vurderinger af andre menneskers ansigtskarakteristikker ikke stopper her: Vi danner også holdninger til deres bagvedliggende karaktertræk, som hvor kompetente, politisk konservative eller pålidelige de er. Disse logiske slutninger påvirker vores beslutninger om andre, og ikke bare trivielle valg i dagligdagen (som hvorvidt man skal sidde ved siden af passageren med det mærkelige udseende i bussen eller finde en anden plads). Sociale attributter fra ansigter har vist sig at påvirke beslutninger, som har vigtige samfundsmæssige konsekvenser.”
- Sådan vurderer din hjerne, hvem du skal være venner med. Videnskab.dk, 20/11/2014
”Vi har udviklet os, i stor lighed med primater, til at finde accept og tilhørsforhold i sociale grupper, så vi kan videregive vores genetiske materiale til fremtidige generationer. Mennesker har søgt accept inden for grupper i millioner af år, og denne vægt på sociale alliancer gennem vores evolutionære historie har været med til at forme vores hjerner.”
”Et studie fra 2009 undersøgte hjernemekanismerne bag førstehåndsindtryk. De opdagede aktivitet i hjernen, der havde med ældgamle neurale mekanismer at gøre... som er udviklet til at hjælpe os til at træffe hurtige beslutninger om mennesker... Med hjælp fra disse to regioner i hjernen, danner vi... førstehåndsindtryk inden for 30 sekunders møde.”
”Den behagelige følelse, vi oplever, når vi konverserer med andre mennesker på studenterforeningens bar, skyldes ikke kun den anden fadøl, vi skyllede ned, men stammer fra vores hjerners jagt på social accept.”
- Du er et politisk dyr. Berlingske, 31/10/2015
”Vi er - og nogle mere end andre - evolutionært udviklet til at være på vagt over for det ’afvigende’: andre hudfarver, modermærker, overvægt, bylder eller sår. Nogle er sågar så fintfølende, at en fremmedartet mimik sætter os i alarmberedskab. Den afstandtagen til det fremmede har været afgørende for vores evolutionære overlevelse, fordi den har sat os på vagt over for infektioner. Vi kan ikke se, om der hopper mikrober rundt på en anden; kun symptomer fortæller os, om der er infektionsfare. Derfor er vi formodentligt - nogle mere end andre - psykologisk bygget til at være ekstremt opmærksomme på, at alle afvigelser fra ’normalen’ kan udgøre en infektionsrisiko.”
- Mød monsteret bag Se og Hør-skandalen. Politiken, 5/5/2014
”I langt det meste af menneskehedens historie har vi levet som jægere og samlere... Og for de små omvandrende flokke på den afrikanske savanne var det afgørende for overlevelse og forplantning at vide, hvem der var uvenner, hvem der havde sex med hvem, og hvem der havde snydt hinanden… Vores forfædre var evigt opmærksomme på, hvem der kunne være en konkurrent. Eller allieret. Hvem der dannede par. Eller gik fra hinanden."
"At hengive sig til sladder om kendisser aktiverer tre systemer i hjernen, som har at gøre med parring. Det ene kontrollerer vores seksuelle drift, det andet romantisk kærlighed og det tredje følelsen af tilknytning og tryghed. Og fordi der undervejs frigøres dopamin, mener nogle forskere, at man ligefrem kan tale om afhængighed af sladder.”
”På den afrikanske savanne var det typisk de dygtigste jægere, der blev efterlignet. Men vores forfædre nøjedes ikke med at kopiere deres jagtkundskaber… De efterabede hele deres adfærd. Hvis en succesfuld jæger før jagten fremsagde en besværgelse og berørte pilespidsen med fingeren, kunne også det danne skole. Og den tilbøjelighed forklarer vores interesse for, hvordan sportsstjerner og sangere klæder sig, hvilke biler de kører i, og hvor de shopper.”
- Derfor kan Jesus' ansigt dukke op på din pizza. Kristeligt Dagblad, 8/10/2013
”Vores hjerner er særligt indrettet til at få øje på ansigter. Også selvom der faktisk ikke er ansigter i nærheden af os. Fra vi er helt små er det vigtigt, at vi kan orientere os i forhold til ansigter for at overleve. Vi har altid været omgivet af ansigter, og de er meget vigtige for vores sociale liv. Derfor er vores hjerner indstillet på at få øje på ansigter”
”Vi mennesker har sandsynligvis gennem evolutionen udviklet evnen til at ordne verdens utallige synsindtryk i vores hjerner. Nogle synsindtryk lægger vi automatisk særligt mærke til for eksempel ansigter. Andre frasorterer vi automatisk. Det er den proces, der gør verden overskuelig for os”
- Børn ned til et halvt år bider mærke i hudfarveforskel. Politiken, 10/9/2009
”De fleste forældre vil gerne have, at deres børn er hudfarveblinde, men det er de ikke. Børnene ser, at andre børn har en anden farve end dem selv. Når forældre ikke taler om den åbenlyse forskel, så finder børnene selv deres egne tolkninger, og de bliver ofte fordomsfulde.”
”Det ligger i menneskets natur at kategorisere de mennesker, det møder. Børn gør det også, og hvis deres forældre ikke selv fortæller om og introducerer børnene til folk med andre hudfarver, så finder de små deres egne, ofte [negativt ladet], måder at opfatte de andre på. Det viser ny amerikansk forskning.”
