Den mest seriøse coach uddannelse i Danmark
Markedet for coach uddannelser er noget blandet, og for det meste med både korterevarende kurser og et ret begrænset fagligt indhold. Interesserede skal således se sig godt for, fordi det er nemt at erhverve et certifikat som coach efter blot nogle få ugers kursus.
Traditionelle erhvervsuddannelser i coaching har typisk en varighed fra ½ år til 2 år med modulopbygget undervisning, hvor kursisterne samles nogle dage ad gangen, og varierer i timetal fra 100 til 300. Mange af dem uddanner primært til at coache/undervise i grupper og i mindre grad til langvarig træning i at arbejde professionelt i enetimer.
Det kendetegner vores 4-årige Psykoterapeut og Master Coach uddannelse, og adskiller den fra alle andre coachuddannelser:
At den er baseret på viden om menneskets adfærdsbiologi, hvor der arbejdes ud fra en biopsykologisk analyse- og coaching model, som giver coachingen markant øget præcision og målretning i skabelsen af mål og resultater.
At den indeholder en tværfaglighed af de bedst egnede teknikker fra både coaching og psykoterapi, som træner både den enkeltes personlighed, emotionelle intelligens, samt den adfærd som skaber konkrete resultater.
At det er selve håndværket i faget, der trænes, på små hold og med personlig undervisning.
At den indeholder intensiv selvudvikling som base for at træne andre.
Vælg derfor Coach & Psykoterapeut Skolen:
Hvis du vil have en coach uddannelse, der tager udgangspunkt i menneskets adfærdsbiologi, forskningsbaseret viden om menneskets biologiske "kodning".
Hvis du vil arbejde med coaching i emotionel intelligens og personligt lederskab, fuldt dækkende alle menneskets livsområder, kognitive og emotionelle evner, følelser og adfærdsformer.
Hvis du vil have en coach uddannelse, som vægter etikken i det personlige udviklingsarbejde, herunder en varighed og dybde i de studerendes egen selvudvikling som base for at træne andre.
Hvis du vil have en coach uddannelse, som giver en moden integration af de håndværksmæssige færdigheder i faget, og et indhold, en længde og et timetal, der gør det til en længerevarende uddannelse, med et seriøst og bredt fagligt indhold, ikke blot nogle ugers eller måneders kursus.
Uddannelsen henvender sig til personer, der er villige til at investere såvel tid som personligt engagement for at kunne mestre et eksklusivt håndværk fuldt og helt. Den er for dem, som ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten, blot for at få et certifikat til deres CV, og derfor er villige til at yde både den involvering og indsats som en seriøs uddannelse fordrer.
Du får en i særklasse effektiv og virkningsfuld uddannelse, som er uden sidestykke i Danmark.
En præsentationsaften er en mulighed, hvis du vil lære Skolen lidt at kende, høre om uddannelseskonceptet og den adfærdsbiologiske model, men du kan også tilmelde dig direkte til et weekendkursus, hvor du kan prøve nogle af teknikkerne på egen krop og psyke og få et personligt indblik i, hvordan der arbejdes med selvudvikling på studiet. Kursets pris refunderes, hvis du efterfølgende starter på studiet.
Uddannelsesforløb
2 + 1 + 1 = 4
De første to år af uddannelsen sætter fokus på den studerendes egen personlige udvikling og emotionelle intelligens, som udgør et vigtigt element i den håndværksmæssige kompetence som coach og psykoterapeut. Samtidig sikrer det ansvarlig etik i klientarbejde med psykisk udvikling af andre mennesker.
Dette sker sideløbende med indlæring af biopsykologisk teori og værktøjer til personlig udvikling, samt praktisk træning af teknikker fra både coaching og psykoterapi.
På uddannelsens tredje år påbegyndes træningen i integrerede udviklingsforløb, hvor der udvides med klientforløb i egenpraksis under supervision. Som afslutning er der mulighed for at blive eksamineret som Stresscoach og -terapeut.
På uddannelsens fjerde år trænes fuld integration af de tværfaglige færdigheder, med coaching i emotionel intelligens og udvikling af personlige kompetencer både på job og privat, fuldt dækkende alle menneskets livsområder, kognitive evner, følelser og adfærdsformer. Der gennemføres hele klientforløb, hvor der arbejdes både selvstændigt og under supervision.
Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen 2023

