Jeg giver hermed min varmeste anbefaling til Psykoterapeut og Master Coach uddannelsen. Det faglige fundament er gennemarbejdet og dokumenteret og vigtigst af alt; det virker. Det gælder uanset om du ønsker at arbejde med egen personlig udvikling eller ønsker at arbejde professionelt med udvikling af klienters personlige kompetencer.
Fire år på Coach & psykoterapeutskolen gav mig modet og indsigten til at tage de skridt ud i mit liv og egen fremtid, jeg måske nok havde anet som potentialer, men tidligere bare dømt ude som urealistiske drømme. Nu står jeg så her i dag med egen virksomhed, egen praksis, masser af idéer og ikke mindst mod og lyst til alt det der ligger foran mig og venter. Undervisningen i biopsykologi kombineret med timerne i selvudvikling gav en helt ny indsigt i mit følelsesliv og min adfærd, en indsigt som gav mig kraftfulde redskaber til at forme mit eget arbejdsliv. Søger du efter en topprofessionel udbyder til at inspirere og præge din faglige og personlige udvikling, så er du kommet til det helt rette sted. Min varmeste anbefaling til skolen og dens mentorer.
Coach & Psykoterapeut Skolens unikke biopsykologiske tilgang er enestående. Jeg vil varmt anbefale den til dig som overvejer en uddannelse som coach og/eller psykoterapeut.
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, når man søger et uddannelsessted. Jeg kan varmt anbefale denne skole og det den står for. Den har en høj etik, samt en faglighed der er i højsæde. Coach & Psykoterapeut Skolen kræver meget af sig selv, men så sandelig også af de studerende. Du bliver trænet og ikke sluppet, før du er klar! Det kræver både tid, interesse og ansvarlighed. God fornøjelse på din rejse.
Uden sammenligning - det bedste jeg har gjort for mig selv i mit liv! Skulle jeg anbefale dig at gøre en god ting for dig selv, så er det denne fantastiske skole.