Studiets teoretiske udgangspunkt med fokus på viden om menneskets adfærdsbiologi har givet mig en helt ny forståelse af menneskets følelsesliv, formet af biologisk og social arv. Kombinationen af det teoretiske udgangspunkt og det personlige udviklingsforløb, som også er en del af studiet, hvori adfærdstræning og oplevelsesorienterede øvelser indgår, har givet mig en helt ny indsigt i mit eget følelsesliv og adfærdsmønstre, og jeg har fået meget større indflydelse på mine egne følelser, tanker og adfærd.
Et forløb hos en studerende på skolen var min indgang til at søge ind på uddannelsen. Jeg interesserer mig for personlig udvikling og har prøvet mange forskellige tilbud uden rigtig at få skovlen under de mønstre og modstande, som begrænsede mig i min hverdag. Jeg blev imponeret over effekten af terapien og prøvede et weekendkursus på skolen, hvorefter jeg meldte mig på uddannelsen for at tage et år med intens selvudvikling. Og nu står jeg her fire år efter som nyuddannet Psykoterapeut og Master Coach langt klogere på mig selv og mit samspil med andre mennesker.
Sent i livet valgte jeg at uddanne mig til Psykoterapeut, og efter lidt research valgte jeg Coach & Psykoterapeut Skolen. Skolens undervisning, som tager afsæt i den medfødte psykiske biologi, gav stor mening for mig. Jeg fik indsigt i hvad mennesket har med fra fødslen, hvordan det kan påvirke den sociale arv, og hvordan mennesket kan bruge de medfødte drifter, når livet er svært. En indsigt jeg anvender som Psykoterapeut og Master Coach i mit klientarbejde.
Gennem min egen personlige udvikling har jeg fået dyb selvindsigt og givet mig selv den største gave. Jeg fik modet, styrken og glæden tilbage i mit liv. Jeg lærte, at det er muligt at ændre på gamle vaner, også sent i livet. Tak for 4 år sammen med skolens kompetente undervisere, som altid støttede min læring og udvikling, i ydmyghed og taknemmelighed.
Uddannelsen på Coach og Psykoterapeut er uden tvivl én af de bedste investeringer, som jeg har gjort for mig selv - det har været livsændrende på alle livsområder. Det har givet mig selvindsigt og redskaberne til at tage ansvar for mit eget liv og skabe den livskvalitet, som jeg selv ønsker.
På uddannelsen opbygger man en stor værktøjskasse med terapeutiske og coaching redskaber kombineret med skolens unikke koncept, Biopsykologien. Dette giver en helt utrolig forståelse for mennesket, som jeg bruger både fagligt og personligt hver eneste dag.
Undervisningen af skolens lærere er topkompetent, og læreprocesserne, som anvendes, understøtter indlæringen fra start til slut. Hele uddannelsen foregår med kompetente mentorer, som støtter til at udvikle det faglige niveau hos de studerende hele vejen igennem. Standarderne og kravene, som stilles på uddannelsen, er meget høje. Det sikrer, at man kommer ud med et højt niveau fagligt, men ligeså vigtigt også et højt etisk niveau til at kunne praktisere faget.
Der stilles virkelig høje krav til ens engagement i både det faglige og den personlige udvikling. Det har været nogle hårde og intense år på uddannelsen, men det har været alle pengene værd og den kan uden tøven varmt anbefales! Jesper Pedersen
Faglig undervisning på højt niveau kombineret med praktisk træning i metoder og teknikker og de sidste 2 år med mere end 100 klienttimer under supervision, har gjort, at jeg føler mig sikker i min nye faglighed og klar til at starte som selvstændig psykoterapeut. Den faglige og personlige udvikling, som jeg har gennemgået, har været livsforandrende og jeg kan kun anbefale Coach & Psykoterapeut Skolen!