Jeg kan med stolthed sige, at jeg i juni 2018 blev færdiguddannet Psykoterapeut og Master Coach fra denne skole.
Coach & Psykoterapeut Skolen har en høj grad af seriøsitet og en kompromisløs faglighed. Til gengæld forventes det også, at du gør dit ypperste og er seriøs i din tilgang. Her spildes tiden ikke og du får absolut noget for hver eneste krone, du investerer. Det er ikke en uddannelse, man gennemfører med en halvhjertet indsats.
Du får en helt unik uddannelse baseret på den biopsykologiske analysemetode.
Jeg har netop afsluttet min uddannelse til Psykoterapeut og Mastercoach efter 4 års uforglemmelig personlig og faglig rejse, på Coach og Psykoterapeut Skolen. Udover at blive uddannet i de klassiske terapeutiske værktøjer og coaching teknikker, er det der har gjort netop denne uddannelse helt unik, skolens eget koncept; BIOPSYKOLOGI. Med en viden om vores medfødte biologi i hjernen, samt undersøgelse og viden om min egen historie, kan jeg nu i dag sige at jeg har fuld accept af alt hvad jeg er og har lært, ikke er og ikke har lært. (Det siger ikke så lidt!).
Det er ikke nok at have et godt koncept, formidlingen og etikken er mindst ligeså vigtig. Hertil må jeg ligeledes give mine allerbedste anbefalinger. Skolens lærere har en ualmindelig høj standard. Udover at være top kompetente indenfor fagene, er de også fremragende formidlere, præcise i deres formuleringer og vendinger samt professionelle til fingerspidserne, i arbejdet som terapeuter og mentorer for de studerende.
Selv er jeg blevet meget mere kompetent på mit arbejde, mere ærlig og afslappet når jeg er i fællesskab med mine venner og kollegaer, og ikke mindst, er jeg blevet den far jeg ønsker at være for mine børn.
En tilfreds og lykkelig psykoterapeut.
Efter at have afsluttet et 4 årigt uddannelsesforløb på Coach & Psykoterapeut Skolen kan jeg se tilbage på et forløb med høj faglighed og usædvanlig høj etik og respekt i arbejdet med klienter. Skolen tilbyder en fantastisk kombination af 4 årigt selvudviklingsforløb samt uddannelse til Psykoterapeut og Master Coach med brug af en lang række faglige redskaber, heriblandt læren om biopsykologi, som kun Coach & Psykoterapeut Skolen har eneret og ikke mindst kompetence til at undervise i. Kan varmt anbefales til uddannelsessøgende der vil lære nyt om sig selv.
Uddannelsen på Coach & Psykoterapeut Skolen har været en oplevelse for livet. Jeg føler, at jeg har fået udviklet min livskvalitet i retninger, jeg end ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig lå inden for mine muligheder. Jeg vidste ikke, hvilken grad af indflydelse jeg kunne få på mine personlige og sociale kompetencer. Det er kæmpestort - og noget jeg ikke før har oplevet i liv - at få "åbnet øjnene" på den måde. Det har ændret min måde at leve mit liv på. Det er så koncentreret at være studerende på Coach & Psykoterapeut Skolen, både fagligt og personligt. Jeg har ikke oplevet noget lignende, eller noget der kommer bare i nærheden af det. Undervisningen er topkompetent, sikkert udført og med stor autoritet. Man kommer i spil med hele sin personlighed og bliver trænet i detaljen. Jeg har aldrig fået så meget for pengene. For første gang kan jeg ærligt sige om et uddannelsessted: "I er fænomenale"!
Min uddannelse på Coach og Psykoterapeut Skolen er uden sammenligning den bedste investering, jeg har gjort for mig selv.
Jeg var 45 år gammel, da jeg begyndte på skolen. Jeg har tre store/voksne drenge, et 19 års langt samliv med mine drenges far og en skilsmisse, jeg har haft et godt, udfordrende og velbetalt job - og alt i alt et okay spændende liv bag mig. Inden jeg startede på skolen, havde jeg faktisk en følelse af, at jeg stort set have oplevet det jeg skulle i mit liv - der var ikke så meget mere at komme efter. - Jeg tog heldigvis fejl! - Min nysgerrighed samt lysten til at lege med livet er vakt til live igen. Jeg har genfundet min rejselyst, jeg går på opdagelse alle de steder i livet, som jeg pludselig har fået øje på, jeg vil udforske, og jeg har startet min egen virksomhed.
Jeg har udviklet min styrke, mit mod, mit selvværd og min selvtillid i en grad der gør, at jeg i dag kan sige til og fra i alle livets forhold, og tager 100 % ansvar for alt hvad jeg gør og ikke gør i mit liv. Jeg er blevet ”leder i eget liv”.
Alt sammen resultatet af den meget professionelle 4-årige uddannelse, Skolen tilbyder. Jeg har fået nogle helt uvurderlige udviklings- og ledelsesværktøjer, som jeg anvender i mit professionelle virke med klienter, i undervisningssituationer og i mit private liv i alle sammenhænge.