I en kronik skriver forfatteren Thomas Bredsdorff klogt om forholdet mellem ytringsfrihed og tolerance:
... Ytringsfrihed er ikke den eneste forudsætning for demokratiet. Tolerance er en lige så vigtig betingelse for, at grupper med forskellige værdier kan leve sammen og få demokratiet til at virke. Denne betingelse består i, at man gør sit yderste for at forstå og respektere de mennesker, der ikke ligner en selv, og som man er dybt uenig med ..."
Politiken, 27/9/2023
Politisk diskuterer demokratiet med sig selv, hvilken indflydelse religioner skal have i forhold til staten. Ytringsfrihed er i den forbindelse blevet vores nye moral, både i forhold til bekæmpelse af diktatur og i forhold til religiøs indoktrinering. Men den er kun baseret på én eneste grundholdning: retten til at sige hvad som helst. Desværre med en ubetinget ret til at udtrykke kritik af alt og alle. I denne ubetingede ytringsfriheds navn skabes imidlertid alt for megen intolerance, hvilket er gift for demokratiet.
Thomas Bredsdorff har fuldstændig ret i, at vi både samfundsmæssigt og individuelt har et ansvar for at lære tolerance, som en forudsætning for at demokratiet kan fungere på sigt, såvel som andre adfærdsformer der kan fremme de mere humane egenskaber i menneskets medfødte adfærdsbiologi.
At kunne praktisere autentisk tolerance forudsætter imidlertid emotionel intelligens med ytringsansvar: at kunne vælge sin tale/adfærd, uanset hvad man føler, og hvor stærkt man føler det:
Der er intet galt ved f.eks. at føle misundelse, jalousi eller at tænke racistisk, fordi det er eksempler på biologisk, stupid natur, som mennesket fødes med. Men at tale, skrive eller handle på disse følelser og tanker er uintelligent i et moderne, nutidigt liv og samfund."
Biopsykologisk Institut
En sådan emotionel intelligens er imidlertid ikke medfødt. Det skal læres i bevidst social arv som voksen.
Læs her om forholdet mellem ytringsansvar og ytringsfrihed: Det uudnyttede potentiale i menneskets tankesprog og talesprog.
Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen
