Mennesket er den mest unikke skabning på jorden. Det skyldes i høj grad, at vi har et sprog. Vi kan både anvende ord og tal til at udtrykke os med.
Vi har udviklet et avanceret matematisk sprog, som gør det muligt at skabe f.eks. fantastiske byggeprojekter og kemisk forskning i vores sundhed. Det matematiske sprog er ufravigeligt defineret, og hver enhed har en eksakt betydning. Uanset hvor i verden er 4=4 og altid ens, og uden blot den ringeste mulighed for fejlfortolkning.
Sådan er det ikke med vores egentlige sprog, det skrevne og talte ord. Det kan fortolkes på forskellige måder, hvilket åbner for nuancerede og kreative meningsdannelser, men samtidig er betydeligt mindre eksakte, så vi også kan misforstå en betydning. Der findes ydermere mange forskellige sprog verden over, som vi ikke forstår. Vi kan dog tolke os til en forståelse. Men selvom vi en dag talte det samme sprog over hele verden, ville der altid være en fundamental forskel på tal og ord.
Tal er præcise, men unuancerede! Ord er nuancerede, men upræcise! Et tal er en eksakt størrelse, men det er et ord ikke. En matematisk formel er en eksakt størrelse, men det er en sætning med ord absolut ikke.
Styrke og svaghed ved ordet
Det er nuanceringen i ordene, som gør et sprog kreativt, og mange tanker er blevet til virkelighed gennem ordene i det talte og skrevne sprog. Vi bruger ord til at forstå hinanden med, og vi kommunikerer på livet løs.
Men verden er samtidig fuld af misforståelser, fordi mange ord, og ikke mindst hele sætninger, kan rumme flere betydninger og fortolkes på flere forskellige måder. Der er tvetydigheder og flertydigheder i vores sprog. Fortolkninger af vores tale er derfor en del af vores daglige virkelighed. Når vi lytter, kan vi derfor nemt misforstå. Men vi tror (ubevidst), at det vi siger er let forståeligt og bliver hørt, som vi tror.
På den ene side har vores tale et enormt kreativt potentiale. Men på anden side opstår misforståelser, uanset hvor godt vi lytter til andre. Et paradoks, fordi mange netop har opmærksomhed på at lytte. Dette skyldes en for lille opmærksomhed på at lytte til os selv. Andre er nemlig mere opmærksomme, på hvad du siger, end du selv er. Du har samtidig mere opmærksomhed, på hvad de siger, end de selv har. Et paradoks.
De hører altså bedre, hvad du siger, end du. Du hører bedre, hvad de siger, end de.
Det inkluderer i høj grad dem, der er trænede i at lytte til andre, f.eks. de som arbejder professionelt med mennesker og får en kompetence i at lytte til andre. De tror derfor, at de ved, hvad de selv siger, fordi de er trænet i at vurdere andres ord, og formulerer deres tale derefter. Men den tro holder ikke i virkeligheden.
Vi fejlfortolker ubevidst
Som en følgevirkning af ordets kreative kvaliteter, er vi nødt til at fortolke det andre siger. De fleste af vores daglige samtaler er desuden ubevidst baseret på vores egen mening om, hvad et andet menneske mon mener med det, de siger. Vi formulerer vores ord, dels ud fra en vurdering af, hvad vi tror den anden mener, og dels ud fra hvad vi tror, den anden helst vil høre. Alle kender til ”flinkeskolen”, og ønsket om ikke at ville såre andre. Vi kommer ubevidst til at ”analysere” hinandens tale.
Resultat: vi både fejlfortolker og gætter ubevidst.
Vores tale baseres således på vores fortolkninger af en andens tale, plus en tilpasning af ordvalget i et misforstået hensyn. Ordvalget baseres sjældent på et “taget for pålydende”, af hvad der siges. Med pålydende menes selvfølgelig ufortolket og ordret, hverken mere eller mindre. Vores ordvalg censureres (u/bevidst) af fejlfortolkninger af det andre siger. Langt det meste, af det vi siger, er derfor baseret på helt uerkendte misforståelser.
Ekstrovert og introvert dialog
Den største del af vores daglige dialog kan betegnes som ekstrovert, fordi vi har mere fokus på hvad andre siger, og mindre fokus på det vi selv siger. Selv professionelle lyttere er altså sjældent trænet i at høre, hvad de selv siger uden et analyseret bestemt formål af andres tale, og uden fortolkninger af andres tale.
At kunne tale uden at analysere, ufortolket og ucensureret i en personlig, åben og kreativ dialog, kan betegnes som en introvært type af dialog. Den fordrer, at vi lytter til det vi selv siger, og sikrer at det vi siger, er det vi personligt mener. Ikke hvad vi tror, andre vil høre, eller en målrettet tale til et fagligt formål.
De fleste af os er gode lyttere, der for det meste taler ekstrovert. Men at kunne tale i en introvert dialog, forudsætter at vi har bevidste, personlige holdninger og etikker, som en meningsdannende basis i vores eget talte ord. Det modsatte af fortolkninger og analyser af det andre siger, som naturligvis ikke bør bruges til censur af vores egen tale i en almindelig, daglig, fri dialog.
Vi skal på den ene side fortsat mestre den ekstroverte tale, når det er formålstjenligt. På den anden side skal vi også kunne gøre et bevidst valg, hvor vi i stedet kan vælge den introverte tale, når vi ønsker det. Det kan forholdsvis få i dag.
Uden personlige etikker bag vores tale, kommer vi jævnligt i diskussioner om, hvem der har ret. Desuden kommer vi let til at hævde vores ytringsfrihed i for høj grad, og på for tyndt et grundlag, fordi vi ikke personligt har taget stilling til de af sprogets værdier, vi ønsker at stå for, såvel i dagligdagen som i det offentlige rum.
Om ordets status
I vores dagligdag gør vi vores bedste for at undgå konflikter og leve et fredeligt liv. Alligevel er der i hjemmet, på arbejdspladser og blandt fritidsfolket frustrationer, fordi mennesker taler forbi hinanden. Det resulterer i stress, psykosomatiske sygdomme, samarbejdsvanskeligheder, skilsmisser med kamp om børn. Rundt i verden er der mishandling af både børn og voksne, krige og andre umenneskelige forhold.
De måder vi hidtil har brugt ordet på, udspringer som oftest af forskellige trosretningers regler. I Danmark kender vi de 10 bud, hvis holdninger har været et etisk grundlag i tusind år. Nogle mener at god moral er forsvundet i samfundet i dag, efterhånden som religion fylder mindre og mindre i folks bevidsthed, så vi efterhånden ender uden en egentlig moral.
Politisk diskuterer demokratiet med sig selv, hvilken indflydelse religioner skal have i forhold til staten. Ytringsfrihed er blevet et nøgleord, både i forhold til bekæmpelse af diktatur og i forhold til religiøs indoktrinering. Vores nye moral er ytringsfrihed. Men den er kun baseret på én eneste grundholdning: retten til at sige hvad som helst. Desværre med en ubetinget ret til at udtrykke kritik af alt og alle.
I ytringsfrihedens navn skabes der imidlertid alt for megen intolerance. Det må blive en samfundsopgave at inspirere eleverne i skolen til at forstå, at vores holdninger er noget, vi selv vælger. Det kan gøres ved at vores tale bliver et redskab, som den enkelte selv har det fulde ansvar for at forvalte. Når vi som voksne skal skabe en familie, deltage blandt venner eller i et samfund, vil den adfærd vi får, være lig med de måder vi engang lærte at bruge ordet på (i tale som i tanke). Som vi lærte at tale og forholde os til andre, afgøres den livskvalitet et voksenliv kommer til at indeholde.
Vi lever i et sundt samfund, skabt af solidaritet med de svageste, som igen er skabt på basis af et demokrati. Dette fordrer tolerance, og det er helt essentielt at tolerancen, hos det enkelte menneske, befordres. Netop i vores udsagn, på skrift eller i tale, udvises der nemlig alt for meget intolerance. Derfor skal tolerance være grundlaget for de etiske holdninger, den enkelte vil stå for, i deres brug af ordet.
Ordet fremkalder følelser fra urhjernen
Vi har fået øget viden om hjernens udvikling, og vi ved, at vi inderst inde har en såkaldt urhjerne - også kendt som krybdyrhjernen (www.biopsykologi.dk) - som desværre, tilsyneladende stadig styrer verden. Ord vækker følelser, og vores følelsesliv er baseret på udviklingen af hjernen. Rent emotionelt er vi derfor stærkt retorisk påvirkelige, hvilket i høj grad hæmmer vores evne til at indlære, hvordan vi taler bedst.
Før vi erkender, at vi omfortolker og fejlfortolker, at ord vækker følelser vi ikke kan styre, at vi reelt ikke har gjort os klart, hvor fattigt og svagt ordet anvendes, før kommer vi ikke videre. Vi må gøre op med fraværet af bevidste, holdninger og etikker i vores tale.
En personlig etik for hvordan det enkelte menneske taler, kunne påvirke både vores måder at tænke på, og vores måder at tale og handle på i en positiv retning. Vi kan skabe en intelligent moral, uafhængig af religiøse og politiske standpunkter, ved at have personligt valgte holdninger, som skaber etik i brug af ordet.
Vi ønsker alle en øget medmenneskelighed i vores dagligdag og ikke mindst i verden som helhed. Men trods alle forsøg der er gjort, bliver det tilsyneladende ikke bedre. Det enkelte menneske mangler konkrete holdninger til, hvordan ordet skal bruges og til hvad. Uden holdninger, ingen etik.
Alt for mange mennesker forbinder ubevidst ord med følelser. Årsagen er ritualdriften, som i urtiden sørgede for at urmennesket kunne skelne, surt fra sødt, lugt fra duft og ven fra fjende. Tolerance og intolerance giver en evne til at skelne, hvad vi synes om og ikke synes om, hvad vi kan lide og ikke kan lide. Ven og fjende. MEN - intolerance overfor ord er uintelligent. Jo større ordforråd vi har, jo bedre. Intolerance eller fordomme mod ord vil kun indskrænke vores retoriske intelligens.
Ordet har uudnyttede ressourcer
I bogen ”Ordet der blev væk”, forfatter Allan Nilsson, stilles der spørgsmålstegn ved, om mennesket blot er kommet halvvejs i sin mulighed for at udnytte ordets fulde potentiale. Vi ved at analfabetisme, og når ordet anvendes til hjernevask, virker særdeles blokerende for menneskelig udvikling. Vi ved, set i lyset af menneskets historie, at vi kun i kort tid har haft et udviklet sprog hos almindelige mennesker. Vi ved, at det kun er i det seneste århundrede, vi her i landet har haft skoler med uddannelser, der er begyndt at gøre eleverne kompetente i at bruge ordet.
I folkemunde opfattes ingeniører og revisorer ofte som kedelige, fordi deres sprog er præcist. Advokater siges også at kunne være ”tørvetrillere”, og deres opgave er jo netop også at gøre ord og sætninger så præcise, at de ikke kan misforstås. Præcision opfattes almindeligvis som retorisk kedeligt.
Når sproget bliver præcist og formålsrettet forsvinder nødvendigvis noget af det kreative og frie. Vi kan blive ”taget på ordet” og stillet til regnskab, når vi formulerer os præcist. Taler vi kreativt (upræcist) er det lettere at ændre, forme og tilpasse det sagte, og vi er mindre bundet. Vi bryder os ikke om at blive styret. Vi bryder os ikke om at blive kontrolleret. Vi bryder os ikke om at blive rettet eller censureret. Dybest set, vil de fleste helst ikke kunne stilles til ansvar for, hvad de har sagt.
Disse forskellige faktorer blokerer, så vi ikke får udnyttet ordets potentiale optimalt. Men der er ingen vej uden om. Vi bliver nødt til at kunne tale både præcist og ansvarligt. Vi bliver nødt til at kunne kontrollere, styre, rette og censurere vores egen tale. En vigtig, yderst personlig, udøvet kvalitet, som de fleste mennesker i verden ikke besidder. Det er dårligt udnyttede ressourcer.
Vi skal være mennesker med en retorisk, personlig identitet, som mestrer mere end det uforpligtende, flertydige og tvetydige.
Sproget er komplekst
At tale introvert, og både mestre dette og det ekstroverte, kan umiddelbart virke kompliceret, men det er det ikke. Men det er komplekst, fordi det består af flere mindre tydelige og udefinerbare detaljer, som skal indgå i et samspil. Grundlæggende er der tale om at lære at tale på en anden og mere kraftfuld måde. En måde hvorpå vi kan komme til at mestre ordet, så misforståelser stort set kan undgås, og ordet ikke mere bruges til magtkampe eller befordrer til fysisk vold.
Hvis nu ordet rummer den forskel, der kan gøre mennesket enestående, og det endnu ikke er lykkedes, kan det jo være fordi vi endnu ikke bruger ordet unikt. Forestil dig, at de mennesker du kom i berøring med, alle havde taget stilling til, at de ville anvende ordet udelukkende til at forstå hinanden med! Forestil dig, at en samtale altid ville føre til en følelse af forståelse og accept af hinanden! Forestil dig, at evt. misforståelser straks medførte en genopretning af en dialog med både et introvert og et ekstrovert indhold!
Fraværet af bevidst introvert tale er den største skurk
Det er måske for meget at sige, at fraværet af bevist introvert tale er årsag til al verdens ulykker. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi ved, hvad vi mener, med det vi vil sige, og vi taler bevidst, kan det enkelte menneske udvikle sin etik ubegrænset. Hvis vi bevidst vælger de bagved liggende moraler og holdninger, vores tale skal have, vil forståelsen mennesker imellem øges betragteligt. Vores opmærksomhed vil være på det ansvar, enhver dybest set har, for alt vi siger. Vores valg af en personlig retorisk identitet, som vi står inde for, vil give øget ansvarlighed i en hidtil uset grad.
Uden den introverte dialog, svækkes den ekstroverte. Logisk set, vil enhver dialog blive forbedret, hvis vi kan skelne mellem de holdninger, der ligger til grund for andres tale, fordi vi kender og selv har valgt vores egne retoriske etikker.
Bevidste, personlige holdninger og etikker i det talte ord er vejen frem. Det kan sandsynligvis komme hele menneskeheden til gode på længere sigt, hvis vi er villige til at lære at tale med en større kraftfuldhed. Det handler jo ikke om at andre skal ”skrue det rigtige øre på”, for at kunne forstå, det vi siger. Det handler om at vi kan tale, så andre forstår.
Vores ord skal ganske enkelt have mere kraft og magt, på den gode måde. En reel dialog eksisterer først når vi kan tale ud fra personlige holdninger og etikker baseret på, hvad vi ønsker at opnå med, det vi siger. Først da er vi fuldt kompetente i en dialog. Det vil være en uvurderlig måde at øge vores livskvalitet på.
Disse holdninger indgår i uddannelserne hos Coach & Psykoterapeut Skolen.
Skribent: Allan Bansholm Nilsson
Publiceret: 27/8/2019
Copyright: Biopsykologisk Institut