For nylig kunne man i Bilka i Randers opleve kaotiske tilstande med fysiske stridigheder og anden knap så sympatisk adfærd i forbindelse med et godt udsalgstilbud, ifølge TV2 Østjylland:
Hele ugen var Lurpak-smør sat ned til 15 kroner i dagligvarekæden Bilka, men lørdag var tilbuddet ekstra godt. 10 kroner for en pakke smør. Og det fik masserne til at strømme til. I hvert fald i Randers, hvor det resulterede i kaotiske scener med skubben, råben og skælden ud… Især de ældre i køen råbte og skreg. Flere skubbede til hinanden og den stakkels Bilka-medarbejder, der skulle fylde op.”
En sådan hændelse bør, ligesom talrige tilsvarende, sættes i en adfærdsbiologisk forståelsesramme for at give mening.
Territorial hævdelse med strid, som kan blive fysisk og ende med vold, om retten til ressourcer (mad, vand, ting, plads, arealer og andre goder) er således medfødt adfærd, fra de inderste dele af hjernen, som vi også så i fuldt flor den første Corona-tid, og kan opleve årligt i forbindelse med Black Friday.
Grådighed (når man egentlig har sit på det tørre, man har hvad skal bruge for at være tilfreds, måske endda rigeligt, men alligevel vil have mere) er også en biologisk nedarvet adfærd hos mennesket, som i urtiden har skullet sikre den enkeltes overlevelse, om nødvendigt på bekostning af andre. Det samme gælder for hamstring (at sikre sig forråd til tider med forventet knaphed).
På grund af disse instinktive tilskyndelser, vil de fleste af os således kunne opleve en stærk tilskyndelse til at købe (i større mængder), også noget vi ikke nødvendigvis har brug for, hvis urhjernen spotter et godt tilbud, af snedig markedsføring snydes til at tildele en given vare en stærk positiv emotionel værdi, eller går i panik på grund af en (ubevidst) forestilling om en fremtid med begrænsninger i tilgængeligheden af en vare.
Flere artikler der illustrerer nogle af de samme adfærdsbiologiske kodninger som det aktuelle eksempel fra Bilka:
- Sådan manipulerer butikkerne med dig på Black Friday. Dr.dk, 22/11/2018
- Der er toiletpapir nok - så hvorfor hamstrer folk? Videnskab.dk, 13/3/2020
- Professor om hamstring: 'En panikreaktion, hvor man vil redde sig selv'. Dr.dk, 12/3/2020
- Sådan snører butikkerne din hjerne. Illustreret Videnskab, 26/11/2021
Andre adfærdsformer, hvor territoriedriftens medfødte emotioner og følelser kan have en mindre heldig indvirkning på mennesket er f.eks. misundelse, jalousi, snyd, tyveri, røveri, nabostridigheder og nationers territorial- og erobringskrige. Urtidens adfærd, fra de ældste dele af hjernen, biologisk nedarvet, og som sådan ”naturlig” og ”menneskelig”, men ikke desto mindre unødvendig og uhensigtsmæssig med nutidens livsbetingelser i vores del af verden.
Det er også den af de medfødte drifter, som er den underliggende årsag til problemer som overforbrug, overdreven gældsætning, bedrageri, arvestridigheder, ludomani og shopping afhængighed.
Det er drifterne, der er den fremaddrivende kraft i ethvert hvirveldyr. Drifterne er livsnødvendige, men de kan også skabe problemer i ethvert menneskeliv. De repræsenterer alt det, vi inderst inde har lyst til, alt det, som ikke er styret af fornuften. Trangen til søde sager, misbrug og ukontrolleret vold kan alt sammen henføres til drifternes spil i vores menneskehjerne."
Fra "Frihedens pris" af Peter Lund Madsen
At lyve, i forsøget på at dække egne behov, er såmænd også en del af territoriedriftens medfødte adfærd. Og ja, vi lyver alle sammen, bevidst eller ubevidst, flere gange hver dag! (Naturens største svindler)
Ovenstående kan måske illustrere vigtigheden af at erkende og forstå urtidens drifter, som grundlag for at få mere indflydelse på egen adfærd og følelsesliv i dagligdagens situationer både privat og i arbejdslivet - og forløse det fantastiske potentiale for intelligent adfærd, som vores biologiske arv heldigvis også rummer.
I forhold til territoriedriften er f.eks. behovsudskydelse, at dele, mådehold, tilfredshed med det man har, social ærlighed, social retfærdighed og respekt for andres fred relevant at lære med nutidens livsbetingelser - uden at selvrespekten og ærligheden overfor egne behov må gå tabt i processen. Typer af adfærd, som vi er disponeret til at kunne lære, på grund af de senere udviklede hjernedele.
Det vigtigt at anerkende og acceptere, når urdrifterne tager fat i vores krop og psyke og vil styre vores adfærd i en nutid, de slet ikke er designet til, og endog lykkes med det. Der er ikke noget i vejen med os, hvis vi hamstrer eller får købt noget, som vi ender med at smide ud, fordi vi i virkeligheden ikke havde brug for det. Der er heller ikke noget galt med os, fordi vi lyver, samler til hobe eller får raget lidt for meget til os af de mest interessante opgaver eller fredagskagen på arbejdet. Det er tilskyndet af nogle stærke biologiske kodninger - en urgammel territoriedrift, som kan styre vores adfærd, uden at vi ved det. Men - det er naturligvis ikke altid intelligent (ubevidst) at følge urhjernes impulser og instinkter, set i forhold til de ønsker om livskvalitet og de mål vi har for vores liv. Og det flugter måske heller ikke altid med det menneske, vi ønsker at være.
Med viden om menneskets biologiske arv, og om vores individuelle sociale arv, kan vi få indflydelse på og bevidst vælge vores adfærd, tale og tanker i hverdagen. Vi kan lære at fremme de positive sider af den nedarvede biologi, og neutralisere negativ adfærd fra drifterne. Dette er essensen af emotionel intelligens.
Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen
For dem, som er interesseret i mere indsigt i menneskets medfødte drifter, har vi Weekendkursus i Emotionel Intelligens, med oplevelsesorienterede øvelser som illustrerer grundlæggende typer af adfærd i de enkelte drifter, og et indhold som giver deltagerne både et teoretisk og personligt indblik i drifterne, herunder belysning af sammenhænge mellem menneskets biologiske arv og egen sociale arv.
Andre Indgange:
Om menneskets emotionelle biologi: www.biopsykologi.dk
Om indlæring af emotionel intelligens: www.personlig-udvikling.dk
Om uddannelse med biopsykologi: www.psykoterapeutskolen.dk
