Om vigtigheden i at respektere naturens forskelle, og hvorfor disse til gengæld ikke kan bruges til at retfærdiggøre og legitimere stereotype kønsroller.

mand kvinde

Der findes hunner og hanner hos alle pattedyr. Og der er forskelle i hunners og hanners medfødte artsprogrammer hos alle pattedyr - også hos mennesket.

Den nuværende kønsdebat svinger dog noget ud over de biologiske rammer. Det gælder de "biologistiske" argumenter, for at mænd og kvinder fra naturens hånd er meget forskellige, og de biologiske forskelle statiske. Og det gælder det "socialkonstruktivistiske" paradigme, hvor det overhovedet at forholde sig til mennesket som biologisk væsen nærmest er tabu.

Virkeligheden er, at der er mindre forskelle i vægtningen mellem de medfødte drifter og instinkter, som giver drenge og piger et lidt forskelligt biologisk udgangspunkt for den sociale/kulturelle formning af deres personlighed, kompetencer og færdigheder. Tilsvarende har mænd og kvinder generelt forskelligt biologisk udgangspunkt for at indlære de adfærdsformer, som menneskets adfærdsbiologi giver mulighed for.

Det er vigtigt at vide og anerkende naturens forskelle, for de er der, og fordi opvækstbetingelserne og kulturen igennem generationer har fremmet/forstærket dem - dels af hensyn til vores selvforståelse, dels for ikke at skabe unødvendigt dårlige følelser hos børn, hvis de i hjemmet eller i institutioner bliver mødt med holdninger eller pædagogik, der problematiserer deres legepræferencer og identitetsdannelse, og endelig af hensyn til den gensidige forståelse og accept i parforholdet.

Den væsentligste biologiske forskel mellem kønnene er det medfødte yngelplejeinstinkt, hvor kvinder fra naturens hånd er udstyret med noget stærkere emotionelle tilskyndelser til at drage ubetinget fysisk og psykisk omsorg for det helt spæde og hjælpeløse barn end mænd (omsorgsdrift).

Forskningen viser desuden ret markant forskel mellem præferencen for henholdsvis mennesker/sociale interaktioner (ritualdrift) og ting/systemer (rangordensdrift).

Derudover er der variationer i biologiens vægtning, hvad angår seksuel lyst, udvælgelse og utroskab (forplantningsdrift), fysisk aktivitet og aggressivitet (aggressionsdrift), risikovillighed (frygtdrift), territorial hævdelse (territoriedrift), empati (ritualdrift), magtkamp og dominans (rangordensdrift), samt signalering af social status (alle sociale drifter).

Den danske biolog og zoolog Anders Kofoed opsummerer forskningen i biologiske kønsforskelle i "Meningen med livet - menneskedyret fra fødsel til død". Bogen kan anbefales som en blandt flere gode indgange til viden om menneskets adfærdsbiologi. For et dybere indblik i grundforskningen, hvad angår biologiske kønsforskelle, kan følgende foredrag af Simon Baron-Cohen anbefales: "Autism and the male brain".

Vi er ikke bundet af biologien - vi er rundet af den. Det, vi er født med, kan vi lære mere eller mindre af, og der er ikke noget af menneskets nedarvede adfærd, som både hanner og hunner ikke er født med talent for.

Pga. naturens forskelle i den biologiske vægtning mellem kønnene i de medfødte drifters adfærdsformer, bør vi dog anerkende, at der kan være lidt forskel på, hvor meget en flerhed af mænd skal øve sig for f.eks. at blive fremragende hjemmegående husfædre og omsorgspersoner for spædbørn, interessere sig for "redebygning" i hjemmet, eller kunne tale med om de finere nuancer i omgangskredsens sociale relationer, sammenlignet med en flerhed af kvinder. Tilsvarende vil en flerhed af kvinder skulle øve sig mere end en flerhed af mænd for at kunne prioritere karrieren, mens de har små børn, eller fungere som familiens handyman.

Naturens forskelle kan dermed ikke bruges til at retfærdiggøre og legitimere stereotype kønsroller. Rigide patriarkalske kulturer, chauvinisme og sexisme eksisterer, fordi forskellige delprogrammer fra menneskets medfødte sociale drifter og instinkter muliggør det, og er som sådan ”naturligt”. Det er imidlertid unødvendig og stupid adfærd set i konteksten af et moderne samfund - eksempler på hvordan urgammel, medfødt adfærdsbiologi er i strid med de ønsker, vi har for ligeberettigelse. Emotionel intelligens er at kunne vide, genkende og håndtere vores arv fra urtiden, så vi opfører os som humanistiske individer, og ikke som primitive dyr.

Kvindehad og mandehad er begge resultater af fravær af viden om forskellige biologiske kræfter, som både kvinder og mænd fødes med. Verden er derfor forsat fyldt med alfahanner, som hverken erkender deres egen adfærd eller kvindens. Ligesom verden er fyldt med alfahunner, som mangler en tilsvarende erkendelse. Kun med en læring og fælles anerkendelse af de urgamle nedarvede ansvars- og adfærdsformer kan vi opnå en erkendelse, som giver mulighed for reel ligestilling.

Kønsdebatten er blevet et "minefelt", som kan fremkalde endog meget stærke følelser. Det skyldes ikke mindst, at kønnet er tæt forbundet til identiteten (selvbillede, holdninger, fællesskaber, om man føler sig accepteret, og hvordan man gerne vil opfattes af andre). Et skridt i retning af øget tolerance kunne være en bevidst skelnen mellem flere definitioner på køn, som på forskellig vis relaterer sig til menneskets medfødte drifter: (1) det biologiske køn (forplantningsdrift) - om man biologisk er en mand eller en kvinde, (2) det kulturelle køn (ritual- og rangordensdrift) - hvordan kønsforskelle og -roller formes af sociokulturelle forhold, (3) kønsidentitet (ritualdrift) - hvilket køn og hvilken seksualitet man identificerer sig som, (4) seksuel orientering (forplantningsdrift) - hvilke(t) køn man seksuelt tiltrækkes af, og hvad der gør en liderlig, samt (5) det juridiske køn (rangordensdrift) - ens køn i forhold til samfundets lovgivning og rettigheder.

Den forskningsbaserede viden om menneskets adfærdsbiologi og -psykologi, som der henvises til i denne artikel, udgør dele af grundlaget for Coach & Psykoterapeut Skolens uddannelse og kurser.

 

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 3/2/2021

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen