"Når et drengefoster omkring sjette fosteruge begynder at pumpe testosteron fra testiklerne, sker der en gennemgribende ombygning af hjernen, som ikke forekommer hos pigefostre. Hormonbadet udvirker ikke bare strukturelle forskelle, men også forskelle, som sætter sig igennem psykologisk. En af dem viser sig i helt små børns (og abeungers) legeadfærd. Drenge har et højere energiniveau og bevæger sig mere, og når det kommer til at skulle vælge, hvad man leger og beskæftiger sig med, optræder… forskellen mellem præferencen for henholdsvis ting/systemer og mennesker/sociale interaktioner. Enhver pige adskiller sig ikke fra enhver dreng, men gennemsnittet i normalfordelingen for de to køn er forskudt for hinanden. Disse forskydninger kan øges eller mindskes, men ikke forklares via opdragelse og socialisering, og de holder sig livet ud." Fra artiklen Vi binder os på mund og ånd af videnskabsjournalisten Lone Frank, Weekendavisen den 18/8/2017.

mand kvinde 1

Der findes hunner og hanner hos alle pattedyr. Og der er forskelle i hunners og hanners medfødte artsprogrammer hos alle pattedyr. Det gælder også for mennesket, som dog, i øvrigt som den eneste art på Jorden, i nogen grad kan sætte sig udover sin biologiske kodning, ikke mindst fordi vi er født til at lære at tilpasse os sociale ritualer, normer, hierarkier og regelsystemer. Derfor vil kønsidentiteten og holdninger til, hvad det vil sige at være ”en mand” og ”en kvinde” være en kombination af biologisk og social arv.

De medfødte kønsforskelle kan påvirke vores liv og samliv på mange måder, specielt hvis vi ikke ved eller anerkender, at de er der. Social arv (opvækstbetingelser og kultur) har som nævnt også betydning, men da den sociale arv formes på fundamentet af en medfødt biologisk arv, så er det, af hensyn til vores selvforståelse, vigtigt at erkende disse naturens forskelle. De er virkelige. Fornægter vi dem, kan vi skabe unødvendigt dårlige følelser hos børn, hvis de i institutioner bliver mødt med en pædagogik, der problematiserer deres legepræferencer og identitetsdannelse, ligesom den gensidige forståelse og accept i parforholdet nemt kan skride.

Drenge og piger har forskelligt biologisk udgangspunkt for den oplæring og opdragelse, vi som forældre udsætter dem for i bestræbelserne på at støtte dem i læringen af den adfærd og de færdigheder, vi bedømmer giver dem bedst mulige forudsætninger for at få et godt liv i den kultur, de vokser op og skal leve i. Tilsvarende har mænd og kvinder generelt forskelligt biologisk udgangspunkt for at lære forskellige typer af personlige og sociale kompetencer, praktiske færdigheder og fag som voksen social arv.

En opsummering af forskningen, som kan lægges til grund for, at der er nogle grundlæggende biologiske forskelle på hankøn og hunkøn, også hos mennesket, kan findes i kronikken Drop nu snakken om at kønnet er en kulturel konstruktion, af biologen Kåre Fog og cand.mag. Lone Nørgaard, Politiken den 18/8/2020:

"Nogle kønsforskelle kan spores tidligt, i de første dage eller måneder efter fødslen, før sociale påvirkninger kan nå at have haft en virkning. Det gælder f.eks. pigers relativt større interesse for personer, ansigter og sprog."

"Piger og drenge vælger spontant forskellige former for legetøj, hvis de har frit valg blandt et stort udvalg af legesager. Dette gør de i en så tidlig alder, at de endnu ikke forstår, hvilket køn de selv tilhører."

"Hos voksne er der visse anatomiske og fysiologiske forskelle i de to køns hjerner. Det er ikke absolutte forskelle - der er et vist overlap mellem kønnene - men forskellene er på visse punkter store. Der er f.eks. nervecentre, der har at gøre med seksuelle præferencer og seksuel adfærd, som er markant forskellige. Og forekomsten af spejlneuroner, der giver personen en umiddelbar medleven/empati med andre personer, er markant større hos kvinder end hos mænd."

"Visse kønsforskelle er meget store. Når det f.eks. gælder evnen til at kaste og ramme et mål, så er forskellen på gennemsnittet for alle kvinder og gennemsnittet for alle mænd langt større end variationen inden for hvert køn. Kombineres nogle karaktertræk til ét træk, som betegnes ’sensitiv, æstetisk, følelsesbetonet’, så er forskellen mellem kønnene mere end det dobbelte af variationen inden for hvert køn. Det er svært at tro, at kulturel påvirkning kan give så store forskelle i den moderne ligestillede verden. Forskellene må skyldes biologien."

Den væsentligste forskel er i den medfødte omsorgsdrift. For det første yngelplejeinstinktet, hvor kvinden fra naturens side er udstyret med betydeligt stærkere emotionelle tilskyndelser til at drage ubetinget fysisk og psykisk omsorg for eget afkom. Dette grundlæggende forhold giver naturligt forskelle i mænds og kvinders generelle genetiske kodning i stort set alle øvrige medfødte drifter, f.eks. hvad angår kriterier for seksuel udvælgelse, (forplantningsdrift) og tilskyndelserne til aggressive handlinger (aggressionsdrift), risikovillighed (frygtdrift), territorial hævdelse (territoriedrift), empati og kommunikation (ritualdrift), konkurrence, magtkamp, dominans og hævn (rangordensdrift), samt opnåelse og signalering af social status (alle sociale drifter). For det andet piger og drenges instinktivt forskellige legeadfærd, som i løbet af menneskets evolution har givet forskydninger mellem de to køn, hvad angår "medfødt talent" til de forskellige typer af adfærd, som legen stimulerer og udvikler.

Nogle piger fødes med flere mandlige kønshormoner end nogle drenge og vice versa. Dette har naturligvis tilsvarende betydning for medfødte egenskaber og adfærdstilskyndelser i drifterne, og kan endog "vende kønsbetingningen på hovedet".

Vi er ikke bundet af biologien - vi er rundet af den. Der er ikke store forskelle på, hvilken adfærd henholdsvis mænd og kvinder kan lære af de adfærdsformer, som menneskets emotionelle biologi muliggør. Til gengæld kan der f.eks. være forskel på, hvor meget en flerhed af mænd skal øve sig for at kunne blive fremragende omsorgspersoner, interessere sig for mode, eller kunne tale med om de finere nuancer i de sociale relationer mellem personerne i den fælles omgangskreds, sammenlignet med en flerhed af kvinder. Tilsvarende vil en flerhed af kvinder eksempelvis skulle øve sig en del mere end en flerhed af mænd for at kunne prioritere at gøre karriere, mens de har små børn, interessere sig for elitesport, eller fungere som familiens handyman.

Vi kan, i bevidst social arv som voksne, ”lære mere” end både den biologiske arv, vi blev født med, og den sociale arv vi fik igennem vores barndom og opvækst. Hver enkelt kvinde/mand kan dermed i princippet vælge, hvilken adfærd de vil lære og mestre. Vi skal blot acceptere og respektere det forskellige udgangspunkt, hvilket som nævnt indebærer, at der generelt kræves forskellig træningsmængde af en kvinde og en mand, afhængig af hvilke former for adfærd der ønskes udviklet. Det er dog de færreste, der har gennemført sådanne personlige læringsprocesser, og de fleste lever derfor som en tro kopi af biologisk og social arv.

Det er alment anerkendt, at mennesket fødes med urgamle nedarvede drifter og instinkter, som danner grundlag for udviklingen af vores følelsesliv og adfærd. Det har forskning for længst dokumenteret. Alligevel eksisterer der en kulturel strømning, hvor forståelsen af mennesket som biologisk væsen bliver mere og mere tabu - muligvis ud fra den vildfarelse, at der er frihed i forestillingen om, at alt (også kønnet) udelukkende er socialt konstrueret. Det er der imidlertid ikke, tværtimod. Benægtelse af evidensbaseret viden og fakta på baggrund af ideologi resulterer i snærende mentale bånd, og vi risikerer at gøre både os selv og hinanden forkert på daglig basis. Det kan tillige have ret negative konsekvenser for børns psykiske udvikling, hvis de mødes med en pædagogik baseret på en sådan ideologi.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret første gang: 3/2/2021