Hvis vi ikke ved eller anerkender, at der findes biologiske kønsforskelle, kan forståelsen og den gensidige accept i parforholdet skride med antipati, foragt, kritik, bebrejdelser og skænderier til følge, hvor man nemt gør hinanden forkert. Og vejen til reel ligestilling går ikke gennem fornægtelse af biologiske kønsforskelle, men derimod anerkendelse af dem.

mand kvinde

 

Der findes hunner og hanner hos alle pattedyr. Og der er forskelle i hunners og hanners medfødte artsprogrammer hos alle pattedyr. Det gælder også for mennesket.

De medfødte kønsforskelle kan påvirke vores liv og samliv på mange måder, specielt hvis vi ikke ved eller anerkender, at de er der. Social arv (opvækstbetingelser og kultur) spiller også en rolle, men da den sociale arv formes på fundamentet af en medfødt biologisk arv, så er det, af hensyn til vores selvforståelse, vigtigt at erkende disse naturens forskelle. Fornægter vi dem, kan vi skabe unødvendigt dårlige følelser hos børn, hvis de i institutioner bliver mødt med en pædagogik, der problematiserer deres legepræferencer og identitetsdannelse, ligesom den gensidige forståelse og accept i parforholdet nemt kan skride.

Drenge og piger har forskelligt biologisk udgangspunkt for den oplæring og opdragelse, vi som forældre udsætter dem for i bestræbelserne på at støtte dem i læringen af den adfærd og de færdigheder, vi bedømmer giver dem bedst mulige forudsætninger for at få et godt liv i den kultur, de vokser op og skal leve i. Tilsvarende har mænd og kvinder generelt forskelligt biologisk udgangspunkt for at lære forskellige typer af personlige og sociale kompetencer, praktiske færdigheder og fag som voksen social arv.

En opsummering af forskningen, som kan lægges til grund for, at der er nogle grundlæggende biologiske forskelle på hankøn og hunkøn, også hos mennesket, kan findes i kronikken Drop nu snakken om at kønnet er en kulturel konstruktion, af biologen Kåre Fog og cand.mag. Lone Nørgaard, Politiken den 18/8/2020:

"Nogle kønsforskelle kan spores tidligt, i de første dage eller måneder efter fødslen, før sociale påvirkninger kan nå at have haft en virkning. Det gælder f.eks. pigers relativt større interesse for personer, ansigter og sprog."

"Piger og drenge vælger spontant forskellige former for legetøj, hvis de har frit valg blandt et stort udvalg af legesager. Dette gør de i en så tidlig alder, at de endnu ikke forstår, hvilket køn de selv tilhører."

"Hos voksne er der visse anatomiske og fysiologiske forskelle i de to køns hjerner. Det er ikke absolutte forskelle - der er et vist overlap mellem kønnene - men forskellene er på visse punkter store. Der er f.eks. nervecentre, der har at gøre med seksuelle præferencer og seksuel adfærd, som er markant forskellige. Og forekomsten af spejlneuroner, der giver personen en umiddelbar medleven/empati med andre personer, er markant større hos kvinder end hos mænd."

"Visse kønsforskelle er meget store. Når det f.eks. gælder evnen til at kaste og ramme et mål, så er forskellen på gennemsnittet for alle kvinder og gennemsnittet for alle mænd langt større end variationen inden for hvert køn. Kombineres nogle karaktertræk til ét træk, som betegnes ’sensitiv, æstetisk, følelsesbetonet’, så er forskellen mellem kønnene mere end det dobbelte af variationen inden for hvert køn. Det er svært at tro, at kulturel påvirkning kan give så store forskelle i den moderne ligestillede verden. Forskellene må skyldes biologien."

Det medfødte yngelplejeinstinkt udgør den væsentligste biologiske forskel mellem kønnene. Kvinden fra naturens side er udstyret med betydeligt stærkere emotionelle tilskyndelser til at drage ubetinget fysisk og psykisk omsorg for eget afkom. Dette grundlæggende forhold giver naturligt forskelle i mænds og kvinders generelle genetiske kodning i stort set alle øvrige medfødte drifter, f.eks. hvad angår kriterier for seksuel udvælgelse (forplantningsdrift), tilskyndelser til aggressive handlinger (aggressionsdrift), risikovillighed (frygtdrift), territorial hævdelse (territoriedrift), empati og kommunikation (ritualdrift), konkurrence, magtkamp og dominans (rangordensdrift), samt opnåelse og signalering af social status (alle sociale drifter).

Den instinktive legeadfærd hos helt små børn (og abeunger) har derudover, i løbet af menneskets evolution, givet forskydninger mellem de to køn, hvad angår "medfødt talent" til de forskellige typer af adfærd, som legen stimulerer og udvikler. Drenge har et noget højere energiniveau og bevæger sig mere i forbindelse med leg, og forskningen viser en markant forskel mellem præferencen for henholdsvis ting/systemer og mennesker/sociale interaktioner, hvilket holder sig livet ud. Enhver pige adskiller sig ikke fra enhver dreng, men gennemsnittet i normalfordelingen for de to køn er forskudt for hinanden, og det kan ikke forklares med social arv.

Vi er ikke bundet af biologien - vi er rundet af den. Det, vi er født med, kan vi lære mere eller mindre af. På grund af det forskellige biologiske udgangspunkt vil der dog generelt være forskel på, hvor meget en flerhed af mænd skal øve sig for at kunne blive fremragende hjemmegående husfædre og omsorgspersoner, eller kunne tale med om de finere nuancer i omgangskredsens sociale relationer, sammenlignet med en flerhed af kvinder. Tilsvarende vil en flerhed af kvinder f.eks. skulle øve sig mere end en flerhed af mænd for at kunne prioritere karrieren, mens de har små børn, eller fungere som familiens handyman.

Det er alment anerkendt, at mennesket fødes med urgamle nedarvede drifter og instinkter, som danner grundlag for udviklingen af vores følelsesliv og adfærd. Alligevel eksisterer der en kulturel strømning, hvor forståelsen af mennesket som biologisk væsen er tabu - muligvis ud fra den vildfarelse, at der er frihed i forestillingen om, at alt (også kønnet) udelukkende er socialt konstrueret. Det er der imidlertid ikke, tværtimod. Benægtelse af evidensbaseret viden og fakta på baggrund af ideologi resulterer i snærende mentale bånd, og vi risikerer at gøre både os selv og hinanden forkert på daglig basis. Børn kan desuden blive følelsesmæssigt forvirrede, hvis de bliver mødt med holdninger eller pædagogik baseret på en sådan ideologi, der problematiserer deres legepræferencer og identitetsdannelse.

Vejen til ligestilling mellem kønnene, går ikke gennem fornægtelse af biologiske kønsforskelle, men derimod anerkendelse af dem. Det fokus verden har i dag på sexisme, er netop et eksempel på hvordan urgammel, medfødt adfærdsbiologi er i strid med de ønsker, vi har for ligeberettigelse i et moderne samfund. Kvindehad og mandehad er begge resultater af fravær af viden om forskellige biologiske kræfter, som både kvinder og mænd fødes med. Verden er derfor forsat fyldt med alfahanner, som hverken erkender deres egen adfærd eller kvindens. Ligesom verden er fyldt med alfahunner, som mangler en tilsvarende erkendelse. Kun med en læring af, og fælles anerkendelse af, de urgamle ansvars- og adfærdsformer, fra fortidens forskellige typer af samfund og vilkår mellem kønnene, kan vi opnå en erkendelse, som skaber en reel ligestilling.


PS: Kønnet er blevet et emne, som kan fremkalde stærke følelser, ikke mindst fordi det er så tæt forbundet til identiteten (selvbillede, holdninger, fællesskaber, om man føler sig accepteret, og hvordan man gerne vil opfattes af andre). Det kan derfor, for at øge muligheden for at man taler fra den samme forståelse af ord og om det samme emne, være hensigtsmæssigt at skelne mellem flere definitioner på køn, som på forskellig vis relaterer sig til menneskets medfødte drifter: (1) det biologiske køn (forplantningsdrift) - om man biologisk er en mand eller en kvinde, (2) det kulturelle køn (ritual- og rangordensdrift) - hvordan kønsforskelle og -roller formes af sociokulturelle forhold, (3) kønsidentitet (ritualdrift) - hvilket køn og hvilken seksualitet man identificerer sig som, (4) seksuel orientering (forplantningsdrift) - hvilke(t) køn man seksuelt tiltrækkes af, og hvad der gør en liderlig, samt (5) det juridiske køn (rangordensdrift) - ens køn i forhold til samfundets lovgivning og rettigheder.

En person i Danmark kan f.eks. identificere sig selv som nonbinær og ønske at blive tiltalt som "de/dem", have juridiske rettigheder som kvinde, samtidig med at man biologisk set er en kvinde og seksuelt er tiltrukket af både mænd og kvinder.

Der henvises til den danske biolog og zoolog Anders Kofoeds bog Meningen med livet - menneskedyret fra fødsel til død, side 157-172, for uddybende viden og skelnen mellem biologisk køn og kønsidentitet.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 3/2/2021