Fra hjerneforskningen ved vi i dag, at hjernen rummer medfødte drifter, beregnet til at sikre mennesket overlevelse i en grum urtid. Præcis som vi er født med fem sanser, som grundlag for alle vore sanseoplevelser, er vi nemlig født med syv drifter, der sammen med vores sociale arv danner grundlag for alt hvad vi føler, og alle de handlinger vi foretager os.

Den sociale arv bygger således på den biologiske - en arv fra urtiden, inderst i vores hjerne, som styrer både følelser og adfærd. Og det siger sig selv, at i moderne samfund og organisationer, er dele af de følelser, og dele af den adfærd, drifterne frembringer, temmelig uhensigtsmæssige, og giver os flere problemer end fordele. For slet ikke at tale om de problemer, ”den gamle hjerne” kan give os i parforholdet og relationen til vores børn.

At menneskets følelsesliv dannes på fundamentet af en urgammel emotionel biologi, der slet ikke passer til livsbetingelserne i dag, hvad det betyder det for den branche, som beskæftiger sig med personlig udvikling, herunder coach-, psykoterapeut- og lederuddannelser? Dette kan bedst beskrives med et citat fra Biopsykologisk Institut:

”Biologisk arv og social arv er således nødvendigvis lige vigtige for vores udvikling. Men at arbejde med det sociale, uden at tage udgangspunkt i det biologiske, er metaforisk sagt, som at prøve at få en båd til at sejle uden vand. Uden at kende det “farvand”, biologiens dybder rummer, sejler udøvere af både coaching og psykoterapi kun overfladisk rundt.”