postquoteSent i livet valgte jeg at uddanne mig til Psykoterapeut, og efter lidt research valgte jeg Coach & Psykoterapeut Skolen. Skolens undervisning, som tager afsæt i den medfødte psykiske biologi, gav stor mening for mig. Jeg fik indsigt i hvad mennesket har med fra fødslen, hvordan det kan påvirke den sociale arv, og hvordan mennesket kan bruge de medfødte drifter, når livet er svært. En indsigt jeg anvender som Psykoterapeut og Master Coach i mit klientarbejde. 
Gennem min egen personlige udvikling har jeg fået dyb selvindsigt og givet mig selv den største gave. Jeg fik modet, styrken og glæden tilbage i mit liv. Jeg lærte, at det er muligt at ændre på gamle vaner, også sent i livet. Tak for 4 år sammen med skolens kompetente undervisere, som altid støttede min læring og udvikling, i ydmyghed og taknemmelighed.

Udtalelse

  • At gennemføre uddannelsen på Coach & Psykoterapeut Skolen har uden tvivl været blandt de bedste beslutninger i mit liv. Fagligheden blandt skolens lærere er på et yderst højt niveau, og herigennem har jeg tilegnet mig nogle brugbare værktøjer, som jeg både kan anvende i min egen videre udvikling samt i mit klientarbejde. Derudover arbejdes der gennem alle 4 år med ens egen selvudviklingsproces. Dette har gjort, at jeg har opnået en langt større livskvalitet, end jeg turde drømme om inden jeg startede på skolen, hvilket jeg er så taknemmelig og glad for. Jeg vil varmt anbefale skolen til dem, der ønsker en psykoterapeutisk uddannelse, hvor fagligheden er i top! Julie Hocheim