postquoteJeg har netop afsluttet min uddannelse til Psykoterapeut og Mastercoach efter 4 års uforglemmelig personlig og faglig rejse, på Coach og Psykoterapeut Skolen. Udover at blive uddannet i de klassiske terapeutiske værktøjer og coaching teknikker, er det der har gjort netop denne uddannelse helt unik, skolens eget koncept; BIOPSYKOLOGI. Med en viden om vores medfødte biologi i hjernen, samt undersøgelse og viden om min egen historie, kan jeg nu i dag sige at jeg har fuld accept af alt hvad jeg er og har lært, ikke er og ikke har lært. (Det siger ikke så lidt!).
Det er ikke nok at have et godt koncept, formidlingen og etikken er mindst ligeså vigtig. Hertil må jeg ligeledes give mine allerbedste anbefalinger. Skolens lærere har en ualmindelig høj standard. Udover at være top kompetente indenfor fagene, er de også fremragende formidlere, præcise i deres formuleringer og vendinger samt professionelle til fingerspidserne, i arbejdet som terapeuter og mentorer for de studerende.
Selv er jeg blevet meget mere kompetent på mit arbejde, mere ærlig og afslappet når jeg er i fællesskab med mine venner og kollegaer, og ikke mindst, er jeg blevet den far jeg ønsker at være for mine børn.
En tilfreds og lykkelig psykoterapeut.

Udtalelse

  • Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, når man søger et uddannelsessted. Jeg kan varmt anbefale denne skole og det den står for. Den har en høj etik, samt en faglighed der er i højsæde. Coach & Psykoterapeut Skolen kræver meget af sig selv, men så sandelig også af de studerende. Du bliver trænet og ikke sluppet, før du er klar! Det kræver både tid, interesse og ansvarlighed. God fornøjelse på din rejse. Helle Waaben