Emotionel intelligens og mental sundhed med biopsykologi

Den underliggende årsag til at mange lever med unødvendigt dårlige selvfølelser, er ubevidste ubalancer i samspillet mellem menneskets adfærdsbiologi og adfærdspsykologi. I nutidens livsbetingelser opstår der nemt disharmoni imellem emotionel biologisk arv og social arv.

Coach & Psykoterapeut Skolen har eneret til biopsykologi og kan derfor tilbyde 3-årig Stressterapeut uddannelse og 4-årig Psykoterapeut og Master Coach uddannelse med afsæt i menneskets adfærdsbiologi.
www.biopsykologi.dk - adfærdsbiologisk analyse (Copyright: Biopsykologisk Institut)

Ønsker du at få en emotionel intelligens opbygget, som giver optimal livskvalitet både privat og på job, kan det ske med biopsykologi på basis af vores medfødte, emotionelle arv. Og vil du lære at træne andre i emotionel intelligens og mental sundhed, så er det netop formålet med vores uddannelser.

Fordi mennesket styres af urgammel biologisk arv, kan professionelt arbejde med emotionel intelligens og mental sundhed, uden adfærdsbiologi, reelt kun blive symptombehandling. Uden at kende det “farvand”, biologiens dybder rummer, "sejler" udøvere af både coaching og psykoterapi kun overfladisk rundt.

Menneskets urhjerne

Menneskets nedarvede emotionelle biologi, i hjernens indre dele: det limbiske system og cortex (pandelapperne), som vi har til fælles med alle pattedyr.”Fordi vi har fælles ophav med planetens øvrige arter, finder vi i vores linje af forfædre både fisk, padder, reptiler og tidlige pattedyr. Det, der gør os til dem, vi er i dag, ligger i den herkomst. I dag ser vi på mennesket som en færdig pakke, men vi er blevet til stykke for stykke gennem mange år. Og det er der stadig spor af i os. Vi er pattedyr, men vi har forfædre, som lagde æg, og der er et ekko af den herkomst i vores embryoniske udvikling.” Professor, anatom og antropolog, Alice Roberts.

Menneskets hjerne har gennem evolution udviklet sig fra de første hvirveldyr, over fisk og padder, til primitive pattedyr, aberne, de tidlige homonoider for ca. 2 millioner år siden, frem til homo sapiens, som opstod for ca. 100.000 år siden.

Udviklingen til menneskehjerne er ikke foregået ved at hjernen er blevet genopfundet, hver gang den har fået en ny egenskab. Hver gang hjernen på denne lange evolutionære rejse har fået en ny egenskab, så er det sket ud fra det forhånd værende søms princip - ved at der er lagt et modul oven på grundpakken. Ikke blot fødes vi mennesker derfor med drifter og instinkter, vi har tilfælles med stenaldermennesket. Dele af vores nedarvede emotionelle biologi har langt dybere evolutionære rødder end det.

De fleste ved i dag, hvad begrebet social arv står for, nemlig: det vi lærer i opvæksten. Færre ved, at vi fødes med en urgammel biologisk arv, som kun i ringe grad er tilpasset nutidens livsbetingelser. Endnu færre ved, at denne biologiske arv rent faktisk har større indflydelse på menneskets adfærd end den sociale arv. Det er derfor endnu ikke almen viden, at grundlaget for selvindsigt og personlig udvikling nødvendigvis må være menneskets adfærdsbiologiske arv.

"Det er drifterne, der er den fremaddrivende kraft i ethvert hvirveldyr. Drifterne er livsnødvendige, men de kan også skabe problemer i ethvert menneskeliv. De repræsenterer alt det, vi inderst inde har lyst til, alt det, som ikke er styret af fornuften. Trangen til søde sager, misbrug og ukontrolleret vold kan alt sammen henføres til drifternes spil i vores menneskehjerne." Fra "Frihedens pris" af Peter Lund Madsen

”Mennesket har nedarvede drifter, der kan skabe dårlig adfærd og dårlige følelser, som vi ikke anerkender i et moderne samfund - men værst - som vi fornægter, at alle mennesker rummer. Vores børn fødes med dem! I denne manglende erkendelse, har vi givet social arv skylden for mange af de dårlige sider i mennesket, og de typer af adfærd vi helst vil undgå. Derved kommer biologisk arv og social arv til at konflikte og modarbejde hinanden... Forældre har, ofte uretfærdigt, fået skylden for børns adfærd, selvom den dybere årsag er biologisk arv. Mange voksne har måtte leve livet med unødvendige, lave selvfølelser, som f.eks. usikkerhed, ikke gode nok, lavt selvværd, skyld og dårlig samvittighed.” Biopsykologisk Institut

Urtidens drifter og instinkter i nutidens verden

Uanset hvor i verden, hvilket land eller hvilken kultur man er vokset op i, er alle mennesker født med de samme fem sanser og syv drifter, udviklet gennem evolutionen som en biologisk arv, der tilsammen med den sociale arv former det individuelle menneske, vi hver især er. Drifterne rummer overlevelsesinstinkter, der er beregnet til at klare os i urtidens oprindelige natur, på godt og ondt. Dele af de urgamle emotioner/følelser og instinktiv adfærd, de medfødte drifter rummer, er imidlertid stupide, passer slet ikke til vores ønsker om at kunne leve i et moderne samfund, og giver ofte flere problemer end fordele.

"Det moderne liv er helt fremmed for det miljø og den livsstil, mennesket levede under i den fjerne fortid, da vores neurale kredsløb tog form og blev skærpet." Neuroforsker R. Douglas Fields, 2019.

"Der er forskel på det livsmiljø, hvori menneskers biologiske egenskaber er udviklede... og de livsomstændigheder, hvorunder mennesker lever i dag. Med andre ord: Mennesker er indrettet med følelser, som med stor og umiddelbar kraft meddeler det menneske, der lever som jæger og samler på den afrikanske savanne, hvor mennesket er udviklet, at et eller andet skal ske - nu! … Mange af de følelser, vi føler, stammer fra vores historie som en biologisk art opstået i Afrika. De er simpelthen ikke relevante i dag. Men vi føler fortsat følelserne, selv om de er forældede … Følelser giver god mening. Masser af dem bruger vi hver dag … Nogle af dem er evolutionsmæssigt forældede, andre er ikke." Fra "Glæd dig" af Tor Nørretranders

Den kulturelle og samfundsmæssige udvikling er fuldstændig løbet fra vores biologiske arv, og vi lever uden kontrol over den indre natur, vi er født med. Det "moderne" menneskes adfærd styres af den medfødte og urgamle adfærdsbiologi - imod vores vilje.

Det er årsagen, til det vi mislykkes med, på trods af, at de fleste af os jo ønsker at forbedre den verden vi lever i. Og det er årsagen til, at vi oplever en verden med aggressive handlinger, utroskab, snyd og bedrag, racisme, mobning, brutale magtkampe og krige, magtmisbrug og kynisk udnyttelse af andre mennesker. Fordi mennesket fødes med anlæg for disse adfærdsformer, og fordi der, i fravær af emotionel intelligens, ikke er noget i vores biologiske arv, der kan dæmpe eller bremse det.

Når flere og flere får stress, føler at de ikke gode nok, lever med lav selvagtelse, eller mangler identitet og retning i livet, så skyldes det ubevidste ubalancer i samspillet mellem menneskets adfærdsbiologi og adfærdspsykologi. Der opstår disharmoni, imellem emotionel biologisk arv og social arv, i vilkårene fra urtid og nutid.

Stress er et blandt mange eksempler på, hvordan man kan miste forbindelsen til sin personlige biologi. Det moderne samfund stresser nemlig i høj grad vores natur. Derfor falder folk som fluer, og må melde sig helt ud af alt, både på job og privat.

Erkendelsen af at mennesket fødes med egenskaber, som stammer fra drifter og instinkter tilbage i urtiden, bliver heldigvis mere og mere udbredt. Og fordi der i denne biologiske arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, er det vigtigt at forstå samspillet mellem medfødt biologisk arv og tillært social arv, for at vi kan få reel indflydelse på den måde, den medfødte urhjerne påvirker vores tanker, følelser, beslutninger og adfærd i dagligdagen.

“At vores biologi og psykologi i vid udstrækning er udviklet og optimeret i forhold til livet som jægere og samlere i fortiden, indebærer... at vi har en række genetiske dispositioner, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i forhold til det liv vi har etableret os med i et moderne samfund. Hjernen er opbygget af delprogrammer, der på mange måder er i konflikt med hinanden...” Professor Hans Henrik Knoop, 2005.

”Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer." Professor Anders Klostergaard Petersen, 2016.

Den sociale arv fremmer eller hæmmer positiv såvel som negativ adfærd fra de medfødte drifter, afhængig af opvækstbetingelserne. Det, vi er født med, kan vi udvikle mere af eller mindre af løbet af vores liv. Desværre er der en tendens til - fordi det har gavnet overlevelsen i den grumme urtid, menneskets hjerne er designet til - at betingelserne i opvækstmiljøet får det værste af den biologiske arv frem, så det bliver de basalt negative egenskaber fra urdrifterne, som bliver styrende i et menneskes liv.

"Det er almindeligt, at mennesket fundamentalt set tillægges at være født med gode egenskaber. Men der mangler fortsat en erkendelse af, at vi tillige er født med instinktive overlevelsesevner, hvor egoet hos det enkelte individ (brutalt) kan sættes før alt andet. Urhjernen rummer altså egenskaber, vi synes er dårlige og ofte umenneskelige, og de erkendes ikke, hverken som individ, eller i pædagogik, i psykologi, psykoterapi eller coaching. Vi er f.eks. født til at være både racistiske, egoistiske, grådige, utålmodige, voldelige og kyniske - som en del af vores medfødte adfærdsbiologi. Næstekærlighed er derimod IKKE en medfødt evne fra urhjernen. Men vi er født med senere udviklede hjernedele, som er disponeret til at kunne lære tålmodighed, tolerance, retfærdighed, gavmildhed, ydmyghed og medmenneskelighed." www.biopsykologi.dk

Nogle vokser op og får en social arv, hvor de lærer at rette det dårlige i den biologisk nedarvede adfærd udad mod andre mennesker. Nogle lærer, i tilpasning til opvækstbetingelserne og kulturen, at rette dele af mod sig selv med f.eks. selvskade, selvudslettelse, selvkritik, selvbebrejdelser eller indadrettet dommer/bøddel adfærd.

”Forskningen viser, at vi mennesker har en klar tendens til at kritisere os selv hårdere, når vi begår fejl eller møder modstand, end vi ville kritisere andre i samme situation. Fordi vi er flokdyr, er det meget vigtigt ikke at falde igennem i forhold til andre. Det ligger dybt i vores DNA, for vi har ganske enkelt ikke råd til at være uden for flokken. Derfor bliver vores tanker frygtbaseret, og vi leder ofte efter noget, der kan gå galt.” Berlingske, 30/11/2020

Når mennesker (ubevidst) vælger destruktiv udad- eller indadrettet adfærd, igen og igen, så skyldes det, at vi er født med en stærk biologisk kodning i de retninger. Årsagen der derfor grundlæggende denne ene, seriøse og alvorlige: nedarvet adfærdsbiologi i fravær af emotionel intelligens.

Jo mere det moderne samfund udvikler sig, jo større bliver afstanden mellem biologisk arv og miljø. Jo vigtigere bliver det, at vi erkender og tager ansvar for urtidens drifter - som grundlag for at forløse det fantastiske potentiale, som menneskets medfødte biologi rummer, for at udvikle og praktisere humane moraler, etikker og adfærdsformer - udadrettet såvel som indadrettet.

Længere nede i denne artikel findes henvisninger til litteratur og artikler omhandlende forskellige aspekter af menneskets nedarvede emotionelle biologi og adfærd, set i konteksten af nutidens livsbetingelser og livsform.

Personlig udvikling af emotionel intelligens

Ønsker du at få en emotionel intelligens opbygget - der modvirker stress, giver en grundlæggende mental sundhed samt optimal livskvalitet både på job og privat - kan det ske med biopsykologi på basis af vores medfødte, emotionelle arv.

Emotionel intelligens er:

At være bevidst om egne gode og dårlige adfærdsmåder og følelser.

At tage stilling til, hvordan man vil bruge, og ikke bruge, de egenskaber som de medfødte drifter indeholder - hvilke der er hensigtsmæssige, og hvilke der er mindre brugbare.

At træne hensigtsmæssige adfærdsmåder, styret af intelligens.

At besidde emotionel selvindsigt, hvad angår både vores biologiske arv og vores sociale arv.

At mestre en human, intelligent adfærd, uanset hvad man føler.

"Hvis du vender ryggen til dine medfødte artsprogrammer, driver de deres spil med dig... Det kan godt være, at det er naturligt for vores art at føre krig. Men først når vi gør os det klart, har vi muligheden for at stille spørgsmålet: Hvad kan vi som individer og kultur gøre for at holde de impulser i ave?… Ved at blive bevidst om sin kodning, kan man få mulighed for at træffe et andet valg i stedet for bare blindt at følge sine impulser." Professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen i Politiken den 18/7/2020.

"Der er intet galt ved f.eks. at føle misundelse, jalousi eller at tænke racistisk, fordi det er eksempler på biologisk, stupid natur, som mennesket fødes med. Men at tale, skrive eller handle på disse følelser og tanker er uintelligent i et moderne, nutidigt liv og samfund." Biopsykologisk Institut

Opgaven er, at få gamle drifter i de indre hjernedele til at samarbejde på en intelligent måde med de ydre hjernedele, for at vi kan forme en emotionel, intelligent social arv. Dette kan naturligvis ikke indlæres ved at læse om det. Læsning kan motivere til at tilegne sig kompetencer og mestring, men for at integrere emotionel intelligens i både tanker, tale og adfærd, skal der logisk set en træning og indlæring til.

Coach & Psykoterapeut Skolen tilbyder forskellige indgange til en sådan personlig udvikling:

2fugle tekst

En gammel indianerhøvding lærer sit barnebarn om livet. ”I ethvert menneske kæmper to ulve. Den ene: vrede, angst, misundelse, jalousi, grådighed, løgn, bedrag, had, nag, bitterhed, selvmedlidenhed, skyld og skam. Den anden: glæde, kærlighed, tolerance, ydmyghed, empati, generøsitet, tillid, loyalitet og medfølelse.” "Bedstefar, hvilken ulv vinder?” spørger barnet. Den gamle ser på ham og svarer: ”Den, du fodrer."

Forskningen i biopsykologi

I 1985 blev adfærdsbiologen Paul D. MacLean indstillet til Nobelprisen for et mangeårigt forskningsarbejde på National Institute of Mental Health i USA. Igennem femten års forskning havde instituttets forskergruppe identificeret syv biologisk nedarvede, medfødte drifter (adfærdsinstinkter), som tilskynder og styrer menneskets adfærd: aggressions, frygt, forplantning, territorie, ritual, rangorden og omsorg.

For første gang blev det videnskabeligt dokumenteret, hvad vores emotionelle biologiske arv reelt indeholder, og hvordan de nedarvede drifter danner base for et menneskes følelsesliv, i en udvikling der begynder i fosterstadiet, fortsætter resten af livet, og former de individuelle personer vi hver især er. En biologisk arv der er grundlaget for den emotionelle indlæring, der sker i vores sociale arv.

På basis af McLeans forskning udviklede Allan Bansholm Nilsson i løbet af 90'erne den dansksprogede adfærdsanalytiske model, der fungerer som et grundlæggende redskab i al anvendelse af metoder og teknikker på Coach & Psykoterapeut Skolen.

Senere forskning har udvidet og udviklet videre på forståelsen af hjernen, samtidig med at den har understøttet og dokumenteret de biologisk nedarvede egenskaber, instinkter og drifter, som MacLean dokumenterede menneskets adfærd bygger på. Og MacLeans adfærdsbeskrivelser er særdeles effektive til brug ved personlig udvikling.

"Biopsykologi blotlægger ubevidste typer af adfærd, eller undladelse af adfærd, som bl.a. er den dybere årsag til at vores bedste intentioner og ønsker, ikke kan blive virkeliggjort. Urgammel adfærdsbiologi forhindrer os i at få vores ønsker opfyldt. En biopsykologisk analyse vil anvise den adfærd, der opfylder klientens ønske om en løsning eller en forandring. Det effektive ved analyse af drifterne og deres samspil med forholdene i en given situation er, at den anvendelige adfærd, som kan gavne processen, fremstår klart. Den relevante adfærd, der kan give personen en udvikling, og kan tillægge læring af både forandrede følelser og selvforståelse."

"At arbejde med det sociale, uden at tage udgangspunkt i det biologiske, er metaforisk sagt, som at prøve at få en båd til at sejle uden vand. Uden at kende det “farvand”, biologiens dybder rummer, sejler udøvere af både coaching og psykoterapi kun overfladisk rundt... Når mennesket reelt styres af urgammel adfærdsbiologisk arv, kan et professionelt arbejde, uden adfærdsbiologi, kun blive til symptom bearbejdning." Biopsykologisk Institut

Mere viden om biopsykologi

En biopsykologisk klassifikation kan findes i bogen: “Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson. Bogen indeholder desuden et skema, som giver et godt overblik over menneskets 7 medfødte drifter. Skemaet kan også findes på Biopsykologisk Instituts hjemmeside.

Weekendkursus i Emotionel Intelligens giver mulighed for at få et både et teoretisk og personligt indblik i drifterne, herunder belysning af sammenhænge mellem menneskets biologiske arv og egen sociale arv.

Der undervises i biopsykologi på alle moduler af Coach & Psykoterapeut Skolens 4-årige uddannelse.

FORSKNINGEN I BIOPSYKOLOGI:

LITTERATUR:

VIDEO/STREAMING:

ARTIKLER:

Skribent: Michael Nilsson
Sidst revideret: 31/8/2023

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen