Set rent adfærdsbiologisk er retfærdighed en illusion. I naturen findes der ingen retfærdighed. Hvad der sker, eller ikke sker, er naturens gang, uanset om vi finder det uretfærdigt.
KRÆNKELSER ER EN DEL AF NATUREN
Mennesket er det eneste væsen på Jorden, som er bevidst om retfærdighed. Men at der, trods vores bevidsthed, alligevel sker en masse krænkelser, skyldes vores evolutionært, nedarvede urgamle adfærdsbiologi.
URTIDENS NEDARVEDE EGO STYRER
Selvom vi kan forstå hvad retfærdighed er, er den paradoksalt nok nedarvet som et individs egen personlige opfattelse af, hvad der er nødvendigt og retfærdigt for den enkelte.
MENESKET ER FØDT SUBJEKTIV
Retfærdighed er således en subjektiv arv. Derfor er det, at begå uret, en af menneskehedens største udfordringer. Før vi lærer os, hvad der er u/retfærdigt, for såvel andre som os selv, vil naturens grundlæggende fravær af en humanistisk retfærdighed forblive en konstant adfærd af uret blandt mennesker.
RETFÆRDIGHED SKAL LÆRES
Evnen til at handle retfærdigt blandt mennesker skal læres i vores sociale arv. Samtidig med, at vi lever med naturens fortsatte uretfærdighed "gemt" i vores indre natur.
UTILFREDSHEDEN ER VORES NATUR
Den er en af syv adfærdsdrifter, som vi er født med. En arv fra en for længst forsvundet urtid, der skal tilskynde til adfærd for det enkelte individs bedste muligheder. For enhver pris - vores egne behov før andres!
FRAVÆR AF INTELLIGENT ADFÆRD
Fremtidens vej er at udvikle en "Emotionel Intelligens", hos det enkelte individ i vores sociale arv, baseret på alle de syv nedarvede adfærdsdrifter mennesket fødes med.
Skribent: Allan Bansholm Nilsson
Copyright: Biopsykologisk Institut
