Ny viden fra hjerneforskning viser, at hverken vores forældres opdragelse af os, eller den biologiske arv vi får fra dem eller fra bedsteforældrene, har en særlig stor indflydelse på, hvem et menneske bliver som personlighed. Vi skal derimod meget længere tilbage i tiden i menneskets, emotionelle udvikling af adfærdsegenskaber.

HJERNENS UDVIKLING PÅ GODT OG ONDT
Der er en god grund til, at forskellige religioner verden over i årtusinder har talt for at bekæmpe det onde i menneskets adfærd. Men denne erkendelse er næsten væk i nutidens teknologiske samfund. Hjerneforskning har i dag bevist, at vi i virkeligheden fødes med urgamle, adfærdsinstinkter og drifter, som blev skabt millioner af år tilbage i naturen. Hjernen er udviklet langsomt fra de mest primitive og laverestående arter, frem til den hjerne et menneske fødes med i dag. Dette er den adfærdsbiologi, som vi alle fødes med.

URTIDEN STYRER I NUTIDEN
Vi begynder således livet med de forskellige hjernedele, der findes fra tidligere stadiers adfærdsbiologi. Imidlertid er de ældste dele stadig så styrende, at de nyere hjernedele skal have hjælp i form af en - intelligent adfærdslæring - efter vi er født. Får mennesket ikke netop denne præcise læring, vil urhjernen derfor dominere os, uanset hvad vi går rundt og tror og tænker. Det er således urtidens drifter som styrer, hvem vi bliver som personligheder, og ikke mindst hvordan vi opfører os - vores adfærd.

EMOTIONEL INTELLIGENS SKAL LÆRES
Vi er IKKE født med en emotionel intelligens, som rummer en nutidig, etisk og en moralsk adfærd, der kan neutralisere urhjernens rå og brutale arv. Derfor er opbygning af en emotionel intelligens - hos ethvert menneske - en tvingende nødvendighed, hvis verden nogensinde skal opnå den humanisme, vi ønsker os.

Læs om forskning i adfærdsbiologi og psykobiologi på: www.biopsykologi.dk

Skribent: Allan Bansholm Nilsson
Publiceret: 9/8/2023

Copyright: Biopsykologisk Institut