Uden at vi ved det, gør vores ubevidste gør alt hvad det kan for at vi skal undgå at gentage dårlige erfaringer, der rummede emotionelt ubehag i vores fortid/historie, og for at tidligere fortrængte emotionelle konflikter får adgang til bevidstheden. Et element i denne ubevidste modstandsevne er fortrængningsmekanismer, som sikrer at ubehagelige forestillinger og følelser udelukkes fra det bevidste. Det er en helt nødvendig mekanisme i vort jeg - vi kunne ikke fungere uden. Uhensigtsmæssige fortrængninger kan imidlertid forhindre problemløsning på det bevidste plan og kan medføre at vi mister evnen til at forholde os realistisk til både os selv (følelser og kropsreaktioner) og de sociale omgivelser. Fortrængninger påvirker således vores tanker, handlinger og reaktionsmønstre, uden at vi ved det.

I et terapiforløb afdækkes klientens livshistorie gradvist - ofte med dårlige følelser og kropsligt ubehag til følge. Følelser og ubehag, der har været fortrængt eller benægtet. Efterhånden som klienten lærer at håndtere disse reaktioner, vil fortrængningerne ophøre, da deres væsentligste årsag var at beskytte barnets sårbare organisme. Stadig mere af barndommens realitet bliver klarlagt for klienten, og forskellen imellem barnets virkelighed og den voksnes livssituation bliver tydelig.

Når meget tidlige og særligt vanskelige sandheder og hændelser begynder at dukke frem, vil det som nævnt vække en række dårlige følelser i klienten. Dette skyldes, at når gamle erindringer stiger op til overfladen, genopleves de følelser og kropsreaktioner, der hidtil har været fortrængt eller benægtet.

Nogen mener, at det kan være bedre at lade fortiden ligge - "hvad man ikke ved har man ikke ondt af". Overfladisk betragtet kan det forekomme lettere at leve livet uden at se på fortiden - men - da det ubevidste til stadighed vil frasortere, forkaste eller ændre enhver påvirkning, der kan true med at fremkalde uønskede erindringer, har denne lethed store omkostninger. Klientens adfærd vil være ufri og ikke indeholde en følelsesmæssig rigdom. Dette er årsagen til at vi kan have ondt af det vi "ikke ved".

Formålet med at fortrænge er at beskytte os så vi overlever - og det virker jo - vi voksede jo faktisk op og blev voksne - men fortrængningsmekanismerne ødelægger en meget vigtig menneskelig kapacitet - nemlig evnen til at bearbejde ubehagelige oplevelser på en tilfredsstillende måde således at vi kan leve et sundt og tilfredsstillende liv - ikke uden problemer men:

  • Med evnen til at registrere hvad der sker - når det sker.
  • En rimelig forståelse at virkeligheden, bevidst analyse af situationen og en korrekt forståelse heraf.
  • Registrering af hvad en begivenhed får os til at føle, mærke og tænke.
  • Vurdering af brugbare reaktionsmuligheder under hensyn til omstændighederne/situationen - ønsket reaktion - mulige konsekvenser.
  • Valg af den løsning, der er bedst for os eller dem, der er afhængig af os.

Skribent: Jens Kristensen
Publiceret: 25/9/2016