Biologisk er vi født med frygten for døden. Den har vi ikke lært at håndtere, så vi fortrænger, at vi en dag skal dø. Den kraft, der ligger i viljen til at overleve, fordi vi har en instinktiv dødsfrygt, den fjernes, så vi er uopmærksomme på, at der er en ende.

Hvad vi vil med vores liv, inden vi dør, det forsvinder. Vi gør os ikke klart, hvad vi vil bruge livet til. Vi handler måske ud fra vores forestilling om, hvad andre ønsker, uden at tage hensyn til, hvad vi selv ønsker. Hensynet til andre gør, at vi mister fokus på, hvad vi selv vil. Og med det ebber vores egen livsvilje ud. 

Døden har ikke en værdi i sig selv, men den giver livet værdi, fordi vi ved, at vi kan miste det hele i morgen. Døden er en eksistentielt disciplinerede kraft, der gør, at vi som mennesker tager vores liv alvorligt.
Svend Brinkmann, 2021

Paradoksalt nok er det ofte mennesker, som har fået konstateret en livstruende sygdom, eller har overlevet den, som får livsvilje til at leve et liv på fuld blus, hvor hver enkelt dag tæller. Men hvorfor ikke lære at tænde op under livsviljen, mens vi har vores helbred intakt?

Det handler om at leve et liv, som vi selv påvirker med vores vilje, frem for at leve som et snefnug, der påvirkes at tilfældige udefrakommende omstændigheder. Det jeg vil, det gør jeg - det jeg ikke vil, det gør jeg ikke. Føl livets skrøbelighed og kroppens sårbarhed, og brug det til at leve et liv helt ud! Erkend og accepter, at man kan dø fra sine nære, hver dag det skal være, og brug det til at leve med vilje og kærlighed til dem.

Doeden og Livet

 

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen

Udtalelse

  • At uddanne mig som psykoterapeut på Coach & Psykoterapeut Skolen er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg valgte skolen fordi den tager udgangspunkt i biopsykologien, og efter 4 år med psykoterapi, coaching og uddannelse i biopsykologi ved jeg, at det virker. Jeg har skabt mig et liv, som jeg ikke vidste eksisterede; både personligt og professionelt. Det har jeg kunnet gøre fordi skolens lærere har en utrolig høj faglighed, og fordi Master Coach og Psykoterapeut uddannelsen er baseret på en unik værktøjskasse . Pernille Berg