Det, jeg gerne vil have fokus på i stedet for selvudvikling og selvrealisering, hvor det hele handler om at kigge indad, det er at få os til at kigge udad. På hinanden, på fællesskabet... "
udtaler Svend Brinkmann i et interview i Kristeligt Dagblad den 23/10/2015

Det handler imidlertid ikke om enten personlig udvikling eller fællesskab, enten selviagttagelse eller fælleskab. Det er et både og, fordi selvbevidsthed og selvindsigt udgør selve grundlaget for at kunne skabe meningsfulde relationer og tage ansvar i parforholdet, familien, arbejdslivet og samfundsmæssigt. Ingen er bedre til at være sammen med andre, end de er til at være sammen med sig selv.

En person uden indre dialog er nødt til at undertrykke sider af sin egen natur og kommer derfor til at optræde hyklerisk og dobbeltmoralsk.
Henrik Nordbrandt

Svend Brinkmann skal derudover have tak for, at han i flere sammenhænge, i forbindelse med sin vigtige kritik af positivpsykologien, har beskrevet nødvendigheden af, at vi anerkender de dårlige følelser som både legitime og brugbare. Der er fine formuleringer at hente i artiklen "Ikke rigtig glad", Berlingske den 23/11/2012.

Det er nemlig kun gennem mestring af dårlige følelser, at vi reelt får mulighed for at vælge vores adfærd og forme det følelsesliv, vi ønsker, i dagligdagen. Det forudsætter imidlertid netop optræning af selvbevidsthed og selvindsigt.

Udtalelse

  • Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, når man søger et uddannelsessted. Jeg kan varmt anbefale denne skole og det den står for. Den har en høj etik, samt en faglighed der er i højsæde. Coach & Psykoterapeut Skolen kræver meget af sig selv, men så sandelig også af de studerende. Du bliver trænet og ikke sluppet, før du er klar! Det kræver både tid, interesse og ansvarlighed. God fornøjelse på din rejse. Helle Waaben