Artiklen ”Bliver du sur, når du er sulten? Nu kun du bruge fænomenet »hangry« som en legitim undskyldning” illustrerer meget godt, hvordan vi er født med nedarvede drifter og instinkter, som kan give både os selv og vores omgivelser problemer, hvis vi ikke lærer at bestemme over dem.

Den giver desuden anledning til følgende biopsykologiske pointer:

  • Sult aktiverer altid urhjernens emotioner af vrede - og i øvrigt også rastløshed og utålmodighed - fordi hele organismen klargøres til at jage og slå et bytte ihjel for at skaffe føde.

  • Det er ikke muligt at lære noget, når vi, fra de inderste dele af hjernen (krybdyrhjernen), er styret af urdrifterne. I artiklen er det vrede, en emotion som biologisk tilskynder til kamp, vold og drab. Men det kunne også være medfødte emotioner fra nogle af urhjernens øvrige drifter - f.eks. liderlighed, frygt, stress, misundelse, uretfærdighed, krænket, afvist, udstødt eller had - som tilskynder til andre former for nedarvet adfærd, med det formål at sikre individets overlevelse. Og når alt i organismen er indstillet til overlevelse, har hjernen (bevidstheden) ikke råd til, at vi skal lære noget, ligesom vi i øvrigt heller ikke kan hverken høre eller tænke klart. Alt handler om overlevelse her og nu.

  • Vi er født med forskellige former for nedarvet adfærd, som biologisk set er naturlig, men som kan være stærkt uhensigtsmæssig i et humant samfund.

  • At noget er biologisk arv (naturligt) bør ikke fungere som en undskyldning for stupid adfærd. Mennesket kan, som den eneste art, optræne bevidsthed, adfærd samt tanker, holdninger og etik, som kan neutralisere urdrifternes negative egenskaber. Og netop fordi vi er født med en emotionel biologi, som ikke er tilpasset nutidens livsbetingelser, har vi et personligt ansvar for at indlære en sådan bevidsthed, indsigt og emotionel intelligens. Dette er måske det moderne menneskes vigtigste etiske fordring!

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret 18/2/2023

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen