Weekendkursus


for studieinteresserede

 

Læs mere her

Udtalelser

postquoteDet er så koncentreret at være studerende på Coach & Psykoterapeut Skolen, på så mange planer, både fagligt og personligt. Jeg har ikke oplevet noget lignende, eller noget der bare kommer i nærheden af det. Undervisningen er topkompetent, sikkert udført og med stor autoritet. Coach og Mentor uddannelsen er mere krævende end en MBA, fordi man kommer i spil med hele sin personlighed og bliver trænet benhårdt og i detaljen. Det er bestemt ikke en uddannelse, man kan tage med venstre hånd eller "bullshitte" sig igennem. Jeg har aldrig været så udfordret. Og aldrig har jeg har fået så meget for pengene. For første gang kan jeg ærligt sige om et uddannelsessted: "I er fænomenale"! Christian Christiansen

Finansiering af din uddannelse

Nogle af vores studerende får den fulde uddannelse betalt af arbejdspladsen, andre har en bruttolønsordning, og vi har også studerende, der finansierer deres uddannelse helt på egen hånd.

Bruttolønsordningen

Bruttolønsordningen er et skattefrit medarbejdergode, hvor man aftaler en lønnedgang, mod at virksomheden betaler for uddannelsen. Medarbejderen får dermed skattefri uddannelse, uden at udgiften belaster virksomheden.

Hvis du går et beløb svarende til studiegebyret på kr. 40.800 ned i løn om året, i den periode du går på Coach & Psykoterapeut Skolen, vil din arbejdsgiver kunne bruge de 40.800 kr. på din uddannelse. Du slipper dermed for at betale skat af det beløb, der anvendes på din uddannelse. 

Arbejdspladsen kan bl.a. dække udgifter til studiegebyr, bøger og befordring til uddannelsesstedet og har fradragsret for udgifterne. Dette gælder uanset, om uddannelsen betragtes som efter- eller videreuddannelse, og bruttolønsordningen kan dermed anvendes til alle 4 år af Coach & Psykoterapeut Skolens uddannelse.

Det er en betingelse, at det er arbejdspladsen, der stiller uddannelsen til rådighed. Medarbejderen må gerne vælge uddannelsen selv, så længe det er arbejdspladsen, der indgår aftalen med uddannelsesstedet og afholder alle udgifterne. 

Læs mere på Skats hjemmeside.

Bruttolønsordningen er win-win, eftersom arbejdspladsen får en tilfreds og topmotiveret medarbejder, der ovenikøbet udvikles med relevante kompetencer - uden at skulle betale en krone.