Fortolkning

Den mening, vi danner om noget vi sanser.

Sanserne påvirker hele tiden menneskets bevidsthed til at danne (ubevidste) fortolkninger, der giver mulighed for at håndtere og handle i verden. Sådan er vi skabt til at prøve at forudsige, hvordan et andet menneske vil opføre sig i fremtidige situationer, så vi kan agere på en måde, som det ubevidste vurderer giver os de bedste overlevelsesmuligheder i en social situation.

Fortolkningsevnen gør, at vi kan putte mennesker og sociale situationer i nogle forenklede og unuancerede ”kasser”, hvilket muliggør at vi kan handle hurtigt/ubevidst og dermed tilpasse os de sociale omgivelser, så vi undgår at komme i dårlige følelser, vi ikke kan være med. Det tager derfor også mindre end et sekund, før vi med fortolkningsevnen har dannet et (ubevidst) førstehåndsindtryk af et andet menneske.

Fortolkningsevnen arbejder lynhurtigt i vores ubevidste, alt imens den sørger for at bortkaste information, der ikke bekræfter fortolkningen, og tillægger information der kan bekræfte den.