Udtalelser

postquoteMin uddannelse på Coach og Psykoterapeut Skolen er uden sammenligning den bedste investering, jeg har gjort for mig selv. Jeg har udviklet min styrke, mit mod, mit selvværd og min selvtillid i en grad der gør, at jeg i dag kan sige til og fra i alle livets forhold. Jeg er blevet ”leder i eget liv”. Alt sammen resultatet af den meget professionelle 4-årige uddannelse, Skolen tilbyder. Jeg har fået nogle helt uvurderlige udviklings- og ledelsesværktøjer, som jeg anvender i mit professionelle virke med klienter, i undervisningssituationer og i mit private liv i alle sammenhænge. Lene Fogtman

 

Finansiering af din uddannelse

Nogle af vores studerende får den fulde uddannelse betalt af arbejdspladsen, andre har en bruttolønsordning, og vi har også studerende, der finansierer deres uddannelse helt på egen hånd.

Bruttolønsordningen

Bruttolønsordningen er et skattefrit medarbejdergode, hvor man aftaler en lønnedgang, mod at virksomheden betaler for uddannelsen. Medarbejderen får dermed skattefri uddannelse, uden at udgiften belaster virksomheden.

Hvis du går et beløb svarende til studiegebyret på kr. 40.800 ned i løn om året, i den periode du går på Coach & Psykoterapeut Skolen, vil din arbejdsgiver kunne bruge de 40.800 kr. på din uddannelse. Du slipper dermed for at betale skat af det beløb, der anvendes på din uddannelse. 

Arbejdspladsen kan bl.a. dække udgifter til studiegebyr, bøger og befordring til uddannelsesstedet og har fradragsret for udgifterne. Dette gælder uanset, om uddannelsen betragtes som efter- eller videreuddannelse, og bruttolønsordningen kan dermed anvendes til alle 4 år af Coach & Psykoterapeut Skolens uddannelse.

Det er en betingelse, at det er arbejdspladsen, der stiller uddannelsen til rådighed. Medarbejderen må gerne vælge uddannelsen selv, så længe det er arbejdspladsen, der indgår aftalen med uddannelsesstedet og afholder alle udgifterne. 

Læs mere på Skats hjemmeside.

Bruttolønsordningen er win-win, eftersom arbejdspladsen får en tilfreds og topmotiveret medarbejder, der ovenikøbet udvikles med relevante kompetencer - uden at skulle betale en krone.