Den bedste psykoterapeut uddannelse til personlig udvikling

Dit valg af psykoterapeut uddannelse afhænger naturligvis af, hvad du ønsker at bruge den til.

Hvis du vil arbejde med personlig udvikling, som giver ambitiøse mennesker øget livskvalitet både på job og privat, så er dette netop formålet med Coach & Psykoterapeut Skolens koncept.

Vores fagområde er at uddanne psykoterapeuter med speciale i biopsykologi og personlig udvikling, på en 4-årig grundig uddannelse med tværfaglighed i metoder og teknikker fra både coaching og psykoterapi, så de færdiguddannede kan varetage en forsvarlig udvikling af raske menneskers livskvalitet og følelsesliv.

Hvis du vil arbejde med behandling af dybe sociale eller psykologiske problemer, invaliderende angst, fobier, depression og lignende, anbefales uddannelse i offentlig regi.

Nedenfor kan du finde vores detaljerede svar på en række kriterier og spørgsmål, som enhver seriøs uddannelsesudbyder bør kunne redegøre for og svare på.

1. praktik eller teori?

Er det kun psykologisk teori du ønsker at læse, findes der etårige uddannelser f.eks. på HF, samt universitetsuddannelsen til psykolog. Skolen uddanner i selve selve håndværket i faget, og uddannelsen er tilrettelagt som mesterlære med en fast tilknyttet mentor. Der undervises i adfærdsbiologi og adfærdspsykologi i kombination med alle teknikker. www.biopsykologi.dk

2. længde i år

En uddannelse, hvor den studerende skal varetage et fuldtidsjob til daglig, spreder indlæringen ud. Skal der opnås en moden integration i håndtering af psykoterapi til at have en selvstændig praksis, vil det fordre en 4-årig uddannelse. Fravælg korterevarende uddannelsesforløb, herunder useriøse online "uddannelser".

3. timetal for studiet og pris

Coach & Psykoterapeut Skolens timetal for at mestre en privat praksis er på 2000 studietimer, hvilket giver en timepris på 82 kr. Af de 2000 timer foregår de 1400 med faglærere på Skolen eller som praktisk træning med klienter. Prisen for disse studietimer, som er afgørende for den håndværksmæssige kompetence i faget, er således 120 kr.

Fravælg udbydere, hvor du ikke kan beregne prisen for deres reelle undervisningstimer, uden selvstudium og internet/online undervisning indregnet.

4. er indholdets formål at arbejde med raske?

Skolens uddannelse er til at arbejde med raske menneskers personlige/sociale kompetencer, emotionelle intelligens og livskvalitet. Til det formål tilbyder vi en uddannelse, som kombinerer de bedste coaching- og mentoring teknikker fra erhvervs- og sportslivets verden med teknikker fra psykoterapiens verden, samlet i ét unikt tværfagligt koncept. I det indgår arbejde med mestring af følelser og de livskriser, som er en naturlig del af livet, med det formål at udvikle den adfærd, som giver en forandring i selvforståelse og følelsesliv. 

Fravælg udbydere hvor ikke fremgår tydeligt, om uddannelsen er beregnet til et arbejde med raske eller syge. Det er to vidt forskellige fag, som kræver vidt forskellige kompetencer.

Nogle uddannelsessteder giver det fejlagtige indtryk, at deres studie kan kvalificere til både at arbejde med raske og syge, med et indhold på blot 800 timer. Det er imidlertid umuligt, med et studie på blot 800 timer, at uddanne nogen til at kunne arbejde, både i en privat praksis som selvstændig med raske, og samtidig være kompetent til at arbejde som terapeut med psykiske problemer og syge i det offentlige.

Coach & Psykoterapeut Skolens studie rummer således 2000 studietimer, alene til at kunne arbejde med raske mennesker.

5. ønskes uddannelsen brugt til at kunne arbejde som selvstændig i egen praksis?

Skolens uddannelse er skræddersyet til netop dette formål.

6. ønskes uddannelsen brugt til personlig udvikling og ledelsesopgaver i et job?

Skolens uddannelse er skræddersyet til netop dette formål.

7. er indholdets formål at arbejde med syge?

Vores uddannelse er ikke en efteruddannelse til at arbejde med behandlingskrævende, dybe menneskelige problemer og psykisk syge, ej heller en uddannelse til psykolog/psykiater.

8. ønskes uddannelsen brugt til et job i det offentlige?

Fravælg Coach & Psykoterapeut Skolen. Det offentlige har forskellige uddannelser, f.eks. til psykolog, pædagog og sygeplejerske.

Ved afsøgningen af markedet for psykoterapeutuddannelser, vil du støde på private udbydere, som i deres markedsføring giver indtryk af, at de udbyder uddannelser, som er ”godkendte”, ”evaluerede” eller ”kvalitetssikrede”. Dermed reklameres der (indirekte) med at studiet er evalueret af det offentlige, og derved skulle være kompetent til at arbejde med dybe menneskelige problemer. Det finder Coach & Psykoterapeut Skolen uetisk. Ikke mindst disse udbydere gør branchen til en umulig jungle at finde rundt i. Virkeligheden er, at der ikke findes nogen offentlig godkendelse af psykoterapeut uddannelser.

9. optagelseskriterier

Studerende skal minimum være fyldt 26 år, så en uddannet praktiserende psykoterapeut har rundet de 30 år, og derved have opnået en god erhvervserfaring og personlig livsmodenhed.

10. afsluttes studiet med en seriøs eksamen?

Coach & Psykoterapeut Skolen har både en mundtlig og skriftlig eksamen, hvor der fremlægges 3 velbeskrevne klientforløb, gennemført i løbet af tredje og fjerde studieår.

Uddybning af krav til indhold i en uddannelse til at arbejde med personlig udvikling

Psykoterapeutuddannelser er normalt baseret på en eller to psykoterapeutiske teknikker, og bliver fortrinsvis brugt til ansatte i den offentlige sektor, til behandling af psykisk svage og syge på institutioner, hospitaler og indenfor psykiatrien, samt behandling af invaliderende angst, fobier, depression og andre dybe personlige problemer.

Der findes imidlertid en række psykoterapeutiske teknikker, velegnet til personlig udvikling af emotionel bevidsthed, indsigt og forståelse, som er afgørende nødvendig for at kunne få reel indflydelse på egen adfærd, tale og tanker. 

I et koncept til at arbejde med personlige udviklingsprocesser for psykisk raske, ambitiøse mennesker, som gerne vil være ledere i deres eget liv, anvendes psykoterapi med adfærd som formål. Undersøgelsen af klientens historie (tillærte følelser, tanker, modstande og overlevelsesstrategier) har således, ligesom forløsning af fortrængte følelser som forhindrer rationel problemløsning, et klart fremadrettet og resultatorienteret formål, nemlig udvikling af den adfærd, som kan give klienten en udvikling og tillægge læring af både forandrede følelser og selvforståelse. Det handler om klientens evne til at genkende gamle/tillærte mønstre i dagligdagen, for at kunne skelne fortid fra nutid, mens det ønskede livsindhold og følelsesliv formes. Klienten lærer at tage ansvar for sin egen adfærd og tanker, for at træne ny adfærd og derigennem aktivt at forme sit følelsesliv.

En kompetent uddannelse til at arbejde med psykisk raske mennesker må indeholde en bredde i teknikker, der uddanner psykoterapeuten så han/hun kan formidle en integreret personlig udviklingsproces - dækkende menneskets vigtigste fysiske, kognitive og emotionelle evner:

  • mærkesans
  • synssans
  • høresans
  • følelser
  • adfærd
  • tanke
  • tale
  • modstand
  • overlevelsesstrategier
  • fortolkninger
  • projektioner

Samtidig bør en integreret proces dække alle menneskets væsentligste livsområder:

  • følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab
  • fysisk sundhed/helbred
  • krop og seksualitet
  • familie
  • parforhold
  • børn
  • arbejdsliv
  • venner
  • samfund og fællesskab
  • viden
  • hjemmet
  • økonomi
  • fritidsinteresser

Inden for de psykoterapeutiske teknikker er hverken psykoanalyse, samtaleterapi, gestaltterapi eller kropsterapier den eneste rigtige psykoterapeutiske teknik. Der findes en række teknikker, der på forskellig vis er helt nødvendige for, at psykoterapeuten kan udføre et seriøst arbejde med at udvikle alle klientens fysiske, kognitive og emotionelle evner.

De oprindelige samtaleformer er stadig særdeles effektive, samtidig med at der er udviklet betydeligt flere samtaleteknikker. For at være en effektiv psykoterapeut inden for samtaleterapi, skal terapeuten mestre mindst seks til syv typer samtale. Som et vigtigt redskab i al form for psykoterapi bør der anvendes analyse baseret på en videnskabelig klassifikation af adfærd og følelser med viden om samspillet mellem menneskets adfærdsbiologi og -psykologi.

Det er indlysende at samtale er velegnet til anvendelse i forbindelse med arbejdet med mange af menneskets fysiske, kognitive og emotionelle evner. Men f.eks. i forbindelse med træning af adfærd, overlevelsesstrategier og mærkesansen vil der være brug for andre teknikker.

De fleste kender gestaltterapi, mange kender psykodrama og oplevelsesorienterede øvelser af forskellig karakter. Denne gruppe er eksempler på såkaldte psykodynamiske teknikker, der også rummer NLP og mindfulness, der stort set er prøvede teknikker i "nyt tøj", med bl.a. meditative redskaber som værktøj. Senest er metakognition kommet til, som værktøj til at eliminere mylderet af negative tanker, der skaber unødvendige dårlige følelser og emotionel belastning.

For at løse op for modstande, fortrængninger og blokeringer, der har påvirket f.eks. vore muskler og nerveforbindelser, er det nødvendigt med kropsdynamiske terapiteknikker

For de kropsdynamiske såvel som for de psykodynamiske teknikker gælder, at de ikke kan stå alene uden effektiv samtaleterapi.

Det, der bør lægges vægt på i en uddannelse til at arbejde med raske mennesker, kan beskrives således: at psykoterapeuten skal kunne anvende en relevant bredde af teknikker, der dækker alle menneskets fysiske, kognitive og emotionelle evner, og samtidig kan tilpasses den enkelte klients situation og personlighed. Dette betegnes som tværfaglighed. Den samme psykoterapeut skal kunne dække både psyke og krop med sit tværfaglige arbejde, og dermed føre sin klient gennem en hel og fuldt integreret læreproces.

Uddannelsen skal desuden lægge stor vægt på den praktiske træning, hvor den studerende får erfaring med, hvordan teknikkerne virker på egen psyke og krop, gennem en dybtgående personlig udviklingsproces igennem hele uddannelsesforløbet.

Hertil kommer den reelle praktiske træning med klienter, der skal ske i både enetimer og i grupper. I begyndelsen bør der trænes med kolleger, til der er opnået en grundlæggende rutine. Herefter skal der trænes i egenpraksis, med klienter i længerevarende udviklingsforløb og under jævnlig supervision i to år. Det bør ske med supervisorer der selv er praktiserende psykoterapeuter "med fingeren på pulsen" i det daglige arbejde, så der kan superviseres på baggrund af personlig praksiserfaring fra flere års arbejde med klienter.

Søg i indhold