De første 2 år af uddannelsen til Psykoterapeut og Master Coach sætter fokus på det personlige lederskab: bevidsthed og selvindsigt som grundlag for at kunne mestre intelligent adfærd, uanset hvad man føler.
Du får:
- indsigt i sammenhænge mellem medfødte drifter og tillærte følelser, tanker og adfærdsmåder
- personlig erfaring i at få følelser og intelligens til at arbejde sammen
- bevidsthed og indflydelse på dine følelser, tanker og adfærd i det menneskelige samspil
- redskaber til træning af Emotionel Intelligens på job og privat
- personlig indflydelse i tilværelsens former for lederskab
Du lærer:
- at bruge dine følelser i dagligdagens situationer på job og privat - med bevidsthed og selvindsigt - på måder der er godt for dig og dine nærmeste
- at agere (bevidst) intelligent på følelser - i stedet for via (ubevidste) modstande, forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier
- at neutralisere tilskyndelser til uhensigtsmæssig adfærd
- at skelne mellem emotionelle og rationelle adfærdstilskyndelser, og vælge bevidst at gøre det, du vurderer, er det mest hensigtsmæssige i situationen
- at forholde dig realistisk til andres følelsesmæssige reaktioner og reagere hensigtsmæssigt på dem
- at tage ansvar for dit fysiske og psykiske helbred, herunder forebyggelse og håndtering af stress
- at bestemme med empati, tolerance og ydmyghed
- at vælge din adfærd, din tale og dine tanker bevidst
- at kommunikere assertivt med bevidst valg af kommunikation ud fra akkurat lytning
- at arbejde med emotionel intelligens i organisationer og i ledelse
Uddannelsens teoretiske grundlag er en biopsykologisk analysemodel, baseret på menneskets adfærdsbiologi.
Med biopsykologi som grundlag tilegnes viden om den indflydelse, menneskets biologiske arv har på det moderne menneskes adfærd og følelsesliv, og på livet i moderne organisationer. Samtidig kan den biopsykologiske analyse anvise situationsbestemt adfærd, der giver en udvikling og tillægger læring af både forandrede følelser og selvforståelse.
www.biopsykologi.dk - adfærdsbiologisk analyse (Copyright: Biopsykologisk Institut)
Praktisk træning af personlige og sociale kompetencer, indgår som et vigtigt element i uddannelsen, med udgangspunkt i konkrete situationer og erfaringer fra både privat- og arbejdsliv.
Efter 2 år med intensiv selvudvikling og adfærdstræning, samt bestået afslutningsopgave, udstedes Diplom i Personligt Lederskab.
Der vil kunne læses videre til Stressterapeut, Psykoterapeut og Master Coach.
De 2 år med Personligt Lederskab og indlæring af Emotionel Intelligens henvender sig til alle ambitiøse mennesker, som har lyst til at udvikle sig, er villige til at påtage sig det det fulde ansvar for deres liv, og gerne vil have friheden og kompetencerne til at kunne vælge deres adfærd, tale og tanker i dagligdagens situationer både på job og privat.
De er desuden særdeles velegnede for:
- ledere med personaleansvar
- mentorer som ønsker øget kompetence indenfor de psykologiske aspekter af mentoring processer
- medarbejdere indenfor HR, projektledelse, procesledelse, undervisning og andre fag, som fordrer selvindsigt, stærke personlige kompetencer og psykologisk forståelse
Om menneskets emotionelle biologi: www.biopsykologi.dk
Om indlæring af emotionel intelligens: www.personlig-udvikling.dk
Følelsesmæssig intelligens er en absolut forudsætning for lederskab. Uden den kan en person have en uddannelse i verdensklasse, en skarpsindig, analytisk hjerne og en endeløs række af begavede idéer, men han vil stadig ikke være nogen fantastisk leder.
Daniel Goleman, 2017.
Ingen er bedre til at lede andre, end de er til at lede sig selv!
De første 2-år af uddannelsen til Master Coach og Psykoterapeut sætter fokus på lederens emotionelle intelligens, som er afgørende for ledelse af mennesker og håndtering af udviklingsprocesser, udfordringer og kriser, som naturligt opstår i organisationer.
Som den eneste danske lederuddannelse bygger den på en analytisk metode baseret på menneskets emotionelle adfærdsbiologi. Med biopsykologi som grundlag tilegnes viden om den indflydelse, menneskets biologiske arv har på det moderne menneskes adfærd og følelsesliv, og på livet i nutidens organisationer. Essentiel viden for ledere med personaleansvar.
Coach & Psykoterapeut Skolen har eneret til uddannelser og kurser med biopsykologi i Danmark. Biopsykologien giver en hidtil uset dybde i psykoterapi til personlig udvikling, samt en målretning i coaching til skabelse af resultater.
www.biopsykologi.dk - adfærdsbiologisk analyse (Copyright: Biopsykologisk Institut)
Træning af personlige kompetencer og ledelsesadfærd indgår i uddannelsen, hvor der tages udgangspunkt i den studerendes konkrete situationer og erfaringer som leder.
Du får viden om menneskets medfødte adfærdsinstinkter og drifter, hvordan disse er platformen for ALT, hvad der foregår i organisation og ledelse.
Du får viden om, hvilke former for adfærd du bør fremme henholdsvis undgå i din ledelsesadfærd, for at kunne nå dine mål, og du får evnen til at disponere de følelser, det involverer.
Du får øget bevidsthed og indflydelse på dine følelser, tanker og adfærd i det menneskelige samspil, herunder erfaring i at få følelser og intelligens til at arbejde sammen.
Du udvikler en EQ (emotionel intelligens) med en følelsesmæssig forståelse og kompetence fuldt på højde med din IQ.
Du lærer:
- at være bevidst om hvilke adfærdsbiologiske og -psykologiske mekanismer du bringer i spil med din ledelsesadfærd, og hvordan de kan blive opfattet
- at forholde dig realistisk til andres følelsesmæssige reaktioner og være komfortabel i "svære samtaler"
- at forholde dig empatisk til medarbejderes stress, mistrivsel og personlige problemer, samtidig med at du bevarer ledelseskraften
- at "bestemme over" dine følelser i dagligdagens situationer på jobbet - med selvbevidsthed og selvindsigt - og at bruge dem i udøvelse af ledelse
- at bestemme over andre med empati og ydmyghed
- at vælge din ledelsesadfærd bevidst
- at kommunikere assertivt med bevidst valg af taleadfærd ud fra akkurat lytning
Med bestået afslutningsopgave udstedes Diplom i Personligt Lederskab.
Efter 2 års uddannelse vil der kunne læses videre til Stresscoach og -terapeut samt til Master Coach og Psykoterapeut.
Læs mere om ledelse med emotionel intelligens.

