Publiceret den 23/2/2018
af Michael Nilsson

Stress er at miste forbindelsen til sin personlige biologi. Det moderne samfund stresser nemlig i høj grad vores natur. Derfor falder folk som fluer, og må melde sig helt ud af alt, både på job og privat.

”Nogle klarer det, fordi de er mere robuste fra naturens side, men ikke alle. Generelt bukker mange under i vores samfund med lange, omskiftelige arbejdsdage, omskiftelige ydre sociale forhold, to udearbejdende voksne, børn, institutioner og alt muligt. Den moderne livsform er meget krævende, husk på, at vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.” Raben Rosenberg

Stress er en medfødt egenskab, som gennem evolutionen har sikret menneskets overlevelse ved at mobilisere ekstra kræfter, energi og årvågenhed i forbindelse med kamp og flugt for overlevelse. Det er den underliggende årsag til, at hjernen, i kombination med den moderne verdens stimuli, kan ende i en kronisk tilstand af hyperaktivitet og alarmberedskab.

Adfærdsbiologisk set er vi mennesker designet til at fungere med masser af plads omkring os, et minimum af forstyrrende lyde og synsindtryk, uden på noget tidspunkt at støde på nogen vi ikke kender, udførende nogle få og relativt enkle opgaver (i urtiden primært forbundet med jagt, indsamling af føde og brænde, vedligeholdelse af jagtredskaber, bopæl og lejr, samt yngelpleje og -oplæring).

Med den moderne verdens kompleksitet, uforudsigelighed og mængde af stimuli, er vi fra naturens hånd derfor udstyret med en hjerne, som ikke er tilpasset nutidens livsbetingelser og livsform.

Det betyder ikke, at samfundet bør tilpasses urtidens livsbetingelser. Men - hvis årsagerne til stress skal forstås og bearbejdes - og hvis vi vil udnytte hjernens potentialer i nutidens kultur, uden at den overbelastes af stimuli, den ikke fra naturens hånd er gearet til - må der nødvendigvis tages udgangspunkt i, hvad mennesket biologisk er rundet af.

"Årsagen til at flere og flere får stress er fravær af emotionel intelligens. Ubevidste ubalancer i samspillet mellem menneskets adfærdsbiologi og adfærdspsykologi gør, at vi mister overblik og indfølingsevne. Der opstår disharmonier, imellem emotionel biologisk arv og social arv, i vilkårene fra urtid og nutid." Biopsykologisk Institut

Stress har underliggende årsager i form af drifter, følelser, egenskaber og tanker/forestillinger med dybe rødder i menneskets urgamle nedarvede emotionelle biologi og adfærd. Det er derfor i bedste fald nyttesløst, hvis stress reduceres til et problem, der kan løses med en sygemelding, coaching, meditation, mindfulness, work-life balance, eller for den sags skyld et kort stressforløb via en sundhedsforsikring. Sådanne tiltag får ganske enkelt ikke fat i: (1) ubalancen og disharmonien, i samspillet mellem menneskets adfærdsbiologi og adfærdspsykologi, og den deraf mistede forbindelse den personlige biologi, som er den egentlige årsag til stresstilstanden; og (2) de ubevidste sammenhænge mellem følelser (med udspring i de inderste dele af hjernen) tanker og adfærd, som får de medfødte biologiske processer i hjernen til at løbe løbsk.

Det har vist sig, at naturen kan hjælpe - at det virker helende at trække sig og bruge naturen til at genoprette kontakten til menneskets medfødte adfærdsbiologiske arv. Anbefalingerne om behandling er da også at melde sig ud af det moderne samfund og gå ud i naturen. Det kan helbrede. Men - hvad med at forebygge, at det sker igen?

Det er muligt at opbygge en emotionel intelligens, der modvirker stress, med biopsykologi på basis af vores medfødte, emotionelle arv. Det kan bearbejde både arbejdslivets og privatlivets stress, og tilmed helt forbygge sårbarheden overfor stress.

hjerne3 NY2Først når arbejdet med forebyggelse og håndtering af stress tager udgangspunkt i viden om den indflydelse, menneskets urhjerne har på det moderne menneskes adfærd og følelsesliv, kan der blive tale om reel årsagsbearbejdning. Ellers vil det blot være symptombehandling.

Enhver kompetent uddannelse til et arbejde med mestring og forebyggelse af stress bør tage udgangspunkt i dette. Det samme gælder for de professionelle, som arbejder med stressterapi og -coaching.

Hvis vi handler IMOD naturens medfødte kræfter, kan vi få stress. Hvis vi handler MED naturens medfødte kræfter, kan vi også få stress. Derfor er stress komplekst. Men - det er ikke kompliceret at gøre noget ved de dele af stress, som er belastende for et menneske.

Det handler om viden - om hvordan stress opstår, og hvordan den skal håndteres. Der er tale om en dybtgående viden, som den enkelte er nødt til at tilegne sig, så der opnås en intelligent erkendelse af de involverede faktorer. Den rummer fire overordnede emner:

  • Viden om den biologiske, emotionelle arv mennesket fødes med
  • Viden om adfærd, med ubevidst styring fra medfødte urdrifter, som er uhensigtsmæssig i et moderne samfund
  • Erkendelse af et personligt behov for at lære ny adfærd
  • Fremme af adfærd der tilgodeser både arven og nutiden - og dermed forebygger stress

Stress skyldes ofte omstændigheder, vi ikke selv er skyld i, men som det er vores eget ansvar at gøre noget ved.

Med viden om de biologiske (medfødte) og psykologiske (tillærte) følelser, som udgør den ”benzin”, som driver de tanker og adfærdsmønstre, som skaber stresstilstanden, bliver det muligt, dels at få reel indflydelse på stressfremkaldende tanker og adfærd, dels at indlære stressforebyggende adfærdDet er netop en sådan detaljeret, forskningsbaseret viden om menneskets adfærdsbiologi og -psykologi, som udgør det teoretiske grundlag for vores uddannelse til Stresscoach og -terapeut.


Her følger eksempler på, hvordan den underliggende årsag til, at så mange "går ned" med stress, er disharmoni mellem biologisk nedarvede drifter, følelser og egenskaber - en indre natur, vi er født med - og den moderne livsforms betingelser.

Når vi sidder fast i en tilstand af hyperaktivitet, fordi nutidens livsform gør det muligt at aktivere urhjernens driftsrelaterede belønningssystem stort set konstant.
Tag hensyn til din hjerne, og bliv både skarpere og mere effektiv på jobbet, Politiken, 19/10/2020.

Når frygten for ikke at blive anerkendt som nyttig og betydningsfuld for stammen og lederen - med risiko for at blive udstødt (fyret) - gør at angst bliver en grundtilstand i arbejdslivet, som forsøges overdøvet med resultatskabelse, tempo og præstationer, eller omvendt medfører flugt fra ansvar med stressskabende passivitet, overspringshandlinger, udskydelse af opgaver m.m.
- Frygt og bæven i det professionelle liv, Berlingske, 7/12/2013.

Når vi (ubevidst) fejlanvender vores evne til at tænke ud i fremtiden - en evne andre pattedyr ikke har - til at bekymre os på forhånd om alle u/mulige fremtidige negative scenarier. Dette medfører en tilstand af kronisk alarmberedskab, hvor urhjernens biologisk nedarvede flugt-/panikinstinkt dominerer bevidstheden, angst ophobes og nervesystemet overbelastes.
- Bekymringer, katastrofetanker og andet tankemylder er helt naturligt - og helt unødvendigt, psykoterapeutskolen.dk, 21/5/2024.
- Høje præstationskrav forstyrrer vores hjerner, Politiken, 1/2/2014.
- Nocebo - placebos alt for bange tvilling, psykoterapeutskolen.dk, 23/9/2016.

Når nysgerrighed, kedsomhed, rastløshed og utålmodighed, i en ond kombination med ønsket om at blive accepteret og anerkendt - alt sammen medfødte følelser - gør at vi ikke kan styre forbruget af smartphone, så balancen mellem aktivitet og hvile forstyrres yderligere.
- Smartsphonen trykker på alle de rigtige "knapper" i urhjernen, psykoterapeutskolen.dk, 18/2/2023.
Stressforsker: Det er vanvid. Vi har ladet digitaliseringen stjæle vores pauser, Politiken, 16/2/2021.
Internettet giver dig abehjerne, DJØF-bladet, 6/3/2015.
Angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt), Politiken, 4/11/2014.

Når moderne ledelse fejlanvender psykologiske virkemidler (ofte med gode intentioner), som overstimulerer urhjernens ønske om belønning og anerkendelse, hvilket gør os hypermotiverede, så vi arbejder i et kronisk nedslidende tempo med for mange opgaver.
- Populær ledelsesmetode fremkalder stress, DJØF-bladet, 23/5/2017.
Performance-kulturen har spillet fallit, Berlingske, 30/8/2015.
Moderne ledelse er livsfarlig, DJØF-bladet, 22/8/2013.

Når vi multitasker på grund af kompleksiteten og mængden af opgaver og information.
Vores hjerne er ikke skabt til at multitaske, Ingeniøren, 22/1/2010.

Når kroniske bekymringer vedvarende producerer stresshormoner, beregnet til at mobilisere organismen til at handle lynhurtigt, på trods af at det, vi bekymrer os over, som oftest ikke kræver akut handling.
Bekymringer er spild af tid, Jyllandsposten, 17/6/2008.

Dårlig samvittghed og skyldfølelse stresser kvinder karrierekvinder.Når skyldfølelse overfor børnene, i kombination med ambitioner om karriere og dårlig samvittighed overfor for kolleger og medarbejdere, resulterer i emotionel belastning.
- Mor føler mere skyld end far, tv2.dk, 14/3/2012.
Kvinder får hurtigere dårlig samvittighed, Berlingske, 24/3/2015.
- Debatten om "the mental load" er varm som aldrig før, Berlingske, 22/4/2024


Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen