Publiceret den 21/5/2024
af Michael Nilsson

"Den genetiske flaskehals for 930.000 år siden gav Homo Erectus fysiske og mentale fordele, så de kunne rejse sig efter katastrofen og i sidste ende give ophav til os… En mutation for ca. 70.000 år siden ændrede hjernens udvikling hos børn, så den forreste del af pandelappen blev modnet over længere tid. Det medførte både en forbedret forestillingsevne og mulighed for at formidle nye idéer videre til andre…

Den innovative tankekraft har bogstavelig talt klædt vores forfædre på til at klare sig under forhold, som før var umulige, og sammen med de evner, som vi udviklede under flaskehalsen for 930.000 år siden, banede den vejen for, at vores art kunne indtage verden.”

Vores art er formet af katastrofer: Vi er bedst i modvind, Illustreret Videnskab, 27/4/2024

Dette er vigtig biopsykologisk viden! Det beskriver ikke blot årsagen til, at mennesket kan overleve de mest utrolige opvækst- og livsbetingelser. At ”vores art er formet af katastrofer” og ”vi er bedst i modvind” er selve den naturlige, adfærdsbiologiske forklaring på, hvorfor mange mennesker bruger uforholdsmæssig meget tid på bekymringer, katastrofetanker og andre forestillinger om fremtiden.

Vi er ganske enkelt født til (ubevidst) at bruge vores kognitive evner til at forestille os, hvad der kan opstå af farlige/negative situationer i fremtiden - en medfødt evne som i løbet af evolutionen er udviklet hos mennesket, for at undgå adfærd og situationer, som kunne skade os. Dette har øget menneskets overlevelsesmuligheder betydeligt i den særdeles farlige urtid, vores hjerner rent adfærdsbiologisk er designet til.

Bekymringer og katastrofetanker er dermed effekter af, at hjernens fokus fra naturens hånd er forberedt til at forudse alle mulige risici, vi kan blive udsat for, hvilket sker på et ubevist plan i hjernen. Det er nedarvede former for kognitiv adfærd, som udgør et grundelement i menneskets emotionelle biologi.

Vi er født med disse emotionelle tilskyndelser til adfærd - udadrettet (fysisk) såvel som indadrettet (kognitivt) - som biologisk set er naturlige, men som i nutidens livsbetingelser ofte giver os flere problemer end fordele og kan være stærkt uhensigtsmæssig for vores følelsesliv såvel som for vores sociale omgivelser.

Der er derfor ikke noget galt med os, fordi vi har bekymrings- eller katastrofetanker. Sådan har naturen skabt os. Og der skal ikke meget til, for at den sociale arv yderligere ”overopheder” de former for adfærd, i de inderste/ældste dele af hjernen, netop fordi de i urtiden har været så afgørende for menneskets overlevelse.

At det er naturligt, er imidlertid ikke det samme, som at det er emotionel intelligent. Bekymringer og katastrofetanker er, som mange andre af urhjernens nedarvede adfærdsformer, ofte unødvendige i en moderne nutid.

Som Tor Nørretranders skrev i sin fremragende bog Glæd dig"Mennesker er indrettet med følelser, som med stor og umiddelbar kraft meddeler det menneske, der lever som jæger og samler på den afrikanske savanne, hvor mennesket er udviklet, at et eller andet skal ske - nu! ... Mange af de følelser, vi føler, stammer fra vores historie som en biologisk art opstået i Afrika. De er simpelthen ikke relevante i dag. Men vi føler fortsat følelserne, selv om de er forældede."

Hvad gør så vi med tankemylderet af bekymringer, katastrofetanker og andre negative tanker, baseret på urhjernens nedarvede adfærd, som fylder vores bevidsthed med "skrald"?

Nøglen er emotionel indsigt i både biologisk og social arv, kombineret med fokus på det vi ikke har lært, nemlig de adfærdsformer som neutraliserer det uhensigtsmæssige i den biologiske arv. Den emotionel intelligente adfærd kan indlæres i bevidst social arv.

Den gode historie er nemlig, at mennesket er født med kognitive evner, der sætter os i stand til, med den rette træning, at indlære bevidsthed, adfærd og tanker, som kan neutralisere urdrifternes negative egenskaber.

Man kunne fristes til at sige, at netop fordi vi er født med en emotionel biologi, der ikke er tilpasset nutidens livsbetingelser, har vi et personligt ansvar for at indlære adfærdsformer, som dæmper urhjernes negative egenskaber og fremmer de mere positive/humane.

Med tanke på fremtidige generationers livsbetingelser er det måske endda vores vigtigste etiske fordring. Men - og det er værd at understrege - vores emotionelle biologi rummer ingen vilje til indlæring af emotionel intelligens!

At vi biologisk er ”kodet” til overleve i selv de mest umenneskelige livsbetingelser, det betyder således også, at der ingen biologisk tilskyndelse er til en dybtgående personlig udviklingsproces, som en sådan læring forudsætter, så længe vi bare er nogenlunde funktionelle i hverdagen. De færreste opsøger derfor personlig udvikling, før de får det rigtig skidt med deres følelser, eller ”går ned med flaget” i forbindelse med en livskrise, f.eks. stressMen - man ikke behøver have det skidt for at få det meget bedre.

Evnen til at leve ubekymret, og nyde alt det gode vi har i en velfungerende dagligdag, er ikke en biologisk arv. Den skal vi selv, hver især - bevidst - lære at fokusere på.

Vi er født til at fungere/overleve i modvind. Derfor skal vi lære at trives/leve i medvind.

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen