Jo mere det moderne samfund udvikler sig, jo større bliver afstanden mellem biologisk arv og miljø. Desto vigtigere bliver det, at mennesket erkender og tager ansvar for urtidens drifter.

Vi må omfavne "det onde" i urhjernen for at kunne udvikle og forløse "det gode" i menneskets medfødte drifter. Det vil gøre det muligt at neutralisere urdrifternes igangsætning af (udadrettet og indadrettet) destruktiv adfærd.

Bevidst, autentisk og konstruktiv adfærd fremmer ”det gode” i den nedarvede biologi, og hæmmer negativ adfærd fra ”det onde” i drifterne.

biopsyk 6

Det, vi kan kalde ondskab, er reelt nedarvet adfærd fra menneskets medfødte drifter. Typer af adfærd som findes overalt i naturen, og som sådan er ”naturlig”, men totalt uacceptabel for et humanistisk samfund. Der er intet i menneskets biologiske arv, der forhindrer krig og invasion, brutal vold og drab, voldtægt, løgne, manipulation, dominans, trusler, straf, hævn, tortur, henrettelser, ødelæggelse og terror, røveri og plyndring, samt bombning af civile og livsnødvendig infrastruktur, i bestræbelserne på at erobre territorie og ressourcer eller bevare/øge magt, jævnfør situationen i Ukraine. Tværtimod.

Ondskaben lever ikke kun i det umiddelbart grusomme. Den eksisterer også i det daglige liv i familier, på skoler og uddannelser, sociale medier og arbejderpladser, hvor den kommer til udtryk i form af f.eks. fysisk og psykisk vold, sexisme, seksuelle overgreb, chikane, mobning, magtkampe, nabo- og arvestridigheder, bagtale, intolerance, racisme, nedgøring, bebrejdelser, social kontrol og hensynsløshed.

Her følger blot et lille udpluk af illustrative eksempler, primært fra journalistisk formidling af hjerne og -adfærdsforskning:

”Menneskets nærmeste slægtninge, chimpanserne, ser måske forholdsvis fredelige ud i zoologisk have, men i naturen er de som en flok krigeriske soldater parate til at dræbe i jagten på nyt land… (og) erobre territorier fra andre for at få flere resurser.” Videnskab.dk, 22/6/2010

”Selv en smule magt kan ændre dine personlighedstræk drastisk og gøre dig selvisk fra det ene øjeblik til det andet.” Illustreret Videnskab, 27/2/2022

”Det ser snarere ud til at være folks gener end deres oplevelser tidligt i livet, der kan forklare autoritære tilbøjeligheder og ønsket om at dominere andre.” Weekendavisen, 1/10/2021

”Vi kæmper om at få den øverste plads i den hakkeorden, og sidenhen fordeler vi så de begrænsede ressourcer ud fra den status, vi har i hierarkiet. Synderlig demokratisk og moderne lyder det måske ikke, men sådan slipper hierarkiske dyr for ustandselig at skulle bruge kræfter og risikere liv og helbred på at kæmpe om alting. Der falder ro over flokken. Lige indtil alfahannen eller -hunnen ikke længere magter at forsvare sin trone. For så skal der kæmpes om alle de positioner, der åbner sig.” Politiken, 18/7/2020

”Mobning er noget, der findes hos alle sociale dyr, og det er en mekanisme, der er med til at definere et socialt hierarki i en gruppe... Vi sociale dyr har altid kæmpet om at få en højere status, for det giver adgang til flere ressourcer… Mennesker kan forsøge at skaffe sig en bedre plads i det sociale hierarki ved at underminere andres plads. Vi går sjældent og slår på hinanden, men vi kan bagtale og sprede sladder, der påvirker konkurrenternes omdømme… Vi er i konstant kamp om de ressourcer, vi alle sammen er interesseret i." dr.dk, 29/9/2019

"At udpege en syndebuk som skyldig i alle gruppens problemer er også en udbredt strategi hos rhesus-makak-aben… der typisk udpeger en uheldig abe i bunden af hierarkiet, som de mobber og angriber flere gange om dagen… Det viser sig, at “syndebuk-metoden” fungerer som en ventil for de konflikter, der er i toppen af hierarkiet. Det skaber simpelthen ro i gruppen. Og den samme effekt ses hos mennesker…”. dr.dk, 29/9/2019

”Adolf Eichmann var ikke noget ondt menneske, skriver Hannah Arendt i bogen ”Ondskabens banalitet”. Han hadede ikke jøderne. Han afskyede faktisk fysisk vold. Forskanset bag sit skrivebord tænkte Eichmann blot ikke over konsekvenserne af sine handlinger, men var mere optaget af sine karrieremuligheder. Eichmann passede bare sit arbejde med at deportere jøder. Det gjorde han godt og samvittighedsfuldt. Togene gik præcist. Men hans samvittighedsfuldhed omfattede ikke konsekvenserne af hans arbejde, de lidelser, der ventede de deporterede ved endestationen.” Carsten Jensen, 2001.

Og så lever "ondskaben" i de måder, vi uforvarende kan rette urdrifternes destruktive og negative egenskaber mod os selv - i de måder vi tænker om og "taler" til os selv med automatisk negative tankemønstre.

”Forskningen viser, at vi mennesker har en klar tendens til at kritisere os selv hårdere, når vi begår fejl eller møder modstand, end vi ville kritisere andre i samme situation. Fordi vi er flokdyr, er det meget vigtigt ikke at falde igennem i forhold til andre. Det ligger dybt i vores DNA, for vi har ganske enkelt ikke råd til at være uden for flokken. Derfor bliver vores tanker frygtbaseret, og vi leder ofte efter noget, der kan gå galt. Frygten redder os i en masse situationer, men ender ofte med en kritisk stemme… som gør os triste…. Selvkritik opfattes af din hjerne og din organisme som lige så stor trussel som kritik fra andre.” Berlingske, 30/11/2020

De drifter og instinkter, der er igangsættende for ”ondskabens” destruktive adfærd, har vi alle i os, medfødt i de inderste dele af hjernen.

"Det er almindeligt, at mennesket fundamentalt set tillægges at være født med gode egenskaber. Men der mangler fortsat en erkendelse af, at vi tillige er født med instinktive overlevelsesevner, hvor egoet hos det enkelte individ (brutalt) kan sættes før alt andet. Urhjernen rummer altså egenskaber, vi synes er dårlige og ofte umenneskelige, og de erkendes ikke, hverken som individ, eller i pædagogik, i psykologi, psykoterapi eller coaching. Vi er f.eks. født til at være både racistiske, egoistiske, grådige, utålmodige, voldelige og kyniske - som en del af vores medfødte adfærdsbiologi. Næstekærlighed er derimod IKKE en medfødt evne fra urhjernen. Men vi er født med senere udviklede hjernedele, som er disponeret til at kunne lære tålmodighed, tolerance, retfærdighed, gavmildhed, ydmyghed og medmenneskelighed." www.biopsykologi.dk

Så - hvorfor kan mennesker være onde? Fordi sådan er vi født, med en stærk biologisk kodning i de retninger, og fordi mange i tillæg lever med en social arv, der har modarbejdet de gode og fremhævet de dårlige evner i menneskets adfærdsbiologi.

Det uskyldige spædbarn er grundlæggende et urmenneske, som er født med karaktertræk til at kunne handle både godt og ondt! Den sociale arv fremmer eller hæmmer positiv såvel som negativ adfærd fra de medfødte drifter, afhængig af opvækstbetingelserne. Det, vi er født med, kan vi udvikle mere af eller mindre af løbet af vores liv. Desværre er der en tendens til - fordi det har gavnet overlevelsen i den grumme urtid, menneskets hjerne er designet til - at den ofte får det værste af den biologiske arv frem, så det bliver de basalt negative egenskaber fra urdrifterne, som bliver styrende i et menneskes liv.

Nogle vokser op og får en social arv, hvor de lærer at rette det dårlige i den biologisk nedarvede adfærd udad, mod andre. Nogle lærer, i tilpasning til opvækstbetingelserne og kulturen, at rette dele af den indad, mod sig selv, f.eks. ved at snyde, kritisere, bebrejde, dømme og straffe sig selv - ofte ubevidst. Det kan føre til ophobning af dårlige følelser som skuffelse, ikke god nok, dårlig samvittighed, skyld, skam, præstationsangst, selvforagt, selvhad, selvvrede og utilstrækkelighed. Det kan dermed også blive en medvirkende faktor til stress.

Når mennesker bevidstløst vælger ”ondskaben” med destruktiv udad- eller indadrettet adfærd, igen og igen, så er årsagen grundlæggende denne ene, seriøse og alvorlige: nedarvet adfærdsbiologi i fravær af emotionel intelligens.

Religiøse retninger har i århundreder forsøgt at dæmpe, styre og bekæmpe de egoistiske, kyniske og brutale sider, som drifterne rummer, hvilket har muliggjort udviklingen af avancerede kulturer og samfundsformer. Men - eftersom det ofte er sket med forsagelse af adfærden, som altså er nedarvet og dermed medfødt for mennesket, har det medvirket til at mange lever med ubevidste emotionelle konflikter og uden at kunne skabe den livskvalitet, som den medfødte biologiske arv også giver mulighed for. Biologisk arv er på en gang menneskets bedste mulighed, som den modsat kan blive vores værste og største fjende, når arven håndteres uintelligent. Det handler om at få gamle drifter i de indre hjernedele til at samarbejde på en intelligent måde med de ydre hjernedele, for at vi kan skabe en emotionel, intelligent social arv.

Jo mere det moderne samfund udvikler sig, jo større bliver afstanden mellem biologisk arv og miljø. Jo vigtigere bliver det, at mennesket erkender og tager ansvar for urtidens drifter, som grundlag for at forløse det fantastiske potentiale, som menneskets medfødte biologi rummer, for at udvikle og praktisere humane og medmenneskelige moraler, etikker og adfærdsformer.

Vi må omfavne "det onde" i urhjernen for at kunne udvikle og forløse "det gode" i de drifter, vi er født med. Kun derigennem får vi reelt indflydelse på vores følelsesliv og kan neutralisere urdrifternes igangsætning af (udadrettet eller indadrettet) destruktiv adfærd. Bevidst, autentisk og konstruktiv adfærd fremmer de positive sider af den nedarvede biologi, og hæmmer negativ adfærd fra drifterne.

En gammel indianerhøvding lærer sit barnebarn om livet. "I ethvert menneske er der en frygtelig kamp. To ulve kæmper mod hinanden. Den ene: vrede, frygt, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, had, hovmod, løgn, bedrag og nag. Den anden: glæde, kærlighed, ydmyghed, venlighed, empati, sandhed, gavmildhed, tillid og medfølelse". "Bedstefar, hvilken ulv vinder?", spørger barnet. Den gamle ser ham i øjnene og svarer: "Den, du fodrer." 

De gamle urfolk vidste det, fordi de selv var en del af naturen. Det er vi ikke længere, og det er derfor endnu mere vigtigt, at vi lærer at håndtere vores medfødte biologiske arv.

www.biopsykologi.dk kan du læse nærmere om urhjernens medfødte drifter og deres indflydelse på det moderne menneskes følelsesliv og adfærd.

Lone Franks dokumentarfilm Genetic Me viser, hvordan de egenskaber vi forbinder med psykopater, reelt er medfødt biologi - gener som ligger parat til at blive aktiveret i os alle - hvor det er betingelserne i opvæksten der afgør, om det bliver de sider af den nedarvede adfærdsbiologi, som bliver dominerende i et menneskes personlighed.

Denne udsendelse med hjerneforskeren Peter Lund Madsen giver en indsigt i, hvordan urhjernen kan styre mennesket ind i destruktive typer af adfærd. Her er emnet racisme, som imidlertid blot er et af mange eksempler på menneskehjernens talent for ondskab.

www.personlig-udvikling.dk kan du læse om indlæring af emotionel intelligens.

biopsyk 10

"Når vi lykkes med at forbedre vores sociale arv, vil dette på lang sigt også kunne udvikle vores biologiske arv. Forhåbentlig vil de potentielt destruktive sider af vores medfødte urdrifter kunne neutraliseres og forsvinde med tiden." www.biopsykologi.dk

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 21/3/2022

Copyright Coach & Psykoterapeut Skolen 2022