7/9/2022

HVAD TILLADER DU DIG, SELV AT TÆNKE?

Har du endnu ikke selv bevidst godkendt dine tanker og din tankeverden, lever du delvis livet som en "tankeautomat", styret af henholdsvis en biologisk- og en social arv, som naturen og andre mennesker har givet dig.

Det er menneskets evne til at tænke over, hvad vi tænker, som adskiller os fra alle andre skabninger på Jorden. Det vi kalder vores refleksionsevne, og det er ORDET i denne avancerede sproglige kompetence, der er værktøjet.

Enhver voksen må derfor nødvendigvis selv lære at korrigere sit tankesprog, efter sine ønsker, og hvilke tanker, vi vil have, og ikke have. Ellers mangler vi et vigtigt og uundværligt led i udvikling af en ”emotionel intelligens”.

Vores tale og vores adfærd er et produkt af, at vi udvikler en ”tankefuldhed”, med eksakt de selvvalgte meninger og holdninger, vi ønsker. Ellers adskiller vi os ikke fra andre arter. Alt for mange i verden omkring os opfører sig jo desværre derefter, og ofte stupidt.

Lærer vi ikke dette, udnytter vi ikke ”Ordet” til at skabe den livskvalitet vi ønsker, og denne uudnyttet mulighed vil helt gå tabt i et menneskes liv. Det er ordenes mening, og vores ordforråd, i såvel tanke som i tale og adfærd, der adskiller os fra alle andre skabninger.

Læs i bogen "ORDET DER BLEV VÆK" siderne 50-61, hvor vigtigheden, af selv at kunne bestemme over hvad vi hver især tænker, bliver beskrevet detaljeret. Hvordan du kan opnå din ”tankefuldhed” og forme en emotionel intelligens.


2/7/2022

NUTIDENS MENNESKE FØDES MED URTIDENS GAMLE ARV

Nyere forskning gennem de seneste 50 år har dokumenteret, at vores hjerne har udviklet sig igennem hundrede tusindvis af år, opdelt i stadier. I de ældste indre hjernedele gemmer sig en arv, udviklet under evolutionen, fra fiske- krybdyr- og pattedyr stadier. Biologiske urdrifter som spiller en meget større rolle i nutidens forståelse af menneskets adfærd, end man hidtil har vidst.

Begrebet "biopsykologi" peger således på dette samspil imellem biologi og psykologi. Hvordan menneskets medfødte adfærdsbiologi fungerer, i en nutidig social arv, i et moderne samfund.

ADFÆRDSBIOLOGI STYRER LANGT MERE END VI TROR
F.eks. er retfærdighed en følelse vi må lære i opvæksten. Vi er ikke født med en evne til at dele "sol og vind" lige mellem alt og alle. Tværtimod er vi født med en drift, ved navn territoriedriften (bl.a.), som skulle skaffe urmennesket så meget som muligt for at overleve, også til dårlige tider.

Det ses jo tydeligt i vores forbrugersamfund. Hvor svært det er at være materielt sparsom og nøjes med at forbruge, det vi reelt behøver. Det ses også tydeligt i den ulykkelige territoriekrig, som udkæmpes af Ukraine og Rusland, hvor de fleste russere synes den er retfærdig.

Disse alvorlige tilstande for menneskets- og Jordens velbefindende skyldes alene vores (stupide) biologiske arv. Flere af vores medfødte drifter sætter det enkelte individ først, og rummer ikke evnen til en social retfærdighed. Den må vi lære som social arv. Sociale evner er vi kun født med i et yderst begrænset omfang. Det bevises jo ganske enkelt ved, at "se på verden, som den er".

MENNESKET ER I EN EVOLUTIONÆR UDVIKLING
Nogle af os har i højere grad arvet typer af biologiske adfærd markante, hvor andres er dæmpet, ligesom vi har forskellige fingeraftryk og DNA kode. Men de nævnte ødelæggende og stupide typer af instinktiv adfærd, sker på grund af urtidens arveegenskaber, som vi ALLE fødes vi med.

Hjernen rummer adfærdsdrifter, som alt for ofte styrer det moderne menneskes i forkerte retninger. Opvækstens sociale arv bygger på et fundament af disse egenskaber, som senere udvikles til de voksne mennesker vi bliver. Vi vil derfor fortsætte med at kunne opføre os stupidt som krybdyr, indtil vi for alvor beslutter, at vi vil lære at udvikle menneskets sociale evner - allerede fra børnehaven - eller i det mindste - som voksne selv tager ansvar for det.

EMOTIONEL INTELLIGENS er værktøjet: www.biopsykologi.dk
Allan Bansholm Nilsson
Adfærdsforsker, forfatter, rektor emeritus


23/5/2022

OPDATERET AFSNIT PÅ BIOPSYKOLOGI.DK, SIDEN KORTFATTET OM WEBSIDEN

Vi fødes alle med kimen til både godt og ondt, som en arv fra urtiden. Arven rummer adfærdsinstinkter til alt det, vi gerne vil gøre af gode ting. Men arven rummer også typer af adfærd, som vi i et moderne samfund ikke vil acceptere.

At bryde den sociale arv er dybest set en misforstået beskrivelse. En social arv er et begreb for, hvad vi har lært, efter vi blev født. Findes der en adfærd vi ikke kan, har vi blot ikke har lært den! Vi har rent principielt heller ikke lært noget forkert.

Det vi kan, har vi lært. Det vi ikke kan, har vi ikke lært. Det gælder både den sociale arv den biologiske arv, som vi må finde os i at leve med hele livet. Det moderne menneske må derfor lære at acceptere, at vi alle fødes med kimen til typer af adfærd, som er både uetiske, umoralske og skadelige. Men vi kan styrke og dæmpe arv.

Der kan læres mere. Vi kan lære at udnytte de gode sider af den biologiske arv, og modsat lære at håndtere de dårlige, så de ikke bliver en del af vores adfærd.

Vi kan ikke aflære, det lærte, men vi kan tillære os, at gøre noget andet. Jo tidligere i livet - jo bedre. Vi kan ikke ændre hverken den biologiske eller sociale arv. Men vi kan lære at håndtere dem begge - og lære nyt!


19/5/2022

OPDATERET AFSNIT PÅ BIOPSYKOLOGI.DK, SIDEN BIOLOGISK OG SOCIAL ARV

Både Freud og Watson havde delvis ret

Behaviorismen fik efterhånden stor faglig indflydelse også i Europa, og fortrængte i en årrække helt de psykobiologiske retninger hos Freud og Jung. Der er således gået 100 år, hvor vores forståelse af menneskets emotionelle formning har været baseret på enten den ene eller den anden retning, og hvor de to retninger nærmest har bekriget hinanden og fornægtet den andens eksistensberettigelse. Herhjemme fik den sociale arv tillagt den langt største gyldighed.

Men med den adfærdsbiologiske forskning, som siden er sket, står det klart, at den biologiske arv har langt mere indflydelse på menneskets adfærd, end den sociale arv. Selv om det endnu ikke her efter år 2000 er trængt ud til almenheden, er fundamentet for al personlig udvikling derfor vores adfærdsbiologisk arv.


13/2/2022

NEDARVET ADFÆRDSBIOLOGI OG EMOTIONEL UINTELLIGENS

Udover at vi mennesker lyver flere gange om dagen, mobber hinanden, er utro, selviske, grådige, stjæler og kan være både psykisk- og fysisk voldelige, står verden igen i en yderst krigsfarlig situation. Ligesom den har gjort det i tusindvis af år tilbage. Ligeså langt tilbage vi kender historien, har mennesker bekriget hinanden, og nu igen er Europa atter krigstruet.

Vestens medlemmer af Nato opruster for at imødegå truslen fra Rusland. Selvom vi ikke ønsker vold og krig, ser vi os nødt til at gå imod truslen. Men også gå imod os selv, og vort ønske om fred. Et utroligt paradoks med mulig død og ulykke til følge.

Hvad er dybest set årsagen, når sådan en adfærd sker igen, igen og igen? Der findes et svar, og alene dette ene, seriøse og alvorlige: nedarvet adfærdsbiologi I FRAVÆR af emotionel intelligens.

Biologisk arv er på een gang menneskets bedste mulighed, som den modsat kan blive vores værste og største fjende, når arven håndteres uintelligent. Selv i de mest oplyste lande i verden, er det moderne menneske endnu ikke klogere rent emotionelt, på trods af al den øvrige viden vi har tilegnet os.

Krybdyrets urhjerne STYRER forsat det moderne begavede menneske. ”Ta’r du hånd” om din egen emotionelle intelligens? Du kan nemlig ikke ”håndtere” andres følelser! Men du kan få andre til forstå, den fare vi står overfor, ved, at få dem til at læse på: www.biopsykologi.dk


17/1/2022

UANSET HVOR I VERDEN, hvilket land eller hvilken kultur du er vokset op i, er alle mennesker født med de samme fem sanser og syv drifter. Disse instinkter og evner er udviklet gennem evolutionen som en biologisk arv, der tilsammen med den sociale arv former det individuelle menneske, vi hver især er.

Samtidig med at vi alle har de samme drifter, har vi helt forskellige dna koder og fingeraftryk. Vores sociale arv er som bekendt også forskellig, hvilket tilsammen gør, at vi alle er vidt forskellige individer. Vi ser derfor verden ud fra den personlighed, vi selv er. Sådan som vi ser og opfatter verden, tror vi den er. Sådan som vi ser andre mennesker, tror vi de er.

Men de ser jo på dig på samme måde. Sådan som de selv ser og opfatter andre - tror de - du er. Det er derfor indlysende, at det er vigtigt for mennesket at erkende, at vi dybest set ikke ved noget om andre. At det vi tror, ikke nødvendigvis er et andet menneskets virkelighed. At virkelighed er en subjektiv og personlig oplevelse. At der findes ligeså mange virkeligheder, som der findes mennesker. Dette er vi nødt til at lære at erkende, fordi en sådan evne til at skelne, er vi IKKE født med.

Det moderne menneske er nødt til i opvæksten at lære, hvor forskelligt andre opfatter verden og menneskene i den. Har vi ikke lært det, som børn, er vi nødt til at lære det som voksne. Ellers lever vi blot som kopier af en biologisk arv + en social arv, som omgivelserne og andre har formet, til vi dør.

Denne viden er fundamental for menneskets udvikling af "EMOTIONEL INTELLIGENS". Det kan beskrives på denne paradoksale måde: "hvis ikke andre ved hvem de selv er, hvordan skal du så kunne vide det" ! "Emotionel intelligens" er derfor afhængig af, at du finder ud af, hvem du dybest set selv er. Først derefter, opnår du en kompetence til reelt, at kunne skelne andres forskelligheder. Dette er netop formålet med biopsykologi.dk.


3/1/2022

Du kan få et ekstraordinært nyt år!

Vores berømte danske filosof Søren Kierkegaard er som bekendt citeret for talemåden: "Livet leves forlæns og forstås baglæns”. Vi får vores erfaringer og forståelse i løbet af livet efterhånden, som årene går. Vi lever, og handler efter bedste evne, på basis af vores nedarvede instinkter og sociale arv, på godt og ondt. Men først bagefter - vi måske har begået nogle fejltagelser igen og igen - kan vi have lært at forstå og håndtere tingene anderledes.

I dag har vi imidlertid en ny viden tilgængelig, så vi i stor udstrækning kan formindske den langsommelige, livslange læretid. Vi hører ofte i et interview spørgsmålet: "Ville det ikke have været rart at have haft den viden som 30-40 årig"? Og svaret: "Jo bestemt, det ville det da være skønt, men det er jo en utopi!" Fordi sådan har det været altid, og Søren Kierkegaard ønskede netop at lære os at forstå og acceptere denne virkelighed.

Men nu er det ikke en utopi længere, fordi vores stærkt øgede viden om menneskets udvikling, har afdækket et helt nyt område af intelligens, en: Emotionel intelligens. Vi kan alle fremover lære at tilegne os en helt personlig, emotionel intelligens. Få en indsigt og indflydelse på vores eget liv, som gør det muligt at forstå og kunne håndtere langt mere, i en langt yngre alder. Vi behøver ikke længere, kun at kunne "lære på den hårde måde".

Frem over kan du vælge dig en ny hobby og udvikle en emotionel intelligens, som tidsmæssigt kan placeres på niveau med at dyrke en sport eller lære et nyt sprog. I 2022 kan du lære at få en enestående indflydelse på dit eget liv - hele resten af dit liv!

Læs om forskningen på: biopsykologi.dk
Læs om biopsykologi i bogen: Følsom og voksen (Allan Nilsson).
Godt Nytår.


22/12/2021

EMOTIONEL INTELLIGENT RETORIK

Indenfor et hvert fag eller speciale findes en retorik, som er et nødvendigt grundlag for både at kunne forstå og kunne udøvet faget. Dette gælder naturligvis også for vores opnåelse af en emotionel intelligens. Imidlertid er det blot ganske få år siden, det er begyndt at være hverdag for os mennesker, at vi taler om vores følelser. Derfor har mange, helt naturligt, endnu et ret smalt emotionelt ordforråd - bevidst - eller for ret mange - ubevidst.

Det ordforråd vi anvender skelner desuden ikke mellem sanser og følelser. Det danske sprog indeholder nemlig ikke ord, som adskiller hvad vi sanser, og hvad vi føler. Vi bruger desværre derfor kun et begreb, nemlig FØLER, for alt, både når det handler om sanser og følelser.

Dette fravær af en retorisk detaljering forhindrer en intelligent udvikling af vores følelsesliv. Tænk i computer; hvis vi havde en mappe der blandede to basale emner sammen, ville vi da oprette en ny mappe for, at adskille dem. Dette er derfor et fundamentalt vigtigt emne for overhovedet, at kunne opbygge et intelligent følelsesliv, såvel kognitivt, retorisk som adfærdsmæssigt.

SANSER
Vi har 5 sanser, syns-, høre-, smags-, lugte- og MÆRKE sansen. IKKE følesans. Dette er vi nødt til at lære os selv, fordi begrebet følelser har sin helt egen dybde og bredde, vi skal lære at kende og kunne adskille og mestre retorisk. At kunne skelne de reelle følelser fra, hvad kroppen mærker. Sanser og følelser skal have ”hver sin mappe” i vores hjerne.

FØLELSER
Vi har syv nedarvede drifter, vi skal opbygge et kompetent ordforråd på, samt rigtig mange andre typer af følelser der opbygges i vores sociale arv. Uden et sådant ordforråd er grundlaget slet ikke til stede for overhovedet, at kunne udvikle en emotionel intelligens!

DIT NYTÅRSFORTSÆT i 2022
Nu arbejder mange jo hjemme eller har fri, og kan benytte tiden til at selv-reflektere. Læg mærke til hvornår du siger føler og hvornår du siger mærker. Når du bruger ordet føler, så vurder, om det hellere skulle være mærker, eller omvendt! Om det f.eks. er noget du ser eller hører, som vækker nogle følelser hos dig, og da hvilke følelser? Dette vil gøre dig betydeligt klogere på hvad følelsesmæssig intelligens rummer og kræver. Det er samtidig en træning i øget bevidsthed.

Gør vi ikke dette, kan vi gå til alle de forskellige kurser vil, men, så holder det vi lærte kun et par uger bagefter. Den nødvendige kognitive og retorisk indlæring er ikke sket. Det er det samme, som at bede mig om at reparere en symaskine, som jeg ikke kender hverken delene eller ord for, hvad de hedder.

Vi bruger ofte ordene i flæng, f.eks. en sætning som "jeg kan mærke på dig", selvom vi ikke rører ved hinanden, og står flere meter væk. Du tænker måske nu, at det betyder da ikke så meget, for de forstår jo godt, hvad jeg mener. Er du nu også sikker på det? Misforståelser er der jo nok af i her verden! Men det er jo helt op til dig, om du vil vælge en autentisk retorik, eller ord som hele tiden skal fortolkes, med god mulighed for fejlfortolkninger. Det er i hvert fald vigtig for din egen hjernes udvikling.

Biopsykologi er IKKE hvordan vi kommunikerer med andre, men er hvordan vi "kommunikerer med os selv"! Hvordan vi tænker og taler om, og med, os selv, og dermed handler!
Hvordan vores tale og adfærd bliver, som følge af såvel gode tankeprocesser, som af dårlige.
Hvad der er skabt i biologisk arv og i social arv, til den person vi er, specielt det vi er ubevidste om!

Læs yderligere i bogen Ordet der blev væk.
Biopsykologisk Institut ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Allan Bansholm Nilsson.


12/11/2021

EN NY KLASSIFIKATION

Der er en ”rød tråd” i arternes udvikling, igennem millioner af år, frem til mennesket. Dette gælder også vores følelsesliv. Hvor kommer vores følelser og adfærd fra, og hvordan præger de vores liv?

Lige fra det mest tidlige liv på jorden, har medfødte adfærds instinkter været grundlaget for arternes overlevelse. Menneskets krop gemmer på urgammel arv, der stammer fra såvel fisk, krybdyr og tidlige typer af pattedyr.

Vi fødes således alle med syv adfærdsinstinkter, kaldet drifter, som danner fundament for den sociale arv, vi herefter vokser op med. Men i vores moderne samfund, hvor videnskaben de seneste 100 år bl.a. har revolutioneret vores opfattelse af os selv, er nogle af de adfærdsformer forældede og utidssvarende.

De fleste af os kender til at have sagt eller gjort noget, som vi tidligere har tænkt ikke var så smart. Alligevel sker det igen. Det sker for os både i det små, såvel som i større og mere uheldige sammenhænge. Dette sker ganske enkelt, fordi den biologiske arv er stærkere, end den sociale arv vi har fået.

De ønsker vi har, er endnu ikke stærkt nok tillært i forhold til instinkterne, som vi er født med. Løsningen, på at blive den ”der selv bestemmer” i nutid, er at tillære sig mere ”selvvalgt social arv”, end den andre sørgede for, vi fik i vores opvækst.

Det er hvad biopsykologi går ud på. På biopsykologi.dk kan du læse om hele forskningen, og under afsnittet Ny analyse kan du læse om denne nye klassifikation.


13/10/2021

Mennesket er et avanceret dyr, fordi vi kan lære at tale.

Lærer vi ikke at tale og tænke med et varieret ordforråd, forbliver vi dyr på godt og ondt. Lærer vi, at nogle enkle ord og meninger er de eneste rigtige, kan vi blive ensidige og fanatiske, og urhjernens medfødte stupiditet vil ubevidst fortsat kunne styre os.

Alt for mange ved reelt ikke, hvor stor betydning "Ordet" har for deres livskvalitet.

Bestil bogen: "Ordet der blev væk", på Saxo.


20/9/2021

TRO

Før i tiden, når vi ikke overholdt de 10 bud, kaldtes vores handlinger for "djævelens værk", og "fanden" fik skylden. Troen på djævelen skulle hjælpe os til at få en bedre moral og etik. Et godt formål, som ikke lykkedes, selvom det er afprøvet i århundreder. Redskaberne til at bekæmpe fanden med var troens bøn, og angsten for straf efter døden.

VIDEN

Ny viden om biologisk forskning i menneskets arvegenskaber viser, at begreberne djævelen og fanden dækker over nogle medfødte urdrifter. ”Fanden bor altså latent” i urmennesket. Dele af vores arv passer derimod meget dårligt ind i et moderne samfund. Men der behøves ingen straf, angst eller trusler. Tvært i mod. Med viljen til at indlære ny adfærd, der ikke er nedarvet, er fanden død.

TRO + VIDEN

Vi kan fortsat bruge troens effekt, men i dag på moderne videnskabelige fakta. Læs mere på seniorcoach.dk og biopsykologi.dk.


15/9/2021

Biologisk arv plus social arv
gør os til unikke individer.
Biopsykologi er redskabet
til emotionel intelligens.

Adfærdsbiologisk visdom:
Jo mere klog du bliver på dig,
jo mere indser du om, hvor
mindre klog du er på andre!

Allan Bansholm Nilsson


3/8/2021

EN NY BEGYNDELSE = ET NYT LIV

Spørg dem du holder af, om de er bevidst om at nutidens mennesker er kopier af en biologisk- og en social arv? Samlet set en arv vi ikke selv har valgt! Det er da ærgerligt at skulle dø, som en kopi af historier, uden vi selv at have skabt noget af vores liv!

Men vi kan glæde os over, at et nutidigt menneske har mulighed for at få hele to liv. Det andet og nye begynder, når vi har indset, at vi kun har et liv. Vi kan få et nyt selvvalgt voksenliv, hvis vi vælger at udvikle os og skabe det. Det er netop hvad biopsykologi kan medvirke til. At bygge videre på den gamle arv, så vi kan mestre den. Ikke omvendt, at arven ubevidst styrer vores liv.


22/7/2021

NUTIDENS MENNESKE FØDES MED FORTIDEN GEMT I HJERNEN

Ny viden fra de seneste 50 år har dokumenteret, at vores hjerne har udviklet sig under evolutionen igennem millioner af år. I vores ældste indre hjernedele gemmer sig en arv fra fiske- og krybdyr stadier. Biologiske urdrifter som spiller en meget større rolle i nutidens psykologiske forståelse, end vi hidtil har været bevidst om.

Vores personlighed er formet af dels en biologisk arv fra naturen, og dels en social arv fra opvæksten. Som voksne mennesker bliver vi derfor til en kopi, af to typer af arv vi ikke selv har valgt. Men som voksen kan du i dag vælge, om du er tilfreds med den historiske kopi du blev, eller selv vil bygge videre på den, lære mere og forme din egen fremtid.

Begrebet "biopsykologi" peger således på samspillet imellem biologisk arv og social arv:

  • At få viden om hvordan urdrifterne fungerer i en social arv.
  • At opbygge et sprog og en retorik på tanker, følelser og adfærd.

Biologi + psykologi. Tilsammen en nødvendighed for en reel indflydelse på vores liv.

Litteratur for teori:
Følsom og voksen, 1999
Ordet der blev væk, 2004
Forfatter: Allan Nilsson

Kontakt for læring i praktik:
personlig-udvikling.dk
psyko.dk


12/7/2021

Forskning i biopsykologi vil fortsætte i fremtiden, fordi både sproget og kulturen udvikles/ændres, og dermed vores sociale arv. På lang sigt vil dette efterhånden også udvikle vores biologiske arv.

”Homo Sapiens” er ikke den sidste menneskeart. Forhåbentlig vil de uheldige sider af de medfødte urdrifter vi ser i dag forsvinde med tiden, og dermed kunne neutralisere de potentielt destruktive sider af vores biologiske arv engang i fremtiden.


7/12/2020

Her er en let forståelig fortælling om klassisk biopsykologi:

En gammel indianerhøvding lærer sit barnebarn om livet. “I ethvert menneske er der en frygtelig kamp. To ulve kæmper mod hinanden. Den ene: vrede, frygt, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, had, hovmod, løgn, bedrag og nag. Den anden: glæde, kærlighed, ydmyghed, venlighed, empati, sandhed, gavmildhed, tillid og medfølelse.” “Bedstefar, hvilken ulv vinder?”, spørger barnet. Den gamle ser ham i øjnene og svarer: “Den, du fodrer.

De gamle urfolk vidste det, fordi de selv var en del af naturen. Det er vi ikke længere, og det er derfor endnu mere vigtigt, at vi lærer at håndtere vores medfødte biologiske arv.


25/11/2020

Biopsykologi blotlægger bl.a. ubevidste typer af adfærd, eller undladelse af adfærd, der kan være en dybere årsag til at vores bedste intentioner og ønsker, ikke kan blive virkeliggjort.

Hjernens urgamle biologi kan forhindre os i at opnå vores ønsker. Biopsykologi kan vise os på rette vej.


9/11/2020

Menneskets selvforståelse må ændres fundamentalt, før verden kan blive bedre!

Vi tror, vi fødes som små uskyldige væsener. Vi tror at dårlig adfærd, hos børn som voksne, alene skyldes årsager i opvæksten.

Dette er fundamentalt forkert. Virkeligheden er, at vi fødes med en urhjerne, skabt for 10 tusinder af år siden, til bl.a. at kunne stjæle, lyve, hade, begå psykisk- og fysisk vold, for at overleve. Et nyfødt barn er således fundamentalt set et urtidsvæsen, med en nedarvet hjerne, forberedt til en adfærd som hos et krybdyr, uden nogen form for etik eller moral.

Det sker fordi menneskets livsbetingelser har ændret sig så hurtigt, at hjernens udvikling ikke har nået at følge med. Derfor er det endnu ikke lykkedes os at skabe mere medmenneskelighed i verden, selvom vi hår prøvet efter de bedste hensigter i flere hundreder af år.

Mennesket skal derfor, helt fra fødslen, lære at håndtere urtidens nedarvede instinkter og drifter. Lære nye og flere adfærdsmåder med de normer og etikker, vi ønsker os i et moderne samfund.

En ny social arv, der skal indlæres baseret på en selvforståelig, viden om en medfødt biologi, der bestemt ikke er spor ”uskyldig”, men oprindelig er skabt til overlevelse i en forrået urverden.

Allan Bansholm Nilsson

Læs mere på: biopsykologi.dk.


23/5/2020

"Et moderne humanistisk samfund er en svær opgave for vores medfødte, urgamle hjerne".

Allan Bansholm Nilsson


3/12/2019

OPDATERING TIL ÅR 2020

I løbet efteråret 2019 er alt indhold på Biopsykologisk Instituts hjemmeside blevet grundigt gennemgået. Formuleringerne er søgt præciseret, tekst er blevet revideret, og der er sket både tilføjelser og ændringer af billeder og indhold.

Hvad enten du er studerende, allerede er selvstændigt praktiserende, eller blot er interesseret, fremstår siderne nu i optimal, opdateret og brugbar stand.

Da der er meget stof, med vigtig og seriøs viden, er det formålstjenligt at printe alt ud. For studerende og allerede uddannede er det naturligvis en selvfølge, altid at have materialet på papir ved hånden i sit studie eller sit arbejde.

Forsiden er desuden nu bygget op som ét samlet overblik. Den kan du nøjes med at kopiere og give til mennesker, du ønsker det bedste for. Hvad der har gjort en forskel for dig, kan du gøre til en næstekærlig handling, og en betænksom "gave", til dem du holder af. Klik/print på: biopsykologi.dk.


7/5/2019

Klik ind på biopsykologi.dk, afsnittet En ny psykoanalyse, hvor du nu kan se en skematisk oversigt over drifter, følelser og adfærd, fra bogen Følsom og voksen.


10/4/2019

YNGELPLEJEINSTINKT OG FORÆLDREORLOV

Yngelplejeinstinktet (omsorgsdriften), er medfødt som en biologisk nedarvet adfærd hos mennesket. Det er velkendt, at yngelplejinstinktet er stærkere hos et hunkøn end et hankøn. Det gælder for langt de fleste arter på jorden.

Der er mange politiske meninger om, hvordan en forældre orlov skal fordeles mellem kønnene. Generelt er der enighed om, at kvinden skal have den længste del af en orlov. Men hvor stor en del skal være til mænd, og skal den del af orloven være frivillig? Skal kvinden kunne overtage mandens del?

Adfærdsbiologisk set har politikerne et "medfødt problem" hos mennesket. Det vi kalder naturen er skabt så hunkønnet bærer instinktet, medens hankønnet kun har det i ringe grad. Langt de fleste kvinder er altså født og skabt instinktivt til yngelpleje, men det er langt de fleste mænd ikke.

Det er vigtig viden, for både mødre og fædre, hvordan den nedarvede adfærdsbiologi fungerer. Mødre skal vide, at fædre ikke kan føle den ømhed og tilknytning til spædbarnet, som de selv kan via bl.a. fødsel og amning.

Skyldfølelse er en biologisk set hensigtsmæssig arv, der tilskynder moderen til at yde en ubetinget omsorg. Fædre skal vide, at de ikke er biologisk født til at yde denne ubetingede omsorg og føle skyld. Hvis fædre vil opleve en maskulin ømhed og tilknytning, skal disse følelser og adfærdsmåder derfor opbygges socialt gennem intelligent, valgt træning i omsorgsadfærd sammen med spædbarnet.

Derfor er en lovgivning på området afhængig af skabelse af en "social arv", hos såvel kvinder og mænd. Kvinden skal yde mindre af et medfødt instinkt, og manden skal yde noget han ikke er født til. Sagt på en anden måde, kvinden har en naturlig tilgang til yngelpleje som hun svigter, men manden skal lære at håndtere yngelpleje fra bunden som en social tilegnelse, hvis han vil elske sit barn ubetinget. Det vil medføre, at mødre må leve med en øget skyldfølelse, og fædre med en øget utilstrækkeligheds følelse.

For nogle forældre vil det være muligt selv at bearbejde deres følelser intelligent, når de ved at biologien er årsagen. For andre kan skyldfølelse og utilstrækkelighed være uhåndterbart, så mødre eller fædre kan have gavn af at få hjælp.

Dette er politikernes betingelser, at skulle lovgive om en orlovs ordning, som for mange mødre og fædre vil stride imod deres natur.

Adfærdsbiologien derfor bør tages alvorligt, så unødvendige "tvangssituationer" undgås.

TILKNYTNING OG ADSKILLELSE

Et spædbarns udvikling er afhængig af en sund tilknytning til moder/fader. Derfor er det vigtigt, at politikerne skaber mulighed for en tilstrækkelig lang orlovsperiode, inden barnet kommer på institution.

Uden tilknytningen, som er grundlaget for at et menneske senere i livet kan opleve både kærlighed og empati, vil vi tabe hele generationer på gulvet, og kommer børn for tidligt på en institution, kan tilknytningen lide skade.

På en institution er det vigtigt, at der ikke sker et omsorgssvigt på grund af for lidt personale, eller fordi der ikke ydes den nødvendige pædagogiske kvalitet. Når barnet overlades til fremmede, skal det have en sund tilknytning med hjemmefra, og personalet skal være både tilstrækkeligt og fagligt kompetent.

Fravær af evnen til tilknytning eller mærkbar omsorgssvigt vil skabe følgevirkninger og skader, der blive meget dyrere for samfundet at skulle kompensere for.

Det er ALTID FORÆLDRENES ansvar at skabe tilknytningen hos deres spædbarn.

Det ALTID POLITIKERNES ansvar, at sørge for at der er de nødvendige forhold og kompetencer i institutionerne.

POLITIKERNES KILDE til hvordan der bør lovgives, bør ske via de pædagogiske- og psykologiske universiteter og deres anbefalinger af, hvor lang en tilknytningsperiode er for et spædbarn til en moder, samt hvordan bemandingerne på institutionerne bør være for undgå omsorgssvigt.

Det er tillige samfundets ansvar at stille kurser til rådighed for forældre. Jo længere væk fra den biologiske arv det moderne velfærdssamfund fjerner sig, jo mere nødvendigt bliver det, at undervise forældre. Se: personlig-udvikling.dk

Allan Bansholm Nilsson


15/3/2019

Vi vælger ikke altid, hvad der sker.
Men vi kan vælge, hvordan vi vil reagere!
Mestrer du ikke altid denne kunst, kan det læres:
personlig-udvikling.dk


10/3/2019

Interesserer du dig for evolutionen, fra før forskningen i dyr og menneskers adfærd, er der spændende nyt om planter og deres liv.

Forskere på bl.a. University of Wisconsin og Saitama University har konstateret, at planter har avancerede sanser og instinkter, der svarer til dyr og mennesker. De kan opdage angreb og skader, de kan se, sove og "tale" sammen, advare hinanden og har hukommelse. Men de kan dog ikke føle smerte.

Kilde: Illustreret Videnskab.


25/2/2019

ADFÆRDSBIOLOGISK ARV KAN IKKE "OPERERES" UD AF HJERNEN.

Gennem bl.a. natur- og dyreudsendelser har mange efterhånden fået en betydelig øget viden om adfærdsbiologi. Om hvordan individers adfærd i forløbet af årtusinder har tilpasset sig til overlevelsesbetingelser under vidt forskellige klimatiske forhold.

Vi mennesker genkender ofte typer adfærd hos flere dyrearter, i de måder vi selv handler på. Det være sig både på godt og skidt, altså måder vi synes om eller slet ikke synes om. Der eksisterer i dag en almindelig udbredt erkendelse af, at mennesket fødes med egenskaber, som stammer fra tillærte instinkter tilbage i urtiden.

Men der mangler en viden og erkendelse af, at vi ikke kan frasige os denne arv. Mange tror, at det, vi lærer i opvæksten, altså vores social arv, kan forme os, som vi gerne vil have det. Men dette er ikke tilfældet. Den adfærdsbiologiske arv er permanent, og kan ikke blot sådan ”opereres” ud af menneskets hjerne.

Derfor er væsentlige dele af det, vi forsøger at gøre bedre i et moderne samfund, på forhånd dømt til at mislykkes. Dele af vores medfødte adfærds instinkter/drifter er nemlig umulige at tilpasse i en moderne nutid. Vi kan heller ikke på nogen måde aflære arven.

Det vi kan, er at lære mere, end en given arvet/medfødt adfærd rummer. Ved at acceptere og erkende, at vi alle er født med ”dårlige” egenskaber blandt de gode. Ved at satse på at lære en tilsvarende modsat adfærd, som kan opveje den præcise type adfærd, vi ikke vil handle efter.

Vi kan optræne en ”parallel adfærd”, der ved grundig indlæring, efterhånden kan afløse adfærd, vi ikke ønsker.

Dette er biopsykologiens område, at få f.eks. aggressiv adfærd, urealistisk angst, seksuelle overgreb og begrænsende lave selvfølelser, neutraliseret ved at lære mere gennem adfærdstræning.

At det er nødvendigt med udgangspunkt i den dårlige og uhensigtsmæssige adfærd, i præcis den tilsvarende drift, som vi ikke er født med de ønskede adfærdsevner i.

Det kan alene gøres med viden og fagligt udgangspunkt i de syv drifter, som udgør vores medfødte emotionelle ur arv.

Hvordan dette kan gøres bedst, er pædagogikkens og psykologiens områder. Men uden en faglig erkendelse, af de medfødt adfærdsinstinkter/drifters betydning og magt, kommer vi aldrig helt i mål.

biopsykologi.dk beskrives baggrunde og forskning, som du kan have glæde af vide og erkende. Først når både institutioner, skoler, og ikke mindst forældre, får tilegnet sig den nødvendige viden og erkendelse, kan vi lykkes med at udvikle vores moderne verden på en mere humanistisk effektiv måde.

Allan Bansholm Nilsson.


14/2/2019

Hvad betyder begrebet biopsykologi? Det spørgsmål stilles jævnligt, så her er en beskrivelse.

Indenfor de psykologiske retninger har der i mange år været teorier, som delvis tager udgangspunkt i menneskets biologi, under begrebet ”psykobiologi”.

I 1985 blev en amerikansk adfærdsbiolog, Paul D. MacLean fra hjerneforskningsinstituttet i staten Maryland i USA, indstillet til Nobelprisen for forskning i menneskets emotionelle instinkter/drifter, med en definition af syv nedarvede, medfødte drifter fra vores krybdyr- og pattedyrhjerner, som instinktivt styrer det moderne menneskes adfærd.

Siden 1985 har undertegnede forsket i drifternes betydning for menneskets følelsesliv og formningen af vores sociale arv, og har udviklet en dansksproget adfærdsbiologisk psykoanalyse. Begrebet anvendes, fordi den biologiske arv er et fundamt i udviklingen af den sociale arv. Siden 1990 er analysen blevet anvendt i uddannelser til coach og psykoterapeut.

I dag har biopsykologi for længst vist sin betydning og effekt til brug i et arbejde med mennesker. Tillige - til gavn for personer med jobtyper der fordrer humanistiske kompetencer f.eks. ledere, eller - til en målrettet personlig udvikling privat som på job. Se: biopsykologi.dk

Allan Bansholm Nilsson


17/8/2017

Det er almindeligt, at mennesket fundamentalt set tillægges at være født med gode egenskaber. Men - der mangler fortsat en erkendelse af, at vi tillige er født med en instinktiv overlevelsesevne, hvor egoet hos det enkelte individ (brutalt) kan sættes før alt andet.

Urhjernen rummer altså egenskaber, vi synes er dårlige og ofte umenneskelige, og de erkendes ikke, hverken som individ, eller i pædagogik, i psykologi eller psykoterapi. Vi er f.eks. født til at være både racistiske, egoistiske, grådige, utålmodige, voldelige og kyniske – som en del af vores medfødte adfærdsbiologi.

Næstekærlighed er derimod IKKE en medfødt evne fra urhjernen (reptil). Men vi er født med senere udviklede hjernedele, som er disponeret til at kunne lære tålmodighed, tolerance, retfærdighed, gavmildhed, ydmyghed og medmenneskelighed (limbiske og neocortex).

Mennesket har nedarvede drifter, der skaber dårlig adfærd og dårlige følelser, som vi ikke anerkender og, allerværst, fornægter at vi alle rummer.

I denne manglende erkendelse, har vi givet social arv skylden for mange af de dårlige sider i mennesket, vi helst vil undgå. Derved kommer biologisk arv og social arv til at konflikte og modarbejde hinanden. I stedet skal vi have de forskellige hjernedele til at samarbejde."


24/5/2017

Ny tilføjelse på biopsykologi.dk under afsnittet Personlig udvikling:

Efterskrift fra stifteren af Biopsykologisk Institut samt Coach & Psykoterapeut Skolen

Forskningen i adfærdsbiologiens betydning for det moderne menneskes emotionelle hverdag påbegyndte jeg i 1986. Her i 2017, godt 30 år efter, og 10 år efter min pension fra Coach & Psykoterapeut Skolen, forekommer det indlysende, at biopsykologien vil få en væsentlig indflydelse på menneskets fremtidige personlige udvikling.

Måske vil jeg om 10 år opleve den glæde, at det almene kendskab til biopsykologien er øget. At erkendelse af urmennesket i os selv, i stigende grad afløser den fornægtelse der almindeligvis findes i dag. Forhåbentlig vil en udbredt forståelse med årene blive en realitet i vores velfærdssamfund.

Skolen har de seneste 10 år videreført uddannelserne under de kompetente nye ejeres ledelse. Skolens nuværende ejere – Evy Kaarill (siden 1995), Jytte Ravnholt (siden 1999) og Michael Nilsson (siden 2005) – har fulgt forskningen og uddannelsernes udvikling, og har min største respekt og taknemmelighed for deres dygtige tilpasning af Skolens koncept til det nye IT-samfund, samt til de sidste 10 års løbende erhvervsudvikling.

Det har taget 20 år at indsamle af oplysninger fra mere end 2000 menneskers erfaringer igennem deres udviklingsprocesser. Evidensbaserede dokumentationer med videnskabelig relevans, har således dannet baggrund for indholdet af denne webside “biopsykologi”. Begrebet biopsykologi faldt naturligt at anvende, da biologien kommer først som medfødt, og derefter danner grundlag for den tillærte psykologi. Begrebet fandtes ikke i ordbøger, hverken almene eller faglige, og havde derfor ingen herkomst.

De personlige udviklingsprocesser består af teori og praktik. I bogen Følsom og Voksen er nogle af de væsentlige emner beskrevet. Drifterne defineres teoretisk side 42-62. Den praktiske forståelse fås på ovennævnte weekendkursus, som indeholder syv adfærdsøvelser og konkretiserer hver enkelt af drifterne under direkte indlæring. To andre fundamentalt vigtige emner er “følelsernes grundlov” og “livsplanlægning”.

I bogen Ordet der blev væk defineres den intelligente del af emotionel intelligens. En helt nødvendig retorisk ny kompetence, i såvel tanke som tale, indlæres gennem de emner som beskrives i bogen. Ligeledes her trænes der skiftevis praktik og teori.

Begge bøger anvendes i uddannelserne på Coach & Psykoterapeut Skolen, og vil med deres fundamentale indhold være tidløse i mange år fremover.

Allan Bansholm Nilsson