’’Jo stærkere vi føler, at noget er rigtigt, jo dybere har det rod i vores fortid’’. Dette citat stammer fra bogen Evolution og Adfærdspsykologi, en ny (udgivet september 2020) dansk introduktion til et af de områder indenfor psykologien som har udviklet sig mest indenfor de seneste 30 år. 

Bogen er skrevet af førende forskere indenfor et bredt område af adfærdspsykologien, og den er spækket med interessante eksempler fra undersøgelser, der viser hvordan vi mennesker handler, tænker og føler når det kommer til partnervalg, forældreinvestering, politiske og religiøse overbevisninger, arbejdsliv, fællesskaber, - stort set alle de områder der udgør menneskers liv. Skal vi kende den dybe årsag til at vi mennesker gør som vi gør, så er vi nødt til at gå på opdagelse og se, som der står i forordet, ’’ind i det psykologiske maskinrum og forstå vores allermest basale drivkræfter’’. For dette er et maskinrum der drives fremad af følelser som lyst, jalousi, nysgerrighed, retfærdighed, ydmygelse, tilfredshed (fortsæt selv listen af følelser du kender), og som sætter retningen for, hvordan vi eksempelvis kommunikerer, danner meninger, sikrer status, tager beslutninger.

Bogen er opdelt i afsnit som tager dig i hånden med et let forståeligt sprog og giver introduktion til de mange områder som adfærdspsykologien forsker i, undersøger og analyserer. Et af de mere underholdende forsøg viser, hvordan kvinder er langt mere villige til at give deres telefonnummer til en opsøgende mand, hvis han har en guitarkasse under armen end hvis han har en sportstaske! Dykker man ned i og undersøger denne adfærd, så siger det utroligt meget om, hvordan vores medfødte følelsesmæssige biologi driver de valg vi træffer med automatiske mekanismer, vi ofte er helt ubevidste om i vores dagligdag. For hvad er egentligt årsagen til at en guitarkasse er mere attraktiv end en sportstaske, hvad siger det om vores natur og kultur?  

En af bogens store styrker er, at den ikke gør en modsætning af biologi og social arv. Som bogens hovedforfatter Henrik Høgh-Olesen skriver, kan vi ikke lære noget, som vi ikke har genetisk potentiale for at lære. Det er eksempelvis let at lære frygt for kryb og slanger - en evolutionært nedarvet frygt for at undgå fare - og svært at lære at spille klaver (en ikke direkte nedarvet evne, men noget vi kan lære i kombination af andre medfødte evner). Dette gælder også når det kommer til æstetiske, politiske og religiøse valg, områder som hver har deres velunderbyggede afsnit, og som viser at vores valg og adfærd drives af en medfødt biologi, som bestemt ikke altid er meningsfuld eller rationel men, som det står i et af bogens mest overbevisende kapitler Det hierarkiske menneskedyr, så spejler de mange uhensigtsmæssige holdninger mennesker har, ikke ’’At folk er dumme og irrationelle. Snarere afspejler det en højtspecialiseret psykologi, som blot er designet til en anden verden end i dag’’.

Er dette så afgørende viden? Ja, det er det i høj grad. For vores gamle hjerne er langt længere tid om at udvikle og tilpasse sig, end den hastighed som vores omstændigheder ændrer sig med. Som der står i bogen, er vores hjerne kodet til at forholde sig til små grupper og fællesskaber på savannen i det østlige Afrika for 100.000 år siden og ikke til en globaliseret verden, hvilket gør det langt sværere at forholde os til eller at engagere os i problemstillinger der foregår udenfor vores egen inderste cirkel som eksempelvis flygtningeproblematik og klimaforandringer. Men det er også afgørende viden, hvis du skal have indflydelse på dine egne valg og hvad der foregår i dine egne nærmeste cirkler, for også her vil din gamle hjerne være retningsgivende for hvad du gør og føler på arbejdet, i dine relationer og i forældreskabet. (For de studerende på Coach & Psykoterapeut Skolen er dette grundviden, som er afgørende for at kunne støtte sig selv men ikke mindst andre til udvikling).

Det kræver dog læring at oversætte bogens mange fine eksempler og interessante forsøg til egen psyke. Kræver læring at få andre valgmuligheder end den som biologien byder på. At mennesker er et ultrasocialt flokdyr ved de fleste godt, men at hjernescanninger viser at følelsen af at være ekskluderet eller afvist lyser lige så kraftigt op i hjernens smertecenter som hvis man var udsat for fysisks smerte, ved nok de færreste. Dette er et godt eksempel på, hvorfor vi som individer bliver i fællesskaber, også når vi har mest lyst til at gå. 

Bliver du nysgerrig når du læser dette, stemmer det også godt overens med hvad der adskiller menneskedyret fra andre dyr; nemlig det nysgerrige, stimulationssøgende og innovative. Det er bl.a. disse drivkræfter, der skal bruges, når vi dykker ned i vores dybeste og ældste dele af hjernen for at undersøge og forstå os selv bedre. Bogen her er et godt sted at begynde, og ønsker du yderligere læring, er Coach & Psykoterapeut Skolen et godt sted at fortsætte.

Skribent: Berit Hessing
Publiceret: 13/8/2021