FB FI og BI

Vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden.”  Professor i Neuropsykiatri Raben Rosenberg, i Politiken, 10/3/2018.

Du er en abe. Din pels er ikke så synlig. Men den er der. Du er også et pattedyr. Hunnerne blandt os føder levende unger, og babyerne drikker mælk hos deres mor, ligesom hos flagermus, vildsvin og delfiner. Og så er du et hvirveldyr. Du har en rygrad, der starter ved halebenet og går hele vejen op til dit hoved.”  Fra Familien af Professor i Evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard.

Menneskets hjerne har udviklet sig fra de første hvirveldyr, som opstod i naturen for mange millioner år siden, over fisk og padder, til primitive pattedyr, aberne, de tidlige homonoider for ca. 2 millioner år siden, frem til homo sapiens, som opstod for ca. 100.000 år siden.

Udviklingen til menneskehjerne er ikke foregået ved at hjernen er blevet genopfundet, hver gang den har fået en ny egenskab. Hver gang hjernen på denne lange evolutionære rejse har fået en ny egenskab, så er det sket ud fra det forhånd værende søms princip - ved at der er lagt et modul oven på grundpakken. Ikke blot fødes vi mennesker derfor med drifter, instinkter og funktioner i hjernen, som vi har tilfælles med stenaldermennesket. Dele af vores biologiske arv har endnu dybere evolutionære aner.

Disse urgamle nedarvede drifter og instinkter er naturligvis slet ikke tilpasset livsbetingelserne i en moderne verden. Og det er grundlaget for, at vi oplever en verden med aggressive handlinger, stress, utroskabsnyd og bedrag, hamstring, racisme, mobning, brutale magtkampe, magtmisbrug og kynisk udnyttelse af andre mennesker - alt sammen fordi mennesket fødes med anlæg for disse adfærdsformer, og fordi der, i fravær af en hensigtsmæssig social arv de første leveår - formidlet gennem omsorg og opdragelse - ikke er noget i vores biologiske arv, der kan dæmpe eller bremse det.

Erkendelsen af at mennesket fødes med egenskaber, som stammer fra drifter og instinkter tilbage i urtiden, bliver heldigvis mere og mere udbredt. Og fordi der i denne biologiske arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, er det vigtigt at forstå samspillet mellem medfødt biologisk arv og tillært social arv, for at vi kan udvikle det moderne menneskes følelsesliv mest hensigtsmæssigt og få reel indflydelse på den måde den medfødte urhjerne påvirker vores tanker, beslutninger og adfærd i dagligdagen.

“At vores biologi og psykologi i vid udstrækning er udviklet og optimeret i forhold til livet som jægere og samlere i fortiden, indebærer... at vi har en række genetiske dispositioner, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i forhold til det liv vi har etableret os med i et moderne samfund. Hjernen er opbygget af delprogrammer, der på mange måder er i konflikt med hinanden...” Professor Hans Henrik Knoop i artiklen "Evolution, mening og moral" fra "Et nyt læringslandskab", 2005.

"Hvis du vender ryggen til dine medfødte artsprogrammer, driver de deres spil med dig. Hvis du derimod forstår, hvordan vi er bygget, har du muligheden for at vælge, om du vil lade dig drive med strømmen og følge dine instinkter - eller ro alt, hvad remmer og tøj kan holde, i den modsatte retning… Ved at blive bevidst om sin (biologiske) kodning, kan man få mulighed for at træffe et andet valg i stedet for bare blindt at følge sine impulser."  Professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen i Politiken den 18/7/2020.

Forskningen i biopsykologi

Biopsykologi er: når biologi, med evolutionen af både hjernen og kroppen, er fundament for psykologi - når udviklingen af menneskets følelsesliv betragtes, dels som en biologisk arv og dels som en social arv. Den sociale (psykologiske) bygger på den biologiske (fysiologiske), og vi er helt og ubetinget afhængige af vores adfærdsbiologiske arv.

Forskningen i sammenhænge og forskelle mellem adfærdsbiologi og adfærdspsykologi blev påbegyndt af Allan Bansholm Nilsson i 1984, hvor han stiftede Biopsykologisk Institut.

Startskuddet var da adfærdsbiologen Paul D. MacLean blev indstillet til Nobelprisen i 1985 for et mangeårigt forskningsarbejde på National Institute of Mental Health i USA. Igennem mere end femten års forskning havde instituttets forskergruppe identificeret syv drifter, placeret i menneskets inderste hjernedele, benævnt som henholdsvis det limbiske system, tilhørende udviklingen hos pattedyr, og det reptile system fra stadier før, der såvel tilskynder som styrer menneskets adfærd. Disse syv biologisk nedarvede, medfødte drifter er: aggressions-, frygt-, seksual-, territorie-, ritual-, rangordens- og omsorgsdriften.

Det blev således for første gang nogensinde videnskabeligt dokumenteret, hvad vores emotionelle biologiske arv reelt indeholder, og hvordan de nedarvede drifter danner base for et menneskes følelsesliv, i en udvikling der begynder i fosterstadiet, fortsætter resten af livet, og former de individuelle personer vi hver især er. En biologisk arv der er grundlaget for al den emotionelle indlæring, der sker i vores sociale arv.

På basis af McLeans forskning udviklede Allan Bansholm Nilsson i løbet af 90'erne den dansksprogede psykoanalytiske model, der fungerer som et grundlæggende redskab i al anvendelse af metoder og teknikkerCoach & Psykoterapeut Skolen.

Senere forskning har udvidet og udviklet videre på forståelsen af hjernen, samtidig med at den har understøttet og dokumenteret de biologisk nedarvede egenskaber, instinkter og drifter, som MacLean fandt, at menneskets adfærd bygger på, og som i dag er alment kendte. Og MacLeans adfærdsbeskrivelser er fortsat særdeles effektive til brug ved personlig udvikling.

Her følger nogle få eksempler på, hvordan biologisk medfødte emotioner/følelser tilskynder til adfærd:

  • Vrede tilskynder til at kæmpe for at overleve i kamp med et rovdyr eller en fjende, samt angribe og slå et bytte ihjel for at skaffe føde.
  • Kedsomhed, rastløshed og utålmodighed er følelser, der skal få os til at være fysisk aktive.
  • Frygt får os til at flygte fra eller gemme os for en fare. Uden frygt ville vi ikke kunne passe på os selv, og meget hurtigt komme ret alvorligt til skade.
  • Utilfredshed og misundelse tilskynder os til at skaffe os det vi har brug for, så vi kan blive tilfredse.
  • Afvist, flov og ensomhed er følelser der, ligesom ønsket om mening, nærhed og identitet, får os til at opsøge fællesskaber og gøre, hvad vi kan, for at aflæse og tilpasse os til de sociale normer der.
  • Skam tilskynder os, ligesom stolthed og ære, til at gøre, hvad vi kan, for at leve op til vores ansvar og forpligtelser og blive anerkendt af de mennesker, vi har samarbejde med, eller som bestemmer over os.
  • Dårlig samvittighed tilskynder os til at tage ansvar for de opgaver, aftaler og mennesker vi har forpligtet os til.
  • Skyldfølelse får os, ligesom ubetinget kærlighed, til at drage omsorg for vores børn og hjælpe dem, når de er hjælpeløse.

"Uden vrede ville ingen af os være her. Alle mennesker - og de fleste dyr - fødes med anlæg for vrede, og aggressiv adfærd har spillet en central rolle for arternes overlevelse og udvikling gennem evolutionen. Også i dag kan der være betydelige positive effekter af vrede, som kan være lige netop det skud energi, der skal til, for at vi bliver i stand til at handle konstruktivt på tingenes tilstand". Fra "Vrede" af Thomas Nielsen.

"Integreringen af følelser og adfærd synes langt fra at være et særtilfælde, men derimod at udgøre rygraden i betydelige dele af den adfærd, vi opfatter som unikt menneskelig". Fra "Følelser og kognition" af Thomas Wiben Jensen og Martin Skov (red.).

Den væsentligste del af forskningen i biopsykologi, den psykologiske tilkobling til de biologisk nedarvede 7 drifter, er stor set afsluttet. Hvorimod den psykologiske del, der stammer fra hver vores tilkoblede sociale arv, fortsat vil være i en udviklingsproces, efterhånden som vilkårene udvikler sig i ens omgivelser. Sagt på en anden måde: den biologiske arv (BIO) er vores ensartede fundamentale emotionelle arv, og den sociale arv (PSYKOLOGI) er den måde formningen af vores følelsesliv er sket på i opvæksten. Tilsammen er BIOPSYKOLOGI et hidtil ukendt effektivt analyseredskab der dækker menneskets samlede emotionelle arv, både den biologiske og den psykologiske.

De medfødte drifter i den moderne verden

I et moderne samfund giver dele af de følelser, egenskaber og adfærd, som de medfødte drifter rummer, flere problemer end fordele.

"Det moderne liv er helt fremmed for det miljø og den livsstil, mennesket levede under i den fjerne fortid, da vores neurale kredsløb tog form og blev skærpet." Neuroforsker R. Douglas Fields, University of Maryland, i Weekendavisen den 2/8/2019.

"Det er drifterne, der er den fremaddrivende kraft i ethvert hvirveldyr. Drifterne er livsnødvendige, men de kan også skabe problemer i ethvert menneskeliv. De repræsenterer alt det, vi inderst inde har lyst til, alt det, som ikke er styret af fornuften. Trangen til søde sager, misbrug og ukontrolleret vold kan alt sammen henføres til drifternes spil i vores menneskehjerne." Fra Frihedens pris af Peter Lund Madsen

Vores medfødte biologi, nedarvet igennem evolutionen, er som illustreret af billedet øverst på siden. Menneskets urhjerne (urdrifterne) er styrende for det moderne menneskes følelsesliv og adfærd uden på nogen måde at være tilpasset nutidens livsbetingelser. Det er derfor essentielt, at vi lærer at blive bevidste om, og få indflydelse på, medfødte følelser som kedsomhed, utålmodighed, vrede, frygt, stress, nysgerrighed, begær, utilfredshed, grådighed, krænket, uretfærdighed, intolerance, utryghed, afvist, ensomhed, mistillid, udstødt, tomhed, magt, magtesløshed, skam, dårlig samvittighed og skyld. Ellers er der ret stor risiko for at vi, før eller siden, kommer til at sidde fast i uhensigtsmæssige mønstre, i de måder vi relaterer til os selv og andre mennesker på.  

Vi kan derfor med fordel lære at håndtere urtidens drifter ved at tage stilling til:

  • Hvordan vi vil bruge, og ikke bruge, de egenskaber som findes i menneskets medfødte drifter
  • Hvilke af urdrifternes egenskaber vi synes er hensigtsmæssige, i forhold til den kultur jeg lever i, og hvilke vi synes er mindre brugbare
  • Hvilke typer af adfærd vi vil lære, for at kompensere for urhjernens mangler og urdrifternes negative egenskaber

I forlængelse heraf kan vi hjælpe vores børn med at lære at kompensere for urhjernens mangler og tilpasse den til de livsbetingelser og den kultur, de skal leve deres liv i. Og det uden at der opstår uhensigtsmæssige fortrængningsmekanismer, som kan give et dårligt følelsesliv, angst, stress, tilknytningsproblemer, og i værste fald psykosomatiske og psykiske sygdomme senere i livet, fordi de medfødte drifter og instinkter konflikter med kulturens opdragelsesformer og normer.

Biopsyk 3

Dele af de medfødte egenskaber, instinkter og drifter er umulige at tilpasse i en moderne nutid. Og vi kan ikke frasige os denne adfærdsbiologiske arv. Den er permanent i hjernen og kan ikke aflæres - kan ikke "opereres ud" af hjernen.

Vi kan til gengæld, i bevidst social arv, lære mere - optræne en ”parallel adfærd”, der, ved grundig indlæring, efterhånden kan afløse uønsket urbiologisk adfærd. Dette kan imidlertid kun ske med viden og fagligt udgangspunkt i de syv drifter, som udgør vores medfødte emotionelle biologi, i de inderste dele af hjernen.

Den biologiske arv, de medfødte drifter, er således også grunden til, at vi, selv med uhensigtsmæssig befordring i barndommen og de mest elendige opvækstbetingelser, kan skabe os et andet voksenliv, og skabe en ny social arv til vores børn. Den biologiske arv gør det muligt at blive "mønsterbryder". Den gør det endda muligt, i bevidst voksen social arv, at lære at bruge vores følelser intelligent, både de gode og de dårlige følelser, til gavn for både os selv og de fællesskaber, vi er en del af.

"Vi er urgamle biologiske overlevere, uforandret gennem de seneste ti tusinder af år, født i en moderne verden der blot er få hundrede år gammel. Jo mere det moderne samfund udvikler sig, jo større bliver afstanden, mellem arv og miljø. Jo vigtigere bliver det, at et samfund erkender og tager ansvar for, at mennesket lærer at håndtere urtidens drifter."  Biopsykologi.dk

"Med anvendelse af biopsykologisk psykoanalyse kan mennesket fremover: neutralisere uhensigtsmæssig urbiologisk adfærd, skabe en formålstjenlig social arv hos vores børn, og senere i livet kompensere for en uhensigtsmæssig social arv Biopsykologi.dk

"I årene der er gået siden, med undervisning og adfærdspsykologisk forskning, er det blevet klart for mig, at hvis verden skal ændres, skal vi allerede som børn lære i institutioner og skoler, og ikke mindst, skal forældre kunne lære deres børn den viden og den adfærd, som kan kompensere for urhjernens mangler. Men dette vil naturligvis tage os adskillige generationer at opnå. Så ny, som denne viden er, er det nu, og indtil videre, kun muligt at undervise voksne kompetente mennesker, som selv ønsker at mestre livet bedre."  Allan Bansholm Nilsson

Mere viden om biopsykologi

Da Coach Psykoterapeut Skolen har licens og eneret på uddannelser med biopsykologisk psykoanalyse, udgives den ikke i bogform. Skolen og Biopsykologisk Institut samarbejder om opdateringer af analysen ved nye videnskabelige opdagelser, samt ved tilpasninger til samfundets løbende sociale og kulturelle udvikling.

En biopsykologisk klassifikation kan ses beskrevet i bogen: “Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson. Bogen indeholder desuden et skema, som giver et godt overblik over menneskets 7 medfødte drifter. Skemaet kan også findes på Biopsykologisk Institut, hvor der tillige findes udførlig beskrivelse af forskningen i biopsykologi.

Weekendkursus i Følelsesmæssig Intelligens giver mulighed for at få et både et teoretisk og personligt indblik i drifterne, herunder belysning af sammenhænge mellem menneskets biologiske arv og egen sociale arv.

Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer.”  Professor Anders Klostergaard Petersen, i Weekendavisen den 29/1/2016.

Blog-indlæg med biopsykologisk indhold:

Bøger

  • Frihedens pris, Lindhardt og Ringhof 2018, forfatter Peter Lund Madsen
  • Det æstetiske menneskedyr, Plurafutura, forfatter, Henrik Høgh-Olesen
  • Sapiens - En kort historie om menneskeheden, Lindhardt og Ringhof 2015, forfatter Yuval Noah Harari
  • Familien, Århus Universitetsforlag 2015, forfatter Peter C. Kjærgaard
  • Vrede, Århus Universitetsforlag 2013, forfatter Thomas Nielsen
  • Følelser og kognition, Museum Tusculanum 2007, red. Thomas Wiben Jensen og Martin Skov
  • Hjernerum - den følelsesfulde hjerne, People’s Press 2004, forfatter Morten Kringelbach
  • Dyret i dit spejl, Gyldendal 2003, forfatter Bent Jørgensen
  • Den bio-logiske bevidsthed, forlag Fremad 2000, forfatter Theresa Schilhab
  • Følsom og voksen, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson
  • Følelsernes intelligens, Borgen 1996, forfatter Daniel Goleman

Artikler:

TV og video:

  • Dannelsesrejse - om racisme. Programmet af Peter Lund Madsen giver god indsigt i, hvordan urhjernen kan styre mennesket ind i destruktive typer af adfærd. Her er emnet racisme, som imidlertid blot er et enkelt eksempel på, hvad der sker, når menneskehjernens mørke kræfter bliver sluppet løs uden styring og kontrol. 
  • You aren't at the mercy of your emotions - your brain creates them. Hjerneforskeren Lisa Feldman Barrett fortæller om, hvordan følelser opstår som en konsekvens af de (ofte ubevidste) forestillinger om fremtiden, vores hjerne kreerer.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret første gang: 15/3/2016