"Ethvert forsøg på at løse problemer må altid begynde ved udgangspunktet: den menneskelige biologi. Human- og samfundsforskning, som ignorerer dette grundlæggende forhold, søger i mørket og bidrager ikke til at opklare og løse problemer".  Professor Anders Klostergaard Petersen, i Weekendavisen, 29/1/2016.

"Vores hjerner er udviklet og tilpasset gennem årtusinder til et socialt miljø svarende til stenalderniveau. Evolutionært er den ikke gearet til nutiden".  Professor Raben Rosenberg i Politiken, 10/3/2018.

FB FI og BIDer eksisterer i dag en almindelig udbredt erkendelse af, at mennesket fødes med egenskaber, som stammer fra drifter og instinkter tilbage i urtiden. Fordi der i denne biologiske arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, er det vigtigt at forstå samspillet mellem medfødt biologisk arv og tillært social arv, for at vi kan udvikle det moderne menneskes følelsesliv mest hensigtsmæssigt.

Dette er biopsykologiens felt. Biopsykologi er, når biologi, med evolutionen af både hjernen og kroppen, er fundament for psykologi. Det giver den helt afgørende viden om udviklingen af menneskets følelsesliv, dels som en biologisk arv og dels som en social arv. Den sociale (psykologiske) bygger på den biologiske (fysiologiske), og vi er helt og ubetinget afhængige af denne adfærdsbiologiske arv.

“At vores biologi og psykologi i vid udstrækning er udviklet og optimeret i forhold til livet som jægere og samlere i fortiden, indebærer imidlertid ikke blot, at designet er velafprøvet – det indebærer også, at vi har en lang række genetiske dispositioner, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i forhold til det liv vi har etableret os med i et moderne samfund. Hjernen er opbygget af delprogrammer, der på mange måder faktisk er i konflikt med hinanden - spændende fra aggression i et omfang, der inkluderer drab på artsfæller, til altruisme som indebærer, at man vil ofre sit liv for anden”. Professor Hans Henrik Knoop i artiklen "Evolution, mening og moral" fra antologien "Et nyt læringslandskab", 2005.

Forskningen i biopsykologi

Forskningen i sammenhænge og forskelle mellem adfærdsbiologi og adfærdspsykologi blev påbegyndt af Allan Bandsholm Nilsson i 1984, hvor han stiftede Biopsykologisk Institut.

Startskuddet var da adfærdsbiologen Paul D. MacLean blev indstillet til Nobelprisen i 1985 for et mangeårigt forskningsarbejde på National Institute of Mental Health i USA, der dokumenterede 7 drifter som mennesket nedarver og fødes med som fundament for vores følelsesliv.

Dette fik Allan Bandsholm Nilsson til at beslutte at grave i dybden og teste denne nye viden i praksis. De efterfølgende 6 års forskningsarbejde førte, sammen med de erfaringer han samlede op gennem sin praksis, til stiftelsen af Coach & Psykoterapeut Skolen i 1990. Og på basis af MacLeans forskning udviklede han i løbet af 90'erne den dansksprogede psykoanalytiske model, der fungerer som et grundlæggende redskab i al anvendelse af metoder og teknikker på Coach & Psykoterapeut Skolen.

Skolen har siden haft den danske licens til uddannelser med biopsykologi, og kan dermed, som de eneste i Danmark, udbyde uddannelser med en biopsykologisk analytisk model baseret på menneskets emotionelle biologi.

Den væsentligste del af forskningen, den psykologiske tilkobling til de biologisk nedarvede 7 drifter, er stor set afsluttet. Hvorimod den psykologiske del, der stammer fra hver vores tilkoblede sociale arv, fortsat vil være i en udviklingsproces, efterhånden som vilkårene udvikler sig i ens omgivelser. Sagt på en anden måde: den biologiske arv (BIO) er vores ensartede fundamentale emotionelle arv, og den sociale arv (PSYKOLOGI) er den måde formningen af vores følelsesliv er sket på i opvæksten. Tilsammen er BIOPSYKOLOGI et hidtil ukendt effektivt analyseredskab der dækker menneskets samlede emotionelle arv, både den biologiske og den psykologiske.

Hjerneforskning fortsætter med at bekræfte, at hjernen rummer en urgammel medfødt biologi (drifter), beregnet til at sikre mennesket overlevelse i en grum urtid. Her kommer nogle eksempler på, hvordan biologisk medfødte emotioner/følelser tilskynder til adfærd:

  • Vrede tilskynder til at kæmpe for at overleve i kamp med et rovdyr eller en fjende, samt angribe og slå et bytte ihjel for at skaffe føde.
  • Kedsomhed, rastløshed og utålmodighed er følelser, der tilskynder os til at være fysisk aktive.
  • Frygt tilskynder os til at flygte fra eller gemme os for en fare.
  • Utilfredshed og misundelse tilskynder os til at skaffe os det vi har brug for, så vi kan blive tilfredse.
  • Afvist, forkert, udenfor og ensomhed er følelser som på forskellig måde tilskynder til, at vi tilpasser os de sociale normer i de fællesskaber, vi ønsker at være en del af.
  • Afmagt er en af flere følelser, som tilskynder os til at træne, så vi kan mestre en kompetence og føle selvtillid.
  • Skam tilskynder os, ligesom stolthed og ære, til at gøre, hvad vi kan, for at leve på til vores ansvar og forpligtelser og blive anerkendt af de mennesker, vi har samarbejde med, eller som bestemmer over os.
  • Tillid tilskynder til samarbejde, ligesom mistillid og mistænksom skal få os til at undlade samarbejde,
  • Had tilskynder til hævn over dem, der har forrådt os, eller som har forvoldt os selv eller vores nærmeste skade og ydmygelse.
  • Dårlig samvittighed tilskynder os til at tage ansvar for de opgaver, aftaler og mennesker vi har forpligtet os til.
  • Skyldfølelse får os, ligesom ubetinget kærlighed, til at drage omsorg for vores børn og hjælpe dem, når de er hjælpeløse.

"Uden vrede ville ingen af os være her. Alle mennesker - og de fleste dyr - fødes med anlæg for vrede, og aggressiv adfærd har spillet en central rolle for arternes overlevelse og udvikling gennem evolutionen. Også i dag kan der være betydelige positive effekter af vrede, som kan være lige netop det skud energi, der skal til, for at vi bliver i stand til at handle konstruktivt på tingenes tilstand". Fra "Vrede" af Thomas Nielsen.

"Integreringen af følelser og adfærd synes langt fra at være et særtilfælde, men derimod at udgøre rygraden i betydelige dele af den adfærd, vi opfatter som unikt menneskelig". Fra "Følelser og kognition" af Thomas Wiben Jensen og Martin Skov (red.).

De medfødte drifter i den moderne verden

Den sociale arv bygger på den biologiske - en arv fra urtiden, inderst i vores hjerne, som styrer både følelser og adfærd. Det siger sig selv, at i moderne samfund og organisationer, er dele af de følelser og adfærd, som drifterne tilskynder til, temmelig uhensigtsmæssige, og giver os flere problemer end fordele.

Biopsyk 3Endeløse bekymringer og grublerier, alt for høje præstationskrav, præstationsangst, stress, social angst, utålmodighed, skænderier og vold, selvpunk, panikangst, brutal eller undladt ledelse, magtkampe, mobning, æresvold og -drab, bandekrige, snyd, bedrag og løgne, jalousi, utroskab, arvestridigheder, konspirationsteorier, misbrug af alkohol, tobak, stoffer eller medicin, smartphone afhængighed, overforbrug, spiseforstyrrelser, fedme, depression, intolerance, racisme, fundamentalisme og terrorisme.

Der er ikke et af disse eksempler, som ikke har rod i "den gamle hjerne" og det faktum, at den ikke er tilpasset livsbetingelserne i et moderne samfund, samt at drifterne i social arv kan misformes fuldstændig. Vi fødes med de samme syv drifter, som vi kan lære at anvende stupidt eller intelligent.

"Det er drifterne, der er den fremaddrivende kraft i ethvert hvirveldyr. Drifterne er livsnødvendige, men de kan også skabe problemer i ethvert menneskeliv. De repræsenterer alt det, vi inderst inde har lyst til, alt det, som ikke er styret af fornuften. Trangen til søde sager, misbrug og ukontrolleret vold kan alt sammen henføres til drifternes spil i vores menneskehjerne." Fra Frihedens pris af Peter Lund Madsen

"Først når verden erkender, at alle mennesker... fødes med en urhjerne, som vi ikke kan håndtere… kan vi gøre os håb om at ændre verden. Vi prøver uden held at forandre alt muligt omkring os, men vi kan ikke forandre os inde i menneskets medfødte hjerne. Vi er urgamle biologiske overlevere, uforandret gennem de seneste ti tusinder af år, født i en moderne verden der blot er få hundrede år gammel. Jo mere det moderne samfund udvikler sig, jo større bliver afstanden, mellem arv og miljø. Jo vigtigere bliver det, at et samfund erkender og tager ansvar for, at mennesket lærer at håndtere urtidens drifter."  Biopsykologi.dk

Dele af de medfødte egenskaber, instinkter og drifter er umulige at tilpasse i en moderne nutid. Og vi kan ikke frasige os denne adfærdsbiologiske arv. Den er permanent i hjernen og kan ikke aflæres - kan ikke "opereres ud" af hjernen. Vi kan til gengæld, i bevidst social arv, lære mere - optræne en ”parallel adfærd”, der, ved grundig indlæring, efterhånden kan afløse uønsket urbiologisk adfærd. Dette kan imidlertid kun ske med viden og fagligt udgangspunkt i de syv drifter, som udgør vores medfødte emotionelle biologi, i de inderste dele af hjernen.

Den biologiske arv, de medfødte drifter, er således også grunden til, at vi, selv med uhensigtsmæssig befordring i barndommen og de mest elendige opvækstbetingelser, kan skabe os et andet voksenliv, og skabe en ny social arv til vores børn. Den biologiske arv gør det muligt at blive "mønsterbryder". Den gør det endda muligt, i bevidst voksen social arv, at lære at bruge vores følelser intelligent, både de gode og de dårlige følelser, til gavn for både os selv og de fællesskaber, vi er en del af.

Mere viden om biopsykologi

Da Coach & Psykoterapeut Skolen har licens og eneret på uddannelser i Danmark med den biopsykologiske psykoanalyse, udgives den ikke i bogform. Skolen og Biopsykologisk Institut samarbejder om opdateringer af analysen ved nye videnskabelige opdagelser, samt ved tilpasninger til samfundets løbende sociale og kulturelle udvikling.

En biopsykologisk klassifikation kan ses beskrevet i bogen: “Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson. Bogen indeholder desuden et skema, som giver et godt overblik over menneskets 7 medfødte drifter. Skemaet kan også findes på Biopsykologisk Institut, hvor der tillige findes udførlig beskrivelse af forskningen i biopsykologi.

Weekendkursus i Følelsesmæssig Intelligens giver mulighed for at få et både et teoretisk og personligt indblik i drifterne, herunder belysning af sammenhænge mellem menneskets biologiske arv og egen sociale arv.

Blog-indlæg med biopsykologisk indhold:

TV og video:

  • Genetic me. Lone Franks dokumentar illustrerer på glimrende vis betydningen af medfødt biologi, og samspillet mellem den biologiske arv (generne) og den sociale arv (opvækstbetingelserne), for dannelsen af menneskets personlighed.
  • Dannelsesrejse - om racisme. TV-udsendelse med Peter Lund Madsen. Giver en god indsigt i, hvordan urhjernen kan styre mennesket ind i destruktive typer af adfærd. Her er emnet racisme, som imidlertid blot er et enkelt eksempel på, hvad der sker, når menneskehjernens mørke kræfter bliver sluppet løs uden styring og kontrol. 
  • You aren't at the mercy of your emotions - your brain creates them. TED-talk med hjerneforskeren Lisa Feldman Barrett som fortæller om, hvordan følelser opstår som en konsekvens af de (ofte ubevidste) forestillinger om fremtiden, vores hjerne kreerer. 

Bøger

  • Frihedens pris, Lindhardt og Ringhof 2018, forfatter Peter Lund Madsen
  • Din geniale dyrehjerne, FADL's forlag 2016, forfatter Thomas Thaulov Raab
  • Sapiens - En kort historie om menneskeheden, Lindhardt og Ringhof 2015, forfatter Yuval Noah Harari
  • Familien, Århus Universitetsforlag 2015, forfatter Peter C. Kjærgaard
  • Vrede, Århus Universitetsforlag 2013, forfatter Thomas Nielsen
  • Følelser og kognition, Museum Tusculanum 2007, red. Thomas Wiben Jensen og Martin Skov
  • Hjernerum - den følelsesfulde hjerne, People’s Press 2004, forfatter Morten Kringelbach
  • Dyret i dit spejl, Gyldendal 2003, forfatter Bent Jørgensen
  • Den bio-logiske bevidsthed, forlag Fremad 2000, forfatter Theresa Schilhab
  • Følsom og voksen, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson
  • Følelsernes intelligens, Borgen 1996, forfatter Daniel Goleman

Artikler:

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 15/3/2016