"Uden vrede ville ingen af os være her. Alle mennesker - og de fleste dyr - fødes med anlæg for vrede, og aggressiv adfærd har spillet en central rolle for arternes overlevelse og udvikling gennem evolutionen. Også i dag kan der være betydelige positive effekter af vrede, som kan være lige netop det skud energi, der skal til, for at vi bliver i stand til at handle konstruktivt på tingenes tilstand". Fra "Vrede" af Thomas Nielsen.

"I neurobiologisk forstand er der ingen følelser der er forkerte eller negative; tværtimod spiller de alle en vigtig rolle i et evolutionært perspektiv, fordi følelser giver os vigtig information om, hvilke former for handlinger, det vil være mest hensigtsmæssigt at iværksætte i relation til mellem-menneskelige forhold." Fra “Det personlige lederskab” af Inge Schützach Holm.

Biologisk tilskynder både dårlige og gode følelser til adfærd, for at sikre overlevelse. Ovenstående citat illustrerer, at det i særlig grad gælder de dårlige følelser.

Vrede tilskynder til at kæmpe for at overleve i kamp med en fjende samt angribe og slå ihjel for at skaffe føde. Tilsvarende er kedsomhed og rastløshed følelser, der tilskynder os til at være fysisk aktive, mens utålmodighed får os fra punkt A til B hurtigst muligt. 

Utilfredshed og misundelse tilskynder os til at skaffe os det vi har brug for, så vi kan blive tilfredse, mens følelser som afvist, forkert, udenfor og ensomhed tilskynder os på forskellig måde til, at vi tilpasser os de sociale normer i de fællesskaber, vi ønsker at være en del af.

Afmagt er en af flere følelser, som tilskynder os til at træne, så vi kan mestre en kompetence, og føle selvtillid og stolthed ved det. Og dårlig samvittighed tilskynder os til at tage ansvar for de opgaver, aftaler og mennesker vi har forpligtet os til.

fg2

"De dårlige følelser er de bedste, fordi de giver kraftige og tydelige signaler om at der er noget galt, og derved tilskynder os til at handle. Men det forstår vi ikke. Vi tror signalerne skal fjernes og bruger dem ikke som det fantastisk vigtige redskab, de er. De ubehagelige følelser er en uvurderlig vigtig del af menneskets organisme, som både vor psyke og vor krop er afhængig af. Men ingen har lært os at bruge dem. Vi har ikke lært at handle, og vi har ikke fået en adfærd i samspil med de ubehagelige følelser, hverken som barn eller som voksen. Handler vi hensigtsmæssigt, vil de dårlige følelser kun medføre et kortvarigt lettere ubehag, og et efterfølgende langvarigt behag. Præcis som når vi tager noget at spise, og sult bliver til mæthed". Fra "Følsom og voksen" af Allan Bansholm Nilsson.

En konsekvens af at fortrænge dårlige følelser er, at vi slet ikke får adgang til en følelsesmæssig rigdom, fordi gode følelser netop opstår som en effekt af hensigtsmæssig adfærd, igangsat af dårlige følelser. I værste fald kan fortrængningsmekanismerne føre til ophobning af så meget emotionelt ubehag, at vi kan få psykosomatiske og psykiske sygdomme. 

Et godt liv er betinget af dårlige følelser. Det er derfor vigtigt at anerkende alle følelser som legitime, vigtige signaler fra vores underbevidsthed, som vi kan lære at bruge intelligent. For det er kun gennem mestring af dårlige følelser, vi får mulighed for at forme det følelsesliv og den livskvalitet, vi ønsker.

Dette er en vigtig del af det, som de studerende på Coach & Psykoterapeut Skolen lærer at træne deres klienter i.

  • "Vi har brug for de negative følelser. De beskytter os, og de udtrykker følelser, der er mindst lige så afgørende for vores samlede psykiske sundhed som de positive følelser. Vrede er da i høj grad en legitim følelse, for eksempel når vi bliver krænkede. Sorg er på samme måde den eneste passende reaktion på oplevelser, der gør ondt. Hvis vi prøver at »knægte« de rå og negative følelser, vil de svare igen. Og du risikerer at få en depression og blive ulykkelig, hvilket netop var det, du prøvede at undgå til at begynde med. Vi jager nærmest lykken væk". Professor Svend Brinkmann i Berlingske, 24/11/2012.
  • "Det menneskelige følelsesregister indeholder faktisk flere negative end positive følelser. Frygt, vrede, skam og afsky er nyttige følelser, fordi de lader os genkende, undvige og overvinde truende eller farlige situationer."
    "Nedtrykthed, vemod, tungsind og det dårlige humør hjælper os med at fokusere på den situation, vi befinder os i. Følelserne øger vores evne til at styre og reagere på mere krævende situationer."
    "[Dårlige følelser] spiller en afgørende rolle i den menneskelige erfaring."  Videnskab.dk, 12/6/2017.
  • "Tanker og følelser kan være besværlige - især de negative - men de er samtidig vores gps, uden hvilken vi er på Herrens mark omkring, i hvilken retning vi skal."
    "Med den medicinske forståelse risikerer vi at glemme det alment menneskelige i at have det svært, så vi i højere grad tænker, at det er forkert, og skammer os over det. Vi bliver for optagede af at symptombehandle hurtigst muligt og risikerer i stedet at blive ”disconnected” fra os selv, fordi vi afskærer os fra den information, der ligger i angsten, depressionen eller stressen." Psykolog Anne Ekkert i Kristeligt Dagblad, 29/6/2017.
  • "Når vi har en adfærd ud fra en dårlig følelse varer den kort og er kun let ubehagelig…  Når vi har en adfærd ud fra en god følelse varer den længe og er ret behagelig. Det er tilbageholdte, gode og dårlige, følelser der ophobes og skaber ubehagelige reaktioner, både i vort følelsesliv og i vor krop...". Fra "Følsom og voksen" af Allan Bansholm Nilsson.

En anden konsekvens af at fornægte dårlige følelser - når vi ikke vil acceptere og ikke kan være med et vist følelsesmæssigt ubehag - det er, at vi ikke kan forholde os til virkelige problemer i parforholdet og familielivet, i forhold til vores børns trivsel, på arbejdspladsen og i samfundet.

”Vi må lære at udholde ubehaget og ikke fortrænge de problemer, vi individuelt ikke kan løse.” Svend Brinkmann i Politiken 1/1/2018.

Skribent: Michael Nilsson
Publiceret: 15/9/2016

Udtalelser

postquoteEn af mine klienter sagde for nylig: ´Tak, fordi du har gjort alt muligt.´ Jeg har blot givet hende de redskaber, jeg har fået på Coach & Psykoterapeut Skolen. Redskaber der virker og som gør alt muligt. Mine klienter rykker hurtigt i deres udvikling og med permanente resultater.
På Coach & Psykoterapeut Skolen har jeg modtaget den mest professionelle og kompetente undervisning, som jeg varmt kan anbefale til alle, der overvejer at tage en uddannelse som coach og psykoterapeut. Det er undervisning på højeste faglige niveau. Nina Askov