Carl Bard

Vi har alle to former for arvet følelsesliv: en oldgammel biologisk arv, der slet ikke er tilpasset livsbetingelserne i vort moderne samfund, og en social arv, som vi ikke selv har haft indflydelse på, men som endnu værre, dem der skabte den, ikke vidste de formede. 

Den arv lever vi så med, og kan ikke forstå, at vi gør ting, vi ikke ønsker, og at tingene ikke bliver, som vi ønsker.

Vi fødes som originaler. Så vokser vi op og lever som kopier, af det vi lærer i social arv, som resultat af opvækstbetingelserne. Vi er derfor nødt til at skabe et mere "selvskabt liv", når vi er blevet voksne, hvis vi vil have mere indflydelse på vores følelsesliv. 

Vi kan ikke omgøre vores biologiske arv. 
Vi kan heller ikke omgøre vores sociale arv. 
Men vi kan, i voksen social arv, lære noget mere, 
som tager hensyn til begge forhold, 
og derved få et liv, vi selv har valgt.