Uddannelse til Psykoterapeut og Master Coach

Coach & Psykoterapeut Skolens 4-årige uddannelse kombinerer coaching- og mentoring teknikker fra erhvervs- og sportslivets verden med teknikker fra psykoterapiens verden, samlet i ét unikt tværfagligt koncept. Den kvalificerer til at arbejde med udvikling af såvel erhvervsmæssige som personlige kompetencer, både som ansat i en virksomhed, og som selvstændig i egen praksis.

Der opnås professionelle kompetencer indenfor:

Hvor personlig udvikling hidtil har været delt i en erhvervsdel og i en privat del, udført af to typer udøvere, uddannes der til at arbejde med hele menneskets personlighed, uden at adskille arbejds- og privatpersonen.

Uddannelsen indeholder en bredde af teknikker og har en dybde i den praktiske træning, som er uden sidestykke blandt danske uddannelser. Det er selve håndværket i faget, som trænes, på små hold med personlig undervisning, og der optages kun 14 studerende pr. årgang.

Eneret på biopsykologi

Skolen har licens til uddannelser med biopsykologi. Med biopsykologiens analysemetode som fundament, skabes en unik forståelse af hjernens medfødte, emotionelle opbygning, og dennes alt afgørende betydning for vores forståelse af menneskets adfærd, kommunikation, tanker og følelsesliv. Essentielt for emotionel intelligens og personligt lederskab. Der opnås tillige en større målrettethed i coaching til skabelse af resultater, og en større dybde i psykoterapi til personlig udvikling.

De færdiguddannede erhverver eksklusive rettigheder til at anvende den biopsykologiske analyse og en række faglige redskaber, som er essentielle i forbindelse med personlig udvikling.

Læs mere om biopsykologi.

Hvorfor både coaching og psykoterapi?

Uddannelsen indeholder de mest effektive teknikker fra både coaching og psykoterapi, målrettet til personligt udviklingsarbejde med dem, der ønsker optimal livskvalitet både på job og privat. Psykoterapi befordrer til indsigt og forståelse via det emotionelle, mens coaching befordrer til handling og resultater via det rationelle. Tilsammen et optimalt koncept.

Det - den ene mangler - har den anden. Grundtanken og oprindelsen af coaching er fra sportsverdenen. Der bruges metoder, som skaber mål og resultater, og teknikker, der undgår emotionelle forstyrrende elementer i processen.

Grundtanken og oprindelsen af psykoterapi er fra psykiatrien. Der bruges metoder, som skaber emotionel indsigt, og teknikker, som undgår resultatorienteret styring i processen. Med begge opnås et koncept, som opfylder behovene for udvikling af menneskets følelsesmæssige intelligens, personlige lederskab og livskvalitet.

Personligt lederskab

I løbet af hele uddannelsen gennemgår den studerende en intensiv personlig udviklingsproces, sideløbende med den teoretiske undervisning og praktiske træning, som base for at kunne træne andre. Særligt de to første studieår sættes der fokus på det personlige lederskab: evnen til at blive opmærksom på og håndtere egne følelser bevidst og intelligent. Du får:

Din erfaring med udvikling af eget personlige lederskab og følelsesmæssige intelligens kommer desuden til at udgøre hjørnestenen i den håndværksmæssige kompetence, som opnås i løbet af de 4 studieår, og som gør at du vil kunne sidde komfortabelt med klienter, der ønsker udvikling på en række forskellige livsområder, og arbejde med personlig udvikling besiddende de ypperste kompetencer indenfor branchen. Læs mere om studerendes selvudvikling.

Arbejdet med følelsesmæssig intelligens og personligt lederskab de første to studieår er desuden velegnet for:

Der er også mulighed for at "stå af" efter 3 års studie med certifikat som StressTerapeut.

Valg af psykoterapeut uddannelse

Psykoterapeutiske uddannelser er normalt baseret på en eller to teknikker, og bliver fortrinsvis brugt til ansatte i den offentlige sektor, til behandling af psykisk svage og syge på institutioner, hospitaler og indenfor psykiatrien, samt behandling af invaliderende angst, fobier, depression og andre dybe personlige problemer. Disse typer uddannelser falder udenfor Skolens faglige interesseområde. 

Der findes imidlertid en række psykoterapeutiske teknikker, der er velegnet til personlig udvikling af psykisk sunde personer, hvilket hverken coach- eller psykoterapeutuddannelserne normalt har med i deres koncept.

Skolens formål er derfor at tilbyde en tværfaglig uddannelse, som kombinerer de bedst egnede metoder og teknikker indenfor både coaching og psykoterapi, målrettet til anvendelse i arbejdet med udvikling af raske menneskers bevidsthed, personlige kompetencer, emotionel intelligens og livskvalitet. Det tværfaglige indhold afspejler sig naturligvis i studiets længde, på i alt 4 år, og i det samlede timetal på 2000 timer.

Her vil du kunne finde yderligere inspiration til at foretage det studievalg, som er det rigtige for dig.

Der findes ingen offentlig evaluering eller godkendelse af psykoterapeut uddannelser. Man kan imidlertid godt blive forledt til at tro det, fordi der findes private udbydere, som giver indtryk af, at de udbyder uddannelser, som er "godkendte", og dermed fejlagtigt giver det indtryk, at de er autoriseret af det offentlige. Læs mere