Generelt om Coach & Psykoterapeutskolen
Skolen blev stiftet i 1990, og undervisningskonceptet er solidt forankret i etikker og normer på det danske
arbejdsmarked og i dansk kultur.
Skolens formål er at tilbyde en kompetent uddannelse, med dansk udstedt certifikat, som dokumenterer
anvendelse af videnskabeligt anerkendte teknikker og redskaber.
Coach & Psykoterapeut Skolen har eneret på uddannelser i biopsykologi i Danmark.
Skolen har, gennem de år den har eksisteret, udvalgt de mest effektive teknikker og metoder, indenfor
både coaching og psykoterapi, beregnet til at skabe følelsesmæssig intelligens hos sunde og raske,
ambitiøse mennesker, der ønsker en optimal livskvalitet både på job og privat.
På siden kan du læse nærmere om Skolens teoretiske grundlag, etiske regler og lærerstab.
Skolens faglige placering
Uddannelser til coach og psykoterapeut sker i den private sektor, og er separate typer af uddannelser
uden tradition for tværfaglighed. Enten uddanner man sig til coach eller også til psykoterapeut.
Coach uddannelser har typisk en varighed fra ½ år til 2 år med modulopbygget undervisning, hvor
kursisterne samles nogle dage ad gangen, og de varierer i timetal fra 100 til 300. Nogle af uddannel-
serne er primært til at coache/undervise i grupper, og er i mindre grad en længerevarende træning i
at arbejde professionelt i enetimer.
Psykoterapeutiske uddannelser er normalt baseret på en eller to psykoterapeutiske teknikker, og bliver
fortrinsvis brugt til ansatte i den offentlige sektor, til behandling af psykisk svage og syge mennesker.
Uddannelserne har oftest en varighed fra 1 år til 2 år, tilrettelagt som studier der kan følges i fritiden.
Der eksisterer en offentlig ramme for et 4-årigt studie til specialisering i denne type af arbejde, indenfor
social- og sundhedssektoren, på i alt 800 timer. Disse typer uddannelser er udenfor Skolens faglige
interesseområde.
Der findes imidlertid en række psykoterapeutiske teknikker, der er velegnet til coaching af psykisk sunde
personer, hvilket hverken coach- eller psykoterapeut uddannelserne normalt har med i deres koncept.
Skolens 4-årige uddannelse er unik, fordi:
- den inkluderer undervisning og træning i biopsykologisk analyse, et unikt redskab til at forstå
klientens selvbegrænsende tankemønstre, adfærdsmønstre, overbevisninger og modstande,
samt til coaching i relevant adfærd, som skaber konkrete resultater - den er tværfaglig i ordets bredeste forstand, fordi den kombinerer coaching teknikker fra sports-
og erhvervslivet med teknikker fra psykoterapien og dermed indeholder flere teknikker end normalt - coachingen befordrer til handling og resultater via det rationelle, mens psykoterapien befordrer til
indsigt og forståelse via det emotionelle, tilsammen et optimalt koncept - der uddannes til at arbejde med hele menneskets personlighed, uden at skelne mellem arbejds-
og privatpersonen - antallet af timer i studiet muliggør integration af det faglige stof og de tilegnede færdigheder
- den indeholder selvudvikling som base for at træne andre
Det unikke afspejler sig naturligvis i studiets længde på i alt 4 år, samt i timetallet på 2000 timer.
I bøgerne "Følsom og voksen" 1999, og "Ordet der blev væk" 2004, Wiboltts Forlag, forfatter Allan
Nilsson (skolens stifter), beskrives dele af den bredde og dybde Skolens koncept rummer.
Læs mere om, hvad der kendetegner Skolens tværfaglige koncept under spørgsmål og svar om
coaching og psykoterapi.
Biopsykologi
Indenfor de psykologiske retninger lægger vi mest vægt på psykobiologi. Den beskrives således:
"menneskets adfærd kan bedst forstås, hvis man tager tilbørligt hensyn til biologisk arv og
miljøfaktorer". Mennesket har både en biologisk arv og en social arv, der til sammen danner
individets emotionelle og psykiske kapacitet.
Biopsykologi bygger på forskning af adfærdsbiologen Paul D. MacLean, National Institute of Mental
Health, Bethesda, Maryland, USA, der blev nomineret til Nobelprisen 1985. På basis af denne forskning
udviklede Skolens stifter Allan Nilsson i løbet af 90'erne en dansksproget psykoanalyse, der anvendes
som et grundlæggende redskab i al anvendelse af metoder og teknikker. www.biopsykologi.dk
Af andre kendte psykologiske retninger anvendes udviklings-, eksistentialistisk- og socialpsykologi.
En lærerstab af professionelle håndværkere
Coaching og psykoterapi er i praktik, hvad innovation, motivation og psykologi er i teori. Coach &
Psykoterapeut Skolens uddannelse er således langt mere et håndværk, end det er et akademisk studie.
Skolens lærerstab består derfor af coaches/psykoterapeuter, der har årelang praktisk erfaring i det
daglige i udøvelsen af det håndværk, som de selv underviser i på Skolen. Dette øger studiets kompe-
tence, fordi træningen kan baseres på lærernes professionelle erfaringer.
Lærerstaben har forskellige grunduddannelser, og erfaring fra erhvervslivet fra forskellige typer af fag,
og har det til fælles, at de senere i deres karriereforløb har taget en uddannelse til coach/psykoterapeut,
og efterfølgende gjort faget til deres erhverv, hvilket giver en god erhvervsfaglig bredde i undervisningen.
Ved siden af undervisningen på Skolen beskæftiger alle tre lærere sig altså til daglig med selve hånd-
værket indenfor coaching og psykoterapi, enten som ansat i en virksomhed eller som selvstændig, og er
på den måde garanter for en særdeles kompetent faglig undervisning.
Da Skolens uddannelseskoncept indbefatter licens til flere væsentlige faglige redskaber, er lærerne
oprindeligt uddannet på Skolen.
Evy Kaarill:
Født 1960.
Selvstændig praksis som coach/psykoterapeut siden 1995.
Fuldtidsbeskæftiget i faget, og rektor på Skolen, med erfaring som lærer siden 1995.
Tidligere været ansat, leder og selvstændig indenfor restaurationsbranchen.
Instruktør på kurser i Følelsesmæssig Intelligens, Kropsdynamik, Psykodynamik og Video-
cases.
Faglærer i Livsplanlægning.
Michael Nilsson: 
Født 1966.
Selvstændig praksis som coach/psykoterapeut siden 2005.
Deltidsbeskæftiget i faget.
Arbejder desuden som udviklingskonsulent indenfor den kommunale sektor.
Instruktør på kurser i Følelsesmæssig Intelligens og Psykodynamik.
Faglærer i Biopsykologi, Analytisk Samtale, Kognitiv Coaching og FI Coaching.
Jytte Ravnholt: 
Født 1962.
Selvstændig praksis som coach/psykoterapeut siden 1999.
Fuldtidsbeskæftiget i faget. Tidligere været både ansat og leder indenfor salg, marketing,
kundeservice og administration.
Instruktør på kurser i Følelsesmæssig Intelligens, Psykodynamik og Video-cases.
Faglærer i Professionel Kommunikation (OTS), Gestaltterapi, Kropsdynamik, Praksis opstart,
samt Par- og Seksual Coaching.
Skolens ejerskab
Skolen blev stiftet i 1990 af coach og psykoterapeut Allan Nilsson, indehaver af Biopsykologisk Institut.
Da han i 2006 blev pensioneret, blev Skolen overdraget til lærerstaben, hvoraf tre i dag driver Skolen
og samarbejder om ejerskabet: Evy Kaarill, Michael Nilsson og Jytte Ravnholt.
Etiske regler for en coach og psykoterapeut
Baseret på erfaringerne siden grundlæggelsen i 1990, har Coach & Psykoterapeut Skolen udviklet et sæt
regler, som tydeliggør de etiske aspekter ved funktionen som coach og psykoterapeut, og som alle
studerende og færdiguddannede er forpligtede til at følge:
§ 1. En coach/psykoterapeut (herefter benævnt CP) skal støtte en klients/fokuspersons mål og eget ønske
om udvikling og psykisk sundhed, og respekten for klienten/fokuspersons går forud for egne interesser.
§ 2. En CP har tavshedspligt om alle forhold vedrørende klienten/fokuspersonen (herefter benævnt klienten),
herunder, om der foreligger et klientforhold. Arbejder en CPM for en virksomhed, skal evt. undtagelser for
reglen godkendes af klienten.
§ 3. En CP kan ikke indhente eller udlevere oplysninger om en klient uden dennes samtykke. Arbejder en
CP for en virksomhed, skal evt. undtagelser for reglen godkendes af klienten.
§ 4. Al journalføring, bånd-, videooptagelse m.v. må kun ske med klientens samtykke og fulde aktindsigt,
og skal opbevares så tavshedspligten sikres. Arbejder en CP for en virksomhed, skal evt. undtagelser for
reglen godkendes skriftligt af klienten.
§ 5. En CP skal ligeledes sikre tavshedspligt om klienten, i grupper som under supervision.
§ 6. En CP er ikke undergivet tavshedspligt, hvis det kan være til skade eller til fare for parterne/andre.
§ 7. En CP må ikke udnytte sin funktion, hverken til fordel for sig selv, eller, på måder der kan være til
skade for klienten.
§ 8. En CP må ikke have en intim privat relation til en klient. Ligeledes bør forretningsmæssig omgang
undgås, så et neutralt professionelt udviklingsarbejde kan bevares intakt. Det gælder tillige hvis CP og
klient er ansat i samme virksomhed, og der skal foreligge skriftlige retningslinier for hvilket feedback en
CP evt. må give virksomheden, som klienten skal acceptere og underskrive før en proces startes.
§ 9. En CP har ansvar for, at en igangværende proces altid afsluttes på en faglig forsvarlig måde.
Evt. ved henvisning til anden relevant form for proces eller en anden CP.
§ 10. En CP skal henvise klienten til anden side, hvis en relevant professionel kontaktform ophører, eller
en CP ikke længere er kompetent til at arbejde med de mål, problemer, udviklingsområder eller opgaver
klienten har som sit ønske.
§ 11. En CP arbejder alene med psykisk sundhed på områder indenfor personlig udvikling, der giver raske
mennesker en øget livskvalitet. Et kriterium er, at klienten besidder fuld realitetsopfattelse.
Uddannelsen på Skolen giver ingen kompetence indenfor psykiske sygdomme på institutioner og hospitaler,
eller på andre områder hvor der kan henvises gennem egen læge til enten en offentligt betalt psykiater,
eller til de definerede områder hvor der gives tilskud til en psykolog.
Der må ikke under nogen forhold rådgives om medicin, ej heller anbefales eller sælges naturmedicin.
Metoder som astrologi, håndlæsning, clairvoyance, healing m.v. anses for ikke-videnskabelige og
uanvendelige.
En CP arbejder ikke med/tager ikke stilling til religion og andre holdninger, der er baseret på tro.
Udførsel af sådanne opgaver vil være at betragte som uetiske, og Skolen kan offentligt tage afstand fra
den pågældende CP, såfremt tilfælde måtte finde sted.
§ 12. En CP har et ansvar for at vedligeholde og udvikle sit eget faglige niveau ved at tage supervision,
efteruddannelse og fortsætte med en relevant personlig udvikling.
§ 13. Får en CP personlige problemer, skal denne i samråd med en uddannet supervisor vurdere egen
faglig habilitet. En CP med former for misbrug, herunder rygning, er etisk set ikke kvalificeret til at udføre
praksisarbejde, da sundhedsskadelig adfærd står i skarp modsætning til psykisk sundhed.
§ 14. En CP, der bliver opmærksom på forhold der er fagligt uforsvarlige, skal tilkendegive sin mening herom
til de/n involverede. Dette kan også medføre deltagelse i den offentlige debat.
§ 15. En CP skal have et regelret forhold til såvel myndigheder som kolleger, og har ansvar for at informere
klienten om disse etiske regler, der enten skal udleveres eller være ophængt i praksis lokalet.



